Smag på din baghave
Kom med i “baghavens supermarked” og smag på lidt af alt dét, der i september findes i naturlig overflod.
Mad
Dato
6. september 2025
Adresse
Maltfabrikken
Maltvej 4-12
8400 Ebeltoft

Naturen er et kæmpestort spisekammer, og selvom du aldrig har dyrket en køkkenhave, er der masser at høste og spise derude. Kom med i “baghavens supermarked” og smag på lidt af alt dét, der i september findes naturligt i overflod. Natasja og Kristian introducerer dig for nogle af de vilde spiselige planter, samt hvor man kan finde dem, og viser dig hvad du kan gøre ved dem for at få dem til at shine på dit spisebord.
Natasja er kogekone, skolelærer og selvstændig sauerkrautronaut. Med sit mikrofirma Mikroliv har hun kæmpe ambitioner om at forædle og formidle det vi putter i munden. Hendes udgangspunkt er gammel vin på nye flasker: At støve de glemte traditioner af og vise, at det faktisk ikke er så kompliceret at lade naturen gøre arbejdet.
Kristian er økobonde, mosteriindehaver og amatør-vinmager. Med Jordbruget Soldug lever han drømmen om en lille økologisk grøntsagsproduktion, drevet med gode venner og uden gældsætning. For som han siger: hvis ingen andre orker at lave ordentligt frugt og grønt, så må man jo gøre det selv!
Maltfabrikken
Fra midten af 1800-tallet og frem til årtusindeskiftet var Maltfabrikken i Ebeltoft en stolt produktionsvirksomhed og en vigtig arbejdsplads i byen. I dag er de gamle industribygninger er genopstået som et kraftcenter for kreativt erhverv, service og kultur. Her kan du møde Ane Cortzen og Sinus Lynge til en samtale steder, der samler.