Veteranhjem Aarhus

Med etableringen af veteranhjemmet i Aarhus vil der blive skabt et sted og et modeleksempel på, hvordan veteraner kan være aktive og finde ro - alene eller sammen med pårørende og fagprofessionelle.

I Aarhus skal en bevaringsværdig boligejendom omdannes og nyindrettes til veteranhjem. Ejendommen på i alt 363 m2 er tegnet af Friis og Moltke og opført i 1961.

På udearealerne vil der blive indrettet forskellige tilbud som f.eks. udekøkken, udefitness og rum eller ’lommer’ til fordybelse. På den kuperede grund vil der blive arbejdet med at skabe tilgængelighed, så personer med funktionsnedsættelse bedre kan komme rundt.

Veteranhjemmene drives som udgangspunkt af frivillige, men indsatsen koordineres og støttes af Veteranfonden, der blev etableret i 2011. Der er desuden ansat en daglig leder. 

 

Større fokus på udslusning

I 2010 bevilligede Realdania 5,7 mio. kr. til Fonden Danske Veteranhjem til etableringen af tre veteranhjem i henholdsvis Aalborg, Fredericia og Frederiksberg. Veteranhjemmenes formål er at være samlingssted for hjemvendte soldater med tilbud om almindeligt samvær samt hjælp til dem, der har brug for støtte.

Efterfølgende har Realdania været i dialog med flere aktører om en styrkelse og udvikling af konceptet for veteranhjemmene. Meget af dialogen har kredset om, hvordan man kan gøre stederne til mere aktive og udslusningsrettede tilbud for veteranerne og de pårørende.

Det planlagte veteranhjem i Aarhus er således en nyetablering, der vil danne model for indretning og drift af veteranhjem ud fra den nye tænkning om flere aktiviteter og større fokus på udslusning.

Læs om de tre andre veteranhjem:

Projektbeskrivelse for veteranhjemmet i Aalborg Projektbeskrivelse for veteranhjemmet i Fredericia Projektbeskrivelse for veteranhjemmet i Frederiksberg

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2015
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2018
  • Støttebeløb
  • 12 mio. kr.

Kontakt

Per Schulze Programchef

  • NewsItem

{{ title }}

{{ description }}