Fællesspisning: Polymeren
Kom med til grøn og velsmagende middag hos Polymeren.
Mad
Dato
6. september 2025
Adresse
Polymeren
Stationsvej 69
5792 Årslev

Den gamle polymerfabrik i Årslev/Sdr. Nærå lukkede i 2010, men er sidenhen blevet omdannet til et levende kultur- og idrætshus. I dag er Polymeren et fællesskab, hvor mange forskellige borgere mødes for at dyrke sport, holde koncerter, feste og spise sammen – sidstnævnte også i forbindelse med Festival for Fællesskab, hvor du er inviteret til fællesspisning på den gamle polymerfabrik. Det bliver et grønt og velsmagende måltid, så kom og vær med til en uformel middag med fællesskab i fokus.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 10.30 – 11.30: Opvarmning til Festival for Fællesskab – Fællessang med Rasmus Borring (Fri adgang)
Kl. 11.30 – 12.30: Funktionel træning (Fri adgang)
Kl. 12.00 – 13:00: Åbning af Festival for Fællesskab med middagskoncert med Tine Kortemand (Fri adgang)
Kl. 12.00 – 15.00: Krea aktiviteter for både børn og voksne (Fri adgang)
Kl. 13.30 – 14.30: Musik: Jacob Aksglæde – Ærlige sange og fængende melodier
Kl. 15.00 – 16.15: Samtale: Kan vi redde verden med håb? Med Kristian Leth og Esther Kjeldahl (Bestil billet)
Kl. 18.00 – 19.30: Mad: Fællesspisning: Polymeren (Bestil billet)
Kl. 20.00: Solnedgangskoncert Støj uden strøm (Fri adgang)
Kl. 22.00 – 00.00: Fælles bålsang (Fri adgang)
Søndag den 7. september
Kl. 00.00 – 01:00: Midnatskoncert med Tine Kortemand (Fri adgang)
Kl. 06.30 – 07.30: Solopgangskoncert (Fri adgang)
Kl. 08.30 – 09:30: Fællesskabs stjerneløb (Fri adgang)
Kl. 10.00 – 11.00: Fælles morgenmad (Fri adgang)
Kl. 10.30 – 11.30: Afslutning med fællessang (Fri adgang)
Derudover holder Polymerens butikker åbent. Polymerens små iværksættere og klubber holder også åbent og laver aktiviteter.
Det vil være muligt at købe mad og drikke under festivalen.
For øvrig information om lokale arrangementer, se venligst Polymerens egen hjemmeside: Polymeren
Ret til ændringer forbeholdes.
Parkering
Da vi benytter Polymerens egne parkeringspladser til aktiviteter i løbet af festivalen, anbefaler vi, at man i stedet finder en p-plads i nærheden.
Der er pladser ved Børnehuset Kastanjen, Bøgehøjvej 12a, ved Årslev Hallen, Bøgehøjvej 2, ved Bøgehøj Skolen, Overvejen 54 samt ved den nye bebyggelse Sommerfuglen syd for Polymeren. Polymeren ligger ca. 6 minutters gang fra Årslev station, så det er også en oplagt muligt at ankomme i tog – eller måske på cykel.
Fællesspisning
Fællesspisning handler ikke kun for om spise, men om at mødes og dele mere end maden. Vi sætter os til bord for at sætte farten ned og skabe plads til det, der virkelig betyder noget: hinanden. Bordet er langt, men afstanden mellem os ønsker vi at gøre kortere. Vi håber, du får lyst til at tale med nogen, du endnu ikke kender – stille et spørgsmål, dele en historie eller bare lytte. For det er i de små møder, vi bygger det store fællesskab.
Så kom og vær med, nyd maden og lad samtalen flyde. Velbekomme – og velkommen i fællesskabet.
Polymeren
Den gamle polymerfabrik i Årslev/Sdr. Nærå lukkede i 2010, men er sidenhen blevet omdannet til et levende kultur- og idrætshus. I dag er Polymeren et fællesskab, hvor mange forskellige borgere mødes for at dyrke sport, holde koncerter, feste og spise sammen. Her kan du opleve Aksglæde, når han giver koncert under Festival for Fællesskab.