Katrine Muff - Syng dig tættere på dem omkring dig
Katrine Muff inviterer til en stemningsfuld stund med fællessang, hvor den danske sangskat bliver broen, der forbinder mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaringer.
Arrangementet er afholdt
                    
                        Dato
                    
                    
                    6. september 2025
                
                Adresse
                
                        
                            Balancen
                        
                        
                             Rugaarden 34-104
                        
                        
                             8680 Kildebjerg Ry
                        
                
            
 
                    Foto: Jonas Thaysen
Katrine Muff Enevoldsen er en dansk musiker, komponist og korleder, som er kendt for sin særlige evne til at bringe mennesker sammen gennem musikken. Under Festival for Fællesskab inviterer hun til en stemningsfuld stund med fællessang, hvor den danske sangskat bliver broen, der forbinder mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaringer. 
Med sit varme nærvær og stærke formidlingsevne skaber Katrine et rum, hvor alle kan være med – uanset om man rammer tonerne rent eller ej. Her handler det ikke om at synge perfekt, men om at finde glæden i at synge sammen. Sangene bliver en fælles puls, en måde at lytte, mærke og spejle sig i hinanden på.  
Kom og vær en del af et musikalsk fællesskab, hvor det eneste, du behøver at tage med, er din egen stemme.
Lokalt program
Lørdag den 6. september  
Kl. 13.00 - 14.15: Mad: Sæt grøntsagen i fokus med Restaurant Moment (Bestil billet) 
Kl. 14.15: Rundvisning på Balancen  
Kl. 16.30 - 17.45: Musik: Katrine Muff – Syng dig tættere på dem omkring dig 
Kl. 17.45: Rundvisning på Balancen  
Det vil være muligt at købe kage og kaffe i forbindelse med arrangementerne. 
Ret til ændringer forbeholdes.
Balancen
Balancen i Ry er et seniorbofællesskab, hvor samspillet mellem arkitektur og fællesskab går op i en højere enhed. I Balancen har du din egen bolig, men deler flere fællesbygninger og -lokaler, som stimulerer fællesskabet. Kig forbi Balancen under Festival for Fællesskab, når med Katrine Muff inviterer til fællessang.
 
                     
                 
             
             
            