Alberte Winding - En musikalsk rejse
Kom med Alberte Winding på en musikalsk rundtur, der både vækker minder og giver plads til nye øjeblikke.
Musik
Dato
7. september 2025
Adresse
Lerbjerggård
Melbyvej 129
3370 Melby
Book billet fra 6/8

Alberte Winding har gennem årtier skabt nogle af de mest elskede sange i dansk musik. Fra tidløse hits som Lyse Nætte og Tænder på et kys til nyere perler fra hendes album Nye Stjerner (2023) har Alberte Winding været en fast del af mange danskeres liv i en årrække. Sammen med sin mand, guitaristen Andreas Fuglebæk, tager hun publikum med på en musikalsk rundtur, der både vækker minder og giver plads til nye øjeblikke.
Albertes unikke udtryk som sanger og sangskriver har altid været præget af nærvær og ægthed. Hendes koncerter er ikke kun musikalske optrædener – de er en rejse gennem et langt liv fyldt med fortællinger om kærlighed, længsel og de små øjeblikke, der virkelig betyder noget. Derfor er vi også rigtig glade for, at hun kan opleves på Festival for Fællesskab.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Talks, workshop og guidede ture:
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Hvad er lykken værd? Med Emma Holten og Henrik Mahncke (Bestil billet)
Kl. 13.00 – 14.00: Markvandring ved Lerbjerggårds forvaltere Nanna & Christopher
Kl. 13.45 – 15.30: Workshop, Tufting "Fællesværket"
kl. 15.00 – 16.00: Markvandring ved Lerbjerggårds forvaltere Nanna & Christopher
Kl. 15.00 – 16.00: Sansevandring ved Andelsgaardes frivillige arrangementsgruppe
Kl. 16.00 – 17.15: Mad: 'Spis med' - med kokken Eva Hurtigkarl (Bestil billet)
Aktiviteter for hele familien:
Kl. 14.00 – 17.45: Besøg jordcafeen – Sæt jer ved kreabordet, blive ansigtsmalet, tip en 13’er med Andelsgaardes landbrugsquiz og se om du kan få bingo i biodiversitet.
Kl. 14.00 – 16.00: Andelsgaardes fællesskaber – Mød Andelsgaardes Foreningsdirektør, og hør mere om de lokale frivillige fællesskaber der har været med til at bygge Lerbjerggård op. Hør også mere om principperne for det biogene byggeri der er bygget i pagt og fællesskab med naturen.
Kl. 14.00 – 16.00: Besøg Sansehaven – kom på rundvisning med landskabsarkitekterne Anna Maya og Marie Damsgaard fra Efterland og hør mere om tankerne bag Lerbjerggårds nyopførte sansehave der skal komme lokalsamfundets børnehaver og plejehjem til gode.
Mad & drikke:
Kl. 11.00 – 19.00: Bike & Bake vil hele dagen igennem sælge is, kaffe, kolde drikke og friskbagte pizzaer baseret på lokale råvarer fra Lerbjerggård.
Kl. 19.00: Tak for i dag
Søndag den 7. september
Kl. 9.00: Pladsen åbner. Der er salg af morgenmad og kaffe
Kl. 10.30 – 11.45: Koncert: Alberte Winding - En musikalsk rejse (Bestil billet)
Kl. 13.00: Tak for denne gang
Lerbjerggård
Lerbjerggård i Nordsjælland er ikke en helt almindelig bondegård. Den er ejet af foreningen Andelsgårde, jorden bliver dyrket regenerativt og midt på gårdspladsen troner et glasklart fælleshus op. I fælleshuset kan du møde Alberte Winding til en intimkoncert under Festival for Fællesskab.