x

Beinir - En stemmesensation med guitar

Den talentfulde færøske sanger og sangskriver Beinir fylder rummet med sin fantastiske sangstemme.

Musik

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 19.30 — kl. 20.45

Adresse
Hagge's
Vestergade 80
6270 Tønder

Beinir - En stemmesensation med guitar

Den talentfulde færøske sanger og sangskriver Beinir har skabt sig et navn med sin innovative tilgang til koncerter. I 2024 lancerede han sin ’Unknown Location Tour’ og inviterede i den forbindelse sine følgere til at foreslå steder for hans optrædener. Det resulterede i en række unikke koncerter på bl.a. Rigshospitalet, en motorcykelklub og i private hjem rundt omkring i Jylland. 

Beinir forlod tidligt Færøerne for at forfølge sin musikdrøm i Danmark. I 2024 udgav han sin første single, ‘Greener’, som hurtigt nåede top 10 på dansk radio. På scenen har Beinir fået ros for at fylde rummet med sin fantastiske sangstemme, sit imponerende guitarspil og sine velskrevne numre. 

Opvarmning står Joakim Okkels for. 

Lokalt program

Lørdag den 6. september 
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Fra tingsted til fitnesscenter: Rum for fællesskab gennem tiden med Kongerækken (Bestil billet
Kl. 14.00 – 15.00: Workshop med Masker i Marsken (Fri adgang)
Kl. 16.00 – 17.15:
 Mad: Kimchi med Kala's Kimchi (engelsk) (Bestil billet
Kl. 19.30 – 20.45: Musik: Beinir – En stemmesensation med guitar. Opvarmning med Joakim Okkels (Bestil billet

Mad og drikke kan købes på stedet. 

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om billetbestilling og de lokale arrangementer, se venligst Hagge’s egen hjemmeside: Hagge's

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering 

Der er ingen mulighed for parkering direkte ved Hagge’s, men der ligger gode parkeringsmuligheder få minutters gang fra Hagge’s, da Hagge’s ligger meget tæt på centrale parkeringspladser i Tønder midtby. 

Kommer man på cykel, er der masser af plads til cykler ved Hagge’s indgang. 

Hagge's

Hagge’s har siden 1998 været et alsidigt og intimt spillested i hjertet af Tønder. I forbindelse med Festival for Fællesskab lægger Hagge’s nu også scene til en af de nye stjerner på den musikalske himmel i form af færøske Beinir.