Skybrud har forandret Kokkedal
Store oversvømmelser ramte Kokkedal i både 2007 og 2010. Efterfølgende begyndte et stort samarbejde for at forhindre nye oversvømmelser og samtidig løfte den nedslidte bydel. I dag står projektet færdigt, og med 40 små og store projekter er bydelen som forandret. Kom med Realdania til Kokkedal den 25. april, hvor en arkitekt og en ingeniør viser rundt og fortæller om det prisbelønnede projekt. Pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
25. april 2018
Adresse
Holmegårdsvej 102
2980 Kokkedal
Lukket for tilmelding

Realdanias særarrangement om Klimatilpasning Kokkedal
Ud over at skabe plads til den øgede mængde regnvand, har projekt Klimatilpasning Kokkedal forbedret byrumskvaliteten markant. Klimatilpasning er en aktuel udfordring, der optager et stort flertal af borgere såvel som virksomheder og myndigheder. Udfordringen er også aktuel i forstadsområder, hvor vandet under store regnskyl og skybrud kan forårsage omfattende skader.
Adresse
Kokkedal Skole, Holmegårdsvej 102, 2980 Kokkedal
Mødested
Kantineområdet i skolens Vestfløj (indgang Vest)
Tid
Onsdag den 25. april 2018, kl. 17.00 - 19.00
Program
Kl. 17.00: Projektleder Anne Helmer fra Realdanias medlemsteam byder velkommen og fortæller kort om Realdanias arbejde. Imens serveres der sandwich, vand og kaffe.
Kl. 17.10: Oplæg ved projektchef Jørgen Dreyer fra Fredensborg kommune fortæller om, hvordan otte parter gik sammen for både at beskytte Kokkedal mod skybrud og løfte bydelens byrum, naturområder og mødesteder.
Kl. 17.20: Arkitekt Ulrik Kuggas fra Schønherr og ingeniør Ulrik Lassen fra Rambøll introducerer til det samlede projekt og den efterfølgende rundvisning.
Kl. 17.30: Rundvisning ved Jørgen, Ulrik og Ulrik.
Kl. 19.00: Tak for i aften.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest den 8. april, hvorefter vinderne får direkte besked tirsdag den 10. april.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania eller melder dig ind inden den 8. april. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.