x

Velkommen - men kun hvis du passer ind

Hvem sætter reglerne i et fællesskab – og hvem bliver holdt udenfor, når vi ikke taler højt om dem? I denne samtale udforsker sekretariatsleder Naima Yasin og kunstner Noah Umur Kanber de usynlige spilleregler, der former vores sociale rum. Hvor går grænsen mellem det fælles og det ekskluderende?

Samtale

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 19.00 — kl. 20.15

Adresse
Ungdomskulturhuset Remisen
Gilleleje Stationsvej 10A
3250 Gilleleje

Velkommen - men kun hvis du passer ind

Hvem laver reglerne i et fællesskab? Hvem ender typisk udenfor? Og hvor går grænsen mellem det fælles og det ekskluderende?  

Fællesskaber forbindes med tryghed og nærhed. Men bag et hvert fællesskab gemmer sig en ofte en række usynlige regler, der er afgørende for, hvem der kan passer ind og hvem der holdes udenfor. 

I denne samtale udforsker podcastvært og sekretariatsleder Naima Yasin og kunstner Noah Umur Kanber de usynlige spilleregler, der former vores sociale rum. Vi zoomer ind på de normer og forventninger, der ikke nødvendigvis bliver sagt højt, men som alligevel former vores adgang til fællesskab, når vi undersøger, hvordan vi kan skabe rum, hvor flere kan være med på egne præmisser. 

Naima Yasin er sekretariatsleder for ungdomsorganisationen SAGA og vært på podcasten A Seat At The Table, der sætter fokus på sorte kvinders erfaringer i Danmark. Hun kom til Danmark som 5-årig og er opvokset i Hammel. 

Noah Umur Kanber er multikunstner og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Som transkvinde bruger hun sin kunst til at udforske identitet og fællesskab. Hun deltog i 2024 i DR’s Kunstnerkolonien. 

Lokalt program

Lørdag den 6. september 

Kl.13.00: Eftermiddags heavy-metal rock med Knit, Askeladen og Wolfhead 
Kl.15.00: Acts med lokale Rap´er præsenteres af konferencier
Kl. 19.00 – 20:15: Samtale: Velkommen – men kun hvis det passer ind. Med Naima Yasin og Noah Umur Kanber (Bestil billet)
Kl. 21.00 – 22.00: Musik: Ella Augusta - Ung popkraft på vej op (Bestil billet)
Kl. 22:30 – 23.15: Pop-punk og alternativ rock med Miller 
Kl. 23.30 – 00.15: Alternativ rock med FooN

Søndag den 7. september 

Kl. 11.00 – 12.15: Mad: Hvad skal vi spise i morgen med Claus Meyer (Bestil billet)
Kl. 12.30 – 13:15: Indiepop med Noras Have 

For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Ungdomskulturhuset Remisens egen hjemmeside: Remisen Gilleleje

Ungdomskulturhuset Remisen

For mere end 100 år siden blev Gilleleje Remise bygget til at huse de lokomotiver, der kørte på Gribskovbanen. Nu er remisen sat i stand og indrettet til et ungdomskulturhus. Her kan du møde Naima Yasin og Noah Umur Kanber til samtale om de usynlige spilleregler, der former vores sociale rum og er afgørende for, hvem der kan være med i hvilke fællesskaber.