x

MAS - Ærlig dansk hiphop

Dansk hiphop-artist, der har markeret sig med sin ærlige og introspektive tilgang til musik.

Musik

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 16.00 — kl. 17.15

Adresse
Smedjen i Thisted
Christen Kolds Plads 3
7700 Thisted

MAS - Ærlig dansk hiphop

Den unge rapper MAS har på kort tid sat sit aftryk på den danske musikscene med en lyd, der kombinerer følsomhed, nerve og originalitet. Med debutalbummet "Vi Ses" fik han publikum og anmeldere til at lytte efter – og siden har han kun udvidet sit musikalske univers. 

I 2024 ramte han en ny tone med singlerne "Signaler", lavet i samarbejde med Kundo, og det festlige hit "Ik Tænk", der viste en mere opløftet side af den ellers eftertænksomme kunstner. Nu er MAS klar med sit andet studiealbum "Månen Er Min Ven" – et stemningsfuldt og konceptuelt værk, skabt i samarbejde med producerne ROB&JENNE, Asmus Harm og Anton Westerlin. Albummet tager os med ind i de sene timers refleksion og melankoli, med tekster der både rammer og rører. 

Så tag dine venner under armen og glæd dig til at høre MAS.

Bemærk at arrangementet er stående.

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Fællesskab for alle kroppe med Caspar Eric og Camilla Ryhl (Bestil billet)
Kl. 13.30 – 15.00: Visible mending-workshop ved Vest Paa (Bestil billet - Smedjen
Kl. 14.00 – 15.30: Rappernes bogklub live (Bestil billet - Smedjen)
Kl. 16.00 – 17.15: Musik: MAS – Ærlig dansk hiphop 
Kl. 17.30 – 20.00: DJ Mojo & pizza (Bestil billet - Smedjen)

Søndag den 7. september 

Kl. 09.00 – 09.45: Morgensang med sange af danske forfattere (Bestil billet - Smedjen)
Kl. 10.00 – 11.15: Mad: Bag med Kornets Hus (Bestil billet)
Kl. 11.30 – 12.45: Vikleprøve-workshop ved Wool Days (Bestil billet - Smedjen)
Kl. 11.30 – 12.30: Fælleslæsning (Bestil billet - Smedjen)
Kl. 12.30 – 13.30: Cabaret ved Kulturforening Sjørring Sø (Bestil billet - Smedjen)

Mad og drikke kan købes på stedet. 

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding og evt. en lille egenbetaling. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Smedjen i Thisteds egen hjemmeside: Smedjen | Kulturrummet - Thisted

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering

Der er parkering på Havnen, Nytorv og Plantagepladsen efter gældende regler. Orienter dig via skiltningen i området.

Smedjen i Thisted

Smedjen er et moderne, overdækket byrum i hjertet af Thisted, der siden 2022 har dannet ramme om en bred vifte af events og aktiviteter i byen. I disse fine og finurlige rammer giver MAS koncert, når han gæster Festival for Fællesskab.