Sæt grøntsagen i fokus
Er du klar til at gentænke måder at lave mad på?
Mad
Dato
6. september 2025
Adresse
Balancen
Rugaarden 98
8680 Ry
Book billet fra 6/8

Kom og bliv inspireret, når vi vender op og ned på det klassiske køkken og giver grøntsager den hovedrolle, de fortjener.
Med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer lærer du, hvordan grøntsager kan være både smagfulde, mættende og spændende – helt uden at mangle noget. Gennem kreativitet, teknikker og smagsprøver viser vi, hvordan du kan opbygge måltider, hvor grøntsagen hæver sit gastronomiske niveau. Du kan både være nysgerrige nybegyndere eller erfarne madentusiaster. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske et mere grønt, bæredygtigt og velsmagende køkken.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 13.00 - 14.15: Mad: Sæt grøntsagen i fokus med Restaurant Moment (Bestil billet)
Kl. 14.15: Rundvisning på Balancen
Kl. 16.30 - 17.45: Musik: Katrine Muff – Syng dig tættere på dem omkring dig (Bestil billet)
Kl. 17.45: Rundvisning på Balancen
Det vil være muligt at købe kage og kaffe i forbindelse med arrangementerne.
Balancen
Balancen i Ry er et seniorbofællesskab, hvor samspillet mellem arkitektur og fællesskab går op i en højere enhed. I Balancen har du din egen bolig, men deler flere fællesbygninger og -lokaler med de andre beboer. Hos Balancianerne kan du møde Restaurant Moment til en masterclass om, hvordan grøntsagerne kan spille en afgørende rolle på tallerkenen.