Nørre Vorupør Landingsplads

I nordjyske Nørre Vorupør skal stedets stærke fiskerikultur bruges som afsæt for udvikling. Målet er at revitalisere området omkring byens stolthed – landingspladsen - gennem nænsom renovering og bevaring af kystfiskeriets bygninger.

Landingsplads får nyt liv

Visionen for dette projekt er at udvikle det gamle fiskersamfunds byggede miljø med udgangspunkt i historien og det stedbundne potentiale. Målet er - sammen med Thisted Museum og Nationalpark Thy - at præsentere Vorupør som Kystkulturens Oplevelsescenter og dermed styrke erhverv og bosætning lokalt. Projektet kombinerer erhverv, historie, bygninger og turisme, og det formidler et spændende, kulturhistorisk miljø.

Konkret skal landingspladsens seks, gamle huse renoveres, så de kan anvendes til fiskebutik, faciliteter til surfere, opbevaring samt ophalerspil. Idéen er at give besøgende lejlighed til at opleve kulturhistoriens vingesus og lære om fiskeri og anvendelsen af den fisk, der kan fanges lige uden for kysten.

Natur møder kulturmiljø

Man finder Nørre Vorupør i Nordsølandet omgivet af Nationalpark Thy på tre sider og Vesterhavet på den fjerde. Byen er kendt for kystfiskeri og turisme. Her fiskes stadig med kystbåde fra åben strand, og fiskerbådenes landingsplads, bygninger og den lange havmole fra 1909 udgør tilsammen et værdifuldt kulturmiljø og en populær turistattraktion. 

Sammenlignet med andre nordjyske turistmagneter er Nørre Vorupør stadig ret uspoleret - et forhold, som projektet lægger vægt på at bevare. Både borgere og erhvervsliv bakker op om projektet, og allerede tidligt i processen begyndte lokale virksomheder at følge op på de temaer, der er udpeget som væsentlige for turismen.

Projektfakta

Kontakt

Karen Skou Projektchef

  • Kort

Kort

Vesterhavsgade 182, 7700 Thisted

{{ title }}

{{ description }}