Afskum - Pop med dybde og intensitet
Navnet Afskum vækker måske associationer til noget hårdt og råt, men virkeligheden er langt mere kompleks. Bag dette navn gemmer sig Prince Askar, en kunstner med en tilstedeværelse, der gør forskellen.
Musik
Dato
6. september 2025
Adresse
Musikhuzet
Store Torv 6A
3700 Rønne

Navnet Afskum vækker måske associationer til noget hårdt og råt, men virkeligheden er langt mere kompleks. Bag dette navn gemmer sig Prince Askar – en kunstner med en tilstedeværelse, der gør hele forskellen.
Hans dybe, karakteristiske stemme og hans kompromisløse scenefremtræden, der veksler mellem intense råb og nærmest sårbare, snakke-syngende passager, fanger rummet på en måde, der ikke kan undgå at imponere.
Afskums musik skaber et rum, hvor publikum kan udtrykke sig frit og finde fællesskab i den rå og ærlige lyd. Oplev keyboard-bårne popsange i mol og en charmerende vokal, når Afskum skaber en musikoplevelse, der er både letflydende og tung af følelser.
Bemærk arrangementet er stående.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud. (Bestil billet)
Kl. 14.00 – 14.30: Koncert med RAA (Bestil billet - Musikhuzet)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Afskum - Pop med dybde og intensitet
Kl. 18.00 – 20.00: Fællesspisning under åben himmel: Burgers, Beats og Bål (Bestil billet)
Kl. 20.00 – 21.00: Koncert med Bisse (Bestil billet - Musikhuzet)
Søndag den 7. september
Kl. 10.00 – 13.00: Nysgerrig på livet backstage i Musikhuzet? Nu har du chancen for at høre mere.
Det vil være muligt at købe drikkevarer på stedet.
Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information, se venligst Musikhuzets egen hjemmeside: Musikhuzet
Ret til ændringer forbeholdes.
Parkering
Der findes mulighed for parkering i området omkring Musikhuzet. Parkering efter gældende regler i området.
Ret til ændringer forbeholdes
Musikhuzet
Musikhuzet ligger i et restaureret pakhus med indgang blandt andet ud til Store Torv i Rønne. Det er en del af det 150 år gamle Raschs Pakhuz. Bygningerne har fungeret som spillested siden midten af 1980’erne. I forbindelse med Festival For Fællesskab danner spillestedet rammen om en koncert med den danske musiker Afskum.