Kom med køkkensnedkerne på arbejde…

 En af de største udfordringer for tømrer- og snedkerteamet i Kay Fiskers landsted har været fremstillingen af et nyt køkken, og her måtte formgivningen baseres mere på fingerspidsfornemmelse end på fakta. Trods mange anstrengelser lykkedes det nemlig aldrig arkitekterne at skaffe gamle fotos eller tegninger af det originale køkken, og derfor måtte et nyt opbygges fra bar bund.

På de originale tegninger kunne arkitekterne dog se, hvordan planløsningen af stueetagen havde voldt arkitekt Fisker mange kvaler. På utallige skitser har han rykket rundt på placeringen af køkkenet, et lille toilet, pigekammeret, vaskerummet og indbyggede skabe.

Den endelige indretning kendes ikke, og gennem årene er både rum og inventar efterfølgende ændret flere gange. I 1970’erne blev køkkenet helt flyttet og henlagt til sidefløjen, hvor der før var garage, og samtidig blev et lille toilet sløjfet, og vægge gennembrudt.

Læs også: Kom med elektrikeren på arbejde

Nyt kapitel i køkkenhistorien

I kraft af Realdania By & Bygs restaurering har køkkenet således fået tilføjet endnu et kapitel til sin omskiftelige historie. Køkkenet er genetableret, hvor det oprindeligt lå, og der er igen blevet plads til det lille toilet. Bag køkkenet lå i fordums tid pigekammeret og vaskerummet, men disse to rum er nu inddraget i køkkenet, så der er blevet plads til en lille spiseplads og moderne bekvemmeligheder, men indrettet på en måde, som klart markerer rummenes oprindelige udstrækning.

Selve køkkenelementerne er til gengæld helt nye. Men i stedet for at gætte sig frem til mulige udskæringer og fyldninger på skuffer og skabslåger valgte arkitekterne at designe et enkelt og gedigent køkken, udført og udskåret af hele egetræsblokke.

Nøje udvalgt træ

Til opgaven blev valgt certificeret og nøje udvalgt træ med tanke for miljøet og bæredygtigt skovbrug. Hver blok kan spores tilbage til et bestemt træ og til det sted i skoven, hvor træet har stået.

Efter fældning blev træet kørt til et lokalt savværk, hvor det blev skåret i plader, som hverken blev slebet eller tilrettet. Herefter blev træet lufttørret og sidenhen ovntørret, inden det blev leveret uforarbejdet, med ru og barkede kanter, direkte til snedkernes værksted.

På værkstedet har snedkerne nøje inspiceret og udvalgt hver eneste blok. Træets visuelle udtryk og praktiske forhold som fx formstabilitet har - sammenholdt med snedkernes trænede øje og kunstneriske sind – ligget til grund for udvælgelsen og brugen af hver eneste blok.

Herefter blev de enkelte blokke afbarket og kanterne rettet til, inden de enkelte stykker blev limet sammen til plader. Efterfølgende blev pladerne slebet og skåret til den ønskede størrelse, hvorefter enderne blev sinket på de plader, der var udvalgt som sider i en skuffe eller rammer i et skab.

Som flettede fingre

Ved sinkning, der er en traditionel håndværksmetode til samling af to stykker træ i en rammekonstruktion, skærer snedkeren en række ensartede fordybninger i hver ende af pladen, hvilket efterlader tilsvarende fremspring – som strittende fingre. Og ganske som fingre, der fletter og låser sig i hinanden, bankes pladerne sammen, så fremspring og fordybninger låser i hinanden – med smukke samlinger til følge. 

Men tro mod husets alder er disse samlinger dog ikke synlige – til trods for at de uden tvivl ville have givet en umådelig smuk finish, der nok var værd at vise frem. Men sådan var det ikke i 1917, da landstedet blev opført: Da skulle samlinger gemmes af vejen, og det er de også blevet nu.

Læs også: Kom med snedkeren på arbejde

Derfor er fordybningerne ikke skåret helt igennem – men kun to tredjedel – hvilket har krævet ekstra stor præcision fra snedkerens side. Havde sinkningerne været gennemgående, kunne ujævnheder blot været slebet, men i dette tilfælde skulle stykkerne passe sammen på millimeter, så skuffen eller skabets ydre og synlige kanter kunne mødes korrekt.

Som det sidste i processen har træet fået en grundig behandling med linolie, inden alle dele er blevet samlet til køkkenelementer. Og i stedet for greb er der i hver skuffe og låge skåret et lille hul til at gribe i – en lille, fin deltalje, der giver et kig ind til det massive og smukke egetræ.

Og selvom køkkenet er udført med fortidens omhyggelighed og tilpasset det gamle hus både i mål og æstetik, så er det alligevel et moderne køkken, der giver de kommende beboere alle nutidens bekvemmeligheder.

{{ title }}

{{ description }}