Fra tingsted til fitnesscenter: Rum for fællesskab gennem tiden
Hans Erik Havsteen og Anders Olling fra historiepodcasten Kongerækken tager os med på en tidsrejse rejse gennem de rum, hvor vi har mødtes, fejret, diskuteret og dyrket fællesskabet.
Samtale
Dato
6. september 2025
Adresse
Motorfabrikken Marstal
Havnegade 11
5960 Marstal

Hvordan har steder som kirker, forsamlingshuse og fitnesscentre været med til at samle os gennem tiden? Hans Erik Havsteen og Anders Olling fra podcasten Kongerækken tager os med på en historisk rejse gennem de rum, hvor vi har mødtes, fejret, diskuteret og dyrket fællesskabet.
Sammen undersøger de, hvordan vores samlingssteder har ændret sig – fra middelalderens tingsteder til nutidens biblioteker og fitnesscentre – og hvad det betyder for de minder og fællesskaber, vi bærer med os.
Anders Olling er BA i litteraturvidenskab og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og Humboldt-Universität i Berlin.
Hans Erik Havsteen er historiker med uddannelser fra universiteterne i København, Oxford og Wien.
Lokalt program
Lørdag d. 6. september
Kl. 11:00 – 14:00: Pippis 80-års fødselsdag (Fri adgang)
Kl. 11:00 – 12:00: Pandekager på torvet (Fri adgang)
Kl. 11:00 – 15:00: Loppemarked + Kagebord (Fri adgang)
Kl. 13:00 – 15:00: Tegn med kridt (Fri adgang)
Kl. 15:00 – 16:00: Brandbil (Fri adgang)
Kl. 16:00 – 18:30: Mad: Hav og Muslinger med Cecilie Vanman og Svendborg Havhave (Bestil billet)
Kl. 18:30 – 19:45: Samtale: Fra tingsted til fitnesscenter: Rum for fællesskab gennem tiden med Kongerækken (Bestil billet)
Kl. 20:30 – 23:00: Fællessang og Motorfabrikkens Bar (Fri adgang)
Søndag d. 7. september
Kl. 10:00 – 11:00: Morgensang med Ragnhild (Fri adgang)
Kl. 11:15 – 12:30: Musik: Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæk - Klassisk musik i industrielle omgivelser (Bestil billet)
For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Motorfabrikken Marstals egen hjemmeside: Motorfabrikken Marstal
Ret til ændringer forbeholdes.
Motorfabrikken Marstal
På Motorfabrikken Marstal på Ærø blev der frem til 1990 bygget benzinmotorer til joller og lystbåde. I dag er stedet genopstået som et værksted og samlingspunkt for det lokale ø-samfund. Her kan du under Festival for Fællesskab møde Anders Olling og Hans Erik Havsteen, der sammen står bag den populære podcast Kongerækken.