Den internationale skole i Ikast-Brande kommune udvides med både nye hal-, multifunktions- og undervisningsfaciliteter og understøtter samtidig udviklingen af området.

Ikast by kan se frem til en ny og markant bygning, multihuset Hjertet, på knap 4.000 m2, hvor der vil blive rig mulighed for både skole- og fritidsaktiviteter. Der vil også være socialøkonomiske arbejdspladser, bl.a. i caféen. På den måde bliver 'huset' til et sted, hvor mennesker med forskellige sociale og etniske baggrunde kan mødes og dele oplevelser og interesser. 

Hjertet og aktivitetsbåndet

Porten til Ikast består af ”hjertet”, Gartneriet Garland, Ikast Rideskole og et aktivitetsbånd. Den del af projektet, som Realdania støtter, er det såkaldte ”Hjerte” samt aktivitetsbåndet. 

”Hjertet” udvikles på baggrund af følgende delelementer:

  • Multirum/uddannelseshus: Multihusets fleksible rammer kan bruges til møder eller traditionel undervisningsbrug af både skolen, Focus (kursuscenter for ledige og sygemeldte) og foreningerne. Væggene er flytbare, hvilke gør rummene meget fleksible.
  • Hal til streetsport, drama og musik: en hal uden egentlig sportsgulv, men med tribuner.
  • Multisal: stor sal med sports- og dansegulv, som både skal bruges af den internationale skole og af foreningerne til deres aktiviteter uden for skoletiden.
  • Refleksionsrum: stillerum med potentiale for fordybelse, meditation og individuelle religiøse ceremonier (fx konfirmationer eller lignende).
  • Administration, Focus og kontorhotel: Kontorer til fx bygningens daglige leder samt andet personale, skolens administration, Focus’ personale samt til andre udefrakommende aktører.
  • Butikker og torv: butikker (inkl. Lagerplads) hvor der kan sælges varer fra nogle af de socialøkonomiske virksomheder, fx Butik Garland. Butikkerne vil tiltrække kunder fra byen, som dermed får sin naturlige gang i bygningen og dermed lærer alle de øvrige funktioner/aktiviteter at kende.
  • Caféen, foyer og udstillingsplads: Ligger i centrum af det hele/er hjertet i ”Hjertet”. Det er knudepunktet og det kulturelle og naturlige samlingssted for bygningens brugere.

 
Aktivitetsbåndet, som er de omkringliggende udearealer, består af følgende delelementer:

  • Fodboldbane
  • BMX-bane
  • Skaterbane
  • Parkour
  • Klatring
  • Løbebane
  • Hundetræning
  • Stier, som forbinder bygninger og aktiviteter, så udøverne på aktivitetsbåndet naturligt drages mod bygningen og omvendt, at brugerne af bygningen naturligt ledes ud til de udendørs aktiviteter. Integration mellem Hjertet og aktivitetsbåndet er nøgleordet. Stierne skaber også en naturlig sammenhængskraft mellem den internationale skole og Porten til Ikast.

 

 

Projektfakta

  • Nyheder

  • Kort

Kort

Bøgildvej 2, 7430 Ikast

{{ title }}

{{ description }}