PHs eget hus

PH’s eget hus indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Huset er tegnet af Poul Henningsen i 1937 som bolig for ham selv og familien, og huset var ved sin opførelse en arkitektonisk lussing til borgerskab, fagfæller og samfund. Et opgør med traditioner, konventioner og pænhed, men også et varsel om nye måder at leve, bo og bygge på.

Langt de fleste danskere kender initialerne PH, når de optræder som forkortelse for den navnkun-dige danske livskunstner Poul Henningsen (1894-1967). 

Han var livskunster, samfundsrevser, lampedesigner, maler, visedigter, kulturkritiker, filmmager, dragebygger og meget mere. Og så var han arkitekt, om end denne kompetence ikke syner af meget i hans samlede virke. Men i 1937 tegnede han sit eget private hus i Gentofte. 

Et hus, som skulle vise sig at blive en markant manifestation af hans livsopfattelse og familieværdier, og som langt senere skulle vise sig at være en fremsynet forløber for det senere så udbredte parcelhus.

"Det hus, jeg har bygget på Brogårdsvej, forener ulemperne ved det to-etagers hus med ulemperne ved det et-etages. "

Poul Henningsen om sit eget hus


Huset blev opført på en stejl bakke i elleve niveauer og i stedet for tidens gængse materialer som sten, tegl og træ valgte PH industrielle byggematerialer og standardvarer: Præfabrikerede betonblokke, tagpap og industrielle jernvinduer og -døre, som blot blev malet med rød blymønje og ikke tilført en anden og pænere farve, som det ellers var kutyme.

De industrielle materialer blev hverken forsøgt skjult eller pyntet, og set med tidens øjne og med PH’s egne ord udgjorde huset ”et af Gentofte grimmeste huse” – også indvendigt, hvor et erotisk tapet med nøgne damer pirkede til tidens pænhed, og hvor ingen rum var finere end andre: Farver og materialer var ens i alle typer af rum, fx mønjerødt armatur og samme røde flise overalt.

Se temaet om "arkitekternes egne huse"  

En anden måde at bo på
Husets planløsning med niveauer og skydedøre, der skabte gennemkig og åbne forbindelser, stod i stærk kontrast til tidens traditionelle indretning med adskilte rum og funktioner. Det samme gjorde opdelingen med forældreafdeling, teenageafdeling og fællesrum. For PH var stuen og spisestuen ”allemands- og ingenmandsland”. Her var ingen fornem spisestue, men til gengæld et kollektivt alrum, længe før begrebet ’alrum’ overhovedet var opfundet.

I en tid, hvor børn og unge ellers ikke skulle ses og høres, indrettede han sig med tanke for familiens forskellige behov: Der var egen indgang og eget badeværelse for både børn og voksne, og der var direkte adgang mellem spisestue og teenageværelse, så stuen kunne bruges af de unge til hygge, jazzmusik og cigaretter! 



Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2015
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2016
  • Anvendelse i dag
  • Bolig
  • Erhvervet
  • 2014
  • Indviet
  • 2016
  • Fredet
  • 1995
  • Byggeår
  • 1937
  • Websites
  • www.phshus.dk
  • Nyheder

  • Galleri

  • Arkitekt

  • Restaurering

  • Kort

Galleri

Eksterioer

Interioer

Detaljer

Proces

Poul Henningsen

Poul Henningsen

Poul Henningsen (1894-1967) var arkitekt, skribent og kulturkritiker. Fra 1920-1924 drev han teg-nestue sammen med arkitekt Kay Fisker. I starten af 1920’erne indledte han samarbejde med Louis Poulsen & Co og udviklede over en årrække sine verdenskendte lamper. Det blev også til en række møbler fra PH’s hånd. I 1941 blev han tilknyttet Tivoli som arkitekt.
Ud over sit eget hus tegnede PH et lille hotel, Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet (1935), og en enkelt produktionsbygning, Dehns Dampvaskeri i Søborg (1936). Hertil en håndfuld enfamiliehu-se i Gentofte og omegn samt svogerens, Niels Strøybergs, villa i Hasseris (1939), som ligner PH’s eget hus ganske meget, hvad angår materialer.

I 1921 startede PH sin journalistiske aktivitet som fast medarbejder ved dagbladet Politiken, hvor han fik arkitektur som stofområde. Med afsæt i netop dette felt var han i 1926 med til at etablere arkitekturtidsskriftet Kritisk Revy. I 1935 stod han bag Danmarksfilmen i 1937 begyndte han at skrive revyer.

Restaurering

Restaurering

Efter en omfattende restaurering er PH’s eget hus fra 1937 bragt på fode igen, og de originale materialer, detaljer og farver er restaurereret eller genskabt. 

Da Realdania By & Byg overtog PH’s fredede hus, stod det meget originalt i både rumindretning, planløsning, farver, detaljer osv., men var hårdt angrebet af skimmelsvamp og meget dårligt isoleret. Der var kraftige sætningsskader, og de originale tapeter var meget medtaget. 

Efter en omfattende restaurering er fundamentet nu sikret, og sætningsskader er udbedret. En del af de gamle og ødelagte betonblokke er udskiftet med nye facadesten, men med en patina, som matcher de originale sten. Taget, som for nylig er omlagt med grønt tagpap, svarende til det oprindelige, er bibeholdt.

Detektivarbejde efter originale fliser
Indvendigt er de gamle skabe og reoler restaureret, mens konservatorer fra Nationalmuseet nænsomt har pillet det originale tapet ned og taget det til konservering på eget værksted. Det har ikke været muligt at genanvende alle de gamle gulve, da nogle var limet fast og gik itu, da de blev taget op. Nye gulve er standard parketstave magen til de oprindelige.

Også de gamle jernvinduer med de originale lukkemekanismer og greb er restaureret, og de røde keramiske fliser i bl.a. false og vindueskarme har været pillet af og gemt. Desværre manglede en del fliser, og nogle var ødelagte, men efter et større detektivarbejde lykkedes det at finde tilsvarende fliser i en lille butik i Malmø.

Etagedækket mod kælder og krybekælder er isoleret med traditionel mineraluldsisolering, og der er lagt gulvvarme i hele etagedækket med undtagelse af de to badeværelser, hvor risikoen for at ødelægge gulvene var for stor, så i stedet er der isoleret under gulvenes betonplader. 

Isoleret med Aerogel
Alle lofter har været taget ned, så den oprindelige kun to centimeter isolering med såkaldte Arkimåtter af langtrevlet søgræs, kunne erstattes med traditionel mineraluldsisolering. Alle ydervægge – undtagen i soveværelset - er derimod på den indvendige side isoleret med materialet Aerogel; et tyndt og højisolerende materiale, der bruges i bl.a. rumindustrien og til bjergbestigningsudstyr.

Dén Aerogel, der er anvendt i huset, svarer til tykkelsen på de korkplader, som oprindeligt udgjorde husets isolering, og væggene har derved kunnet bibeholde deres eksisterende tykkelse og samtidig opnå tilstrækkelig isolering. Oven på Aerogelen er der ca. 12 mm. Cementpuds.
 
Tagkonstruktionen tillod et lag mineraluld på 17,5 cm, hvilket var, hvad der var muligt inden for rammerne af fredningen. Den øgede isolering betyder, at husets varmetab er reduceret til en tredjedel. 

Alle lofter er reetableret med forskalling og rørpuds fuldstændig magen til de oprindelige lofter, og de indvendige skillevægge har fået nyt pudslag i kalkmørtel ligesom de oprindelige vægge.

 

Kort

Brogårdsvej 72, 2820 Gentofte

{{ title }}

{{ description }}