x

Hvad skal vi spise i morgen?

Kom med, når Claus Meyer sætter fokus på korn, bælgfrugter, fællesskab og fermentering.

Mad

Dato
7. september 2025

Tidspunkt
kl. 11.00 — kl. 12.15

Adresse
Ungdomskulturhuset Remisen
Gilleleje Stationsvej 10A
3250 Gilleleje

Book billet fra 6/8

Hvad skal vi spise i morgen?

Kom med, når Claus Meyer inviterer til en masterclass fuld af duft, smag og begejstring for det gode brød og lækre bælgfrugter. Med sin karakteristiske indlevelse tager han os med ind i surdejsbrødets verden – fra det levende bagværk til de dybere kvaliteter, der gør et brød mere end bare en fødevare. Glæd dig til en inspirerende introduktion til surdejen, der næsten med garanti får dig til at finde melposen frem og trække ærmerne op, så snart du er hjemme.
 
Men det stopper ikke ved brødet. Claus åbner også for de større spørgsmål: Hvad skal vi egentlig spise i morgen? Med bælgfrugternes potentiale som omdrejningspunkt stiller han skarpt på planterigets mange muligheder for at bidrage til en velsmagende hverdag, alt imens vi styrker både vores egen og planetens sundhed. Det bliver en sanselige og lærerige samtale, når vi sammen udforsker, smager og tænker over fremtidens mad – i godt selskab. Arrangementet er for alle: brødelskere, fermenteringsnørder og dem, der er nysgerrige på, hvad vi skal leve af i morgen. Der vil blive serveret smagsprøver af Claus’ bælgfrugtsuppe med et godt stykke brød til.
 
Medbring: 1-liter målebæger, ske, sylte-/patentglas eller condibøtte.

Lokalt program

Lørdag den 6. september 

Kl.13.00: Eftermiddags heavy-metal rock med Knit, Askeladen og Wolfhead 
Kl.15.00: Acts med lokale Rap´er præsenteres af konferencier
Kl. 19.00 – 20:15: Samtale: Velkommen – men kun hvis det passer ind. Med Naima Yasin og Noah Umur Kanber (Bestil billet)
Kl. 21.00 – 22.00: Musik: Ella Augusta - Ung popkraft på vej op (Bestil billet)
Kl. 22:30 – 23.15: Pop-punk og alternativ rock med Miller 
Kl. 23.30 – 00.15: Alternativ rock med FooN

Søndag den 7. september 

Kl. 11.00 – 12.15: Mad: Hvad skal vi spise i morgen med Claus Meyer (Bestil billet)
Kl. 12.30 – 13:15: Indiepop med Noras Have 

For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Ungdomskulturhuset Remisens egen hjemmeside: Remisen Gilleleje

Ungdomskulturhuset Remisen

For mere end 100 år siden blev Gilleleje Remise bygget til at huse de lokomotiver, der kørte på Gribskovbanen. Nu er remisen sat i stand og indrettet til et ungdomskulturhus. Under Festival for Fællesskab slår Claus Meyer et smut forbi. Kom og vær med.