Det Innovative Observationsskjul

Aage V. Jensen Naturfond, Fugleværnsfonden og Realdania er gået sammen om at udvikle en ny type skjul til observation af fugle. Fra skjulet vil alle kunne opleve naturen helt tæt på – både ornitologer, naturfotografer og alle andre naturinteresserede.

De fleste fugletårne og fugleskjul på naturlokaliteter herhjemme er opført, så det kræver kikkert eller teleskop for at kunne studere fuglene. Men med en ny form for skjul vil det nu blive muligt at opleve fuglene helt tæt på uden specialudstyr - og uden, at det forstyrrer fugle og dyr. I løbet af foråret udvikles en prototype på fugleskjulet. Prototypen skal kunne rumme 4-7 personer. Derudover skal skjulet både kunne flyde, tåle svingende vandstand og hård vind. 

Skjulet designes, så det ikke vækker opsigt i naturen omkring, og det placeres, så man kan observere fuglene fra deres perspektiv, tæt ved vandfladen. Ved hjælp af specialglas sikres det, at fuglene ikke kan kigge ind i skjulet, men samtidig, at man kan se ud med en skarphed, så man vil kunne fotografere fra skjulet. Fugleskjulet vil på den måde tilgodese en bred vifte af naturgæster. Blandt andre både fugleinteresserede, naturfotografer, børnefamilier på tur og professionelle, for eksempel adfærdsforskere.  

Prototypen på skjulet bliver efterfølgende opført i ét af Fugleværnsfondens 21 reservater. Det er målsætningen, at prototypen skal kunne inspirere andre, som ønsker at give adgang til naturen på nye måder – såvel på landet som i den bynære natur. For eksempel offentlige myndigheder, private jordejere og andre fonde, der støtter oplevelser og aktiviteter i naturen.

Ideen til fugleskjulet opstod, da Fugleværnsfondens naturvejleder, Allan Gudio Nielsen, besøgte en dygtig naturfotograf i Ungarn, som selv havde udviklet det specielle skjul: ”Det er slet ikke til at beskrive, hvor fantastiske oplevelser man får i disse skjul”, siger Allan Gudio Nielsen. ”Jeg var fuldstændig overvældet af indtryk efter besøget i Ungarn og tænkte, at det har et kæmpe formidlingspotentiale i Danmark -  ja, i hele verden”.

Projektfakta

Kontakt

Stine Lea Jacobi Programchef

  • Nyheder

  • Kort

{{ title }}

{{ description }}