Hør om Realdanias initiativ omkring seniorbofællesskaber
Realdanias indsats ”Rum og fællesskab for ældre” skal reducere ældres ensomhed og fremme livskvaliteten i alderdommen. Få en situationsrapport fra 50+ bofællesskaber i hele landet den 28. november i Spinderihallerne, hvor Max Pedersen fra Institut for Bygningskunst og Design og fire beboere fra seniorbofællesskaber fortæller om livet i et moderne bofællesskab for modne mennesker. Vi udlodder 100 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
28. november 2019
Adresse
Spinderigade 11
7100 Vejle
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement om seniorbofælleskaber i Spinderihallerne i Vejle
Undersøgelser viser at omkring 104.000 ældre føler sig ensomme. Derfor arbejder Realdania for at udvikle og forbedre boformer og sociale fællesskaber, som kan fremme livskvaliteten.
Læs mere om Realdanias projekter om bofællesskaber
Adresse
Spinderigade 11, 7100 Vejle
Mødested
Indgang via hovedindgangen
Parkering
Finder du ikke p-plads ved Spinderihallerne, er der mulighed for parkering ved Tróndur P-hus, Alberts P-hus eller Vejle Kommunes p-plads.
Tid
Torsdag den 28. november 2019, kl. 19.00-21.10
Program
Kl. 19.00: Velkomst ved Spinderihallerne.
Velkomst ved moderator Steen Breiner med kort introduktion til foreningen Realdania.
Projektleder i Realdania, Stig Hessellund, fortæller om Realdanias initiativ i forhold til seniorbofællesskaber og de mange nye af slagsen, som allerede nu er på vej i hele landet.
Max Pedersen, antropolog med speciale i seniorbofællesskaber og forfatter til flere bøger om emnet, beretter om, hvordan det står til ude i bofællesskaberne.
Kort strække-ben-pause med kaffe og kage.
De to beboere Eigil Lyhne og Grete Pedersen fortæller om, hvordan det er at bo i Danmarks største seniorbofællesskab, Sonnesgården i Aarhus.
Ægteparret Jørgen Thinggaard Christensen og Solveig Astrup holder oplæg om, hvordan det er at være ”nye” beboere i bofællesskabet Junoparken i Mou.
Fælles spørgsmål fra publikum til alle deltagere ved Steen Breiner.
Kl. 21.10: Tak for i dag.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest fredag den 1. november 2019, hvorefter vinderne får direkte besked på mail mandag den 4. november 2019.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest muligt chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne af vinderne: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 30 dage efter man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.