Vildmoseporten

Vildmoseporten i Store Vildmose har eksisteret siden 2005 og består af mere end 50 frivillige ildsjæle. Hvert år er stedet vært for mere end 3000 personer, som gæster den permanente udstilling, deltager i faste eller særlige arrangementer og deltager i rundvisninger på Gård 18 og i Store Vildmose.

I det høje nord i Vendsyssel lå Nordvesteuropas største højmose, som i sin oprindelige form bestod af 6.700 hektar sumpet moseområde. I 1930’erne besluttede staten at opdyrke heden, og snart herefter at opføre 19 gårde med funktion af karantænestationer. Alle staldgårdene på nær én er i dag ombygget. Det drejer sig om gård nr. 18, nu bedre kendt som Vildmoseporten. Her driver Fonden Vildmoseporten et udstillings- og kultursted,  der formidler Store Vildmoses natur- og kulturhistorie og huser diverse arrangementer for lokalbefolkningen.

Gård nummer 18 består af to gulkalkede staldlænger og en mellemliggende rødmalet trælade, præcis som da den i sin tid blev opført. Takket være ildsjælene er gården blevet istandsat, kalket, malet og indrettet nøjagtigt som da den blev bortforpagtet i 1940erne. Stuehuset er indrettet som et typisk husmandssted, hvor køkkenet stadig har de gamle rammelåger og hylderne har hyldepapir.

Store Vildmose i Nordjylland er især kendt for dyrkningen af Vildmosekartofler. Området har dog også dannet rammen om statslig sygdomsbekæmpelse blandt husdyr i 1930'erne hvor staten opførte 19 gårde, der i perioden dannede centrum for bekæmpelse af kvægsygdomme.

Stuehuset er indrettet som et typisk husmandssted fra 1950'erne, der stadig fremstår i sin oprindelige form. Udstillingsfaciliteterne er skabt og drives af frivillige. Foreningen bag har de seneste år formået at finansiere køb af gården samt istandsættelse af stuehus og etablering udstillingsfaciliteter. De frivillige står også bag årstidsbestemte arrangementer og rundvisninger på gården og i Store Vildmose.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2012
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2014
  • Støttebeløb
  • 825.000 kr.

{{ title }}

{{ description }}