Besøg historisk landvilla på Frederiksberg
Villaen på Allégade 5 blev opført ca. 1860 som landsted for malermester Riise. Med sin trefagskvist og sine stukornamenter er den typisk for de landvillaer, man finder på det gamle Frederiksberg. I dag er Det Danske Revymuseum flyttet ind og har etableret et offentligt tilgængeligt haveanlæg. Hør fortællingen om revyens historie, når 20 x 2 af Realdanias medlemmer besøger det gamle landsted den 7. december 2017. Pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Adresse
Allegade 5
2000 Frederiksberg
Lukket for tilmelding

Realdanias særarrangement på Revymuseet
Villaen på Allégade 5 er i dag udlejet til Det Danske Revymuseum. Villaen blev i 1978 fredet og gennemgik i 1979/80 en større istandsættelse. Revymuseet fortæller historien fra den spæde start på Casino Teatret nytårsaften 1849 til nutidens satire og sommerrevyer. Fra Liva Weel, Osvald Helmuth og Marguerite Viby over PH, Stig Lommer, Keld Petersen og Dirch Passer til Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl, Ørkenens Sønner, Zirkus Nemo og mange flere.
Adresse
Allegade 5, 2000 Frederiksberg
Tid
Torsdag den 7. december 2017, kl. 13.30 - 15.00 og kl. 15.30 - 17.00
Program
Hold 1:
Kl. 13.30: Velkomst og fortælling om Riises Landsted.
Kl. 13.45: Rundvisning og fortælling om revyens historie med lokal guide.
Kl. 15:00: Arrangementet slutter.
Hold 2:
Kl. 15.30: Velkomst og fortælling om Riises Landsted.
Kl. 15.45: Rundvisning og fortælling om revyens historie med lokal guide.
Kl. 17.00: Arrangementet slutter.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest den 19. november, hvorefter vinderne får direkte besked mandag den 20. november.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania eller melder dig ind inden 19. november. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.