StreetMekka Aalborg

Aalborg får et nyt GAME Streetmekka. Det nye gadeidrætshus skal være med til at gøre gadekulturens aktiviteter og oplevelser mere tilgængelige for alle i Aalborg, hele året rundt – og vil samtidig blive en vigtig del af udviklingen af Eternitten som ny bydel.

Tema

Et samlingssted med fokus på fællesskab

Gadeidrætten blomstrer overalt i Danmark, og der mangler derfor også flere steder, hvor man kan dyrke aktiviteter, selv når vejret er dårligt. GAME Streetmekka Aalborg bliver et gadeidrætshus hvor børn, unge og voksne kan mødes og dyrke forskellige gadeidrætsfaciliteter, på alle tider af året.

GAME Streetmekka Aalborg henter inspiration fra GAME’s to andre Streetmekkaer i København og Esbjerg, og ambitionen er at gøre gadeidrætten og streetkulturen tilgængelig for alle og dermed skabe rum for det aktive og sunde liv. Samtidig er målet at styrke de sociale bånd og relationer mellem børn og unge.

Huset vil rumme muligheder for at dyrke blandt andet gadefodbold, streetbasket, parkour, streetdance og bouldering. Dertil kommer muligheden for at dyrke den kunstneriske side af gadekulturen, der handler om at skabe bl.a. video, musik, graffiti og skulpturer.

Huset skal også fungere som et samlingssted for beboere og foreninger i forbindelse med udviklingen af Eternitten som ny bydel. Streetmekka Aalborg bliver derved et eksempel på, hvordan idrætsfaciliteter kan være med til at skabe nye fællesskaber i en ny bydel.

Efter en afholdt arkitektkonkurrence, er der nu fundet en vinder. Det bliver totalentrepriseteamet ledet af Pallisgaard med JAJA som arkitekter og MOE som ingeniører, der vinder opgaven med at transformere den gamle betonhal på Eternitten til om til samlingssted børn og unge.  
Forslaget fra vinderteamet bevarer en del af de eksisterende strukturer og facader med få velvalgte indgreb og tilføjelser, som giver nye anvendelsesmuligheder og et stærkt signal om streetkulturens indtog i de gamle haller. 

Projektet er et samarbejde mellem Realdania, Aalborg Kommune, GAME, Nordea Fonden, TrygFonden og det Obelske Familiefond.

 

Projektfakta

Kontakt

Per Schulze Programchef

  • Nyheder

  • Kort

  • Relaterede projekter

Kort

Kridtsløjfen 10, 9000 Aalborg

Relaterede projekter Se alle projekter

StreetMekka

StreetDome Haderslev

{{ title }}

{{ description }}