x

Oplev historisk jernstøberi i Præstø

Vær med, når Realdania By & Byg åbner portene til byens gamle jernstøberi fra 1898, som er blevet istandsat og transformeret til en ny fremtid som bibliotek, lokalarkiv og borgerservice. Deltag senest den 2. november i lodtrækningen om 50 x 2 billetter til arrangementet.

Rundvisning

Dato
27. november 2025

Tidspunkt
27. november 2025 kl. 14.30 - 15.45
27. november 2025 kl. 16.15 - 17.30

Adresse
Adelgade 18-20
4720 Præstø

For medlemmer af Realdania

Oplev historisk jernstøberi i Præstø

Realdanias medlemsarrangement: Støberihallerne i Præstø

Oplev et klassisk industrianlæg fra 1800-tallet, når projektleder Astrid Weiss fra Realdania By & Byg tager os med på rundvisning gennem Støberihallernes historie, arkitektur og restaurering. Vi kigger nærmere på de genskabte haller med grønne støbejernssøjler og et savtakket shedtag. Turen går også omkring værkførerens lejlighed, hvor der i dag er møderum, og de rå rum med jernrammer og monierhvælv, hvor der i dag er lokalarkiv. 

Adresse 

Støberihallerne, Adelgade 18-20, 4720 Præstø

Tid 

Torsdag den 27. november 2025 kl. 14.30-15.45 og 16.15-17.30

Særlig info 

Parkering: Man kan ikke parkere på ejendommen, så vi anbefaler byens offentlige p-pladser bl.a. ved Meny.

Da biblioteket og lokalarkivet er åbent for alle, vil der være andre mennesker ved besøget. 

Program 

Kl. 14.30-15.45

14.30: Realdanias vært byder velkommen inden rundvisningen og den spændende fortælling om bygningernes forvandling:

  • Hallerne: I Præstø er støberihallerne placeret midt inde i byen, og de har tilmed bevaret deres oprindelige form med det takkede fabrikstag, et såkaldt shedtag, og med konstruktion af en såkaldt ’fladebygning’ – en bygningstype, som netop opstod under industrialiseringen.
  • Værkførerens lejlighed: Under restaureringen er værkførerens bolig på førstesalen i en to-etagers bygning blevet bevaret og fået nyt liv som som lokalarkiv. Spor fra lejlighedens tidligere brug er stadig synlige – fx et lille tekøkken på førstesalen og rå lofter, vægge og vinduer, der vidner om bygningens alder og karakter. 
  • Vi runder turen af med kaffe, te og kage. 

15.45: Tak for i dag!

Kl.16.15-17.30

16.15: Realdanias vært byder velkommen inden rundvisningen og den spændende fortælling om bygningernes forvandling:

  • Hallerne: I Præstø er støberihallerne placeret midt inde i byen, og de har tilmed bevaret deres oprindelige form med det takkede fabrikstag, et såkaldt shedtag, og med konstruktion af en såkaldt ’fladebygning’ – en bygningstype, som netop opstod under industrialiseringen.
  • Værkførerens lejlighed: Under restaureringen er værkførerens bolig på førstesalen i en to-etagers bygning blevet bevaret og fået nyt liv som som lokalarkiv. Spor fra lejlighedens tidligere brug er stadig synlige – fx et lille tekøkken på førstesalen og rå lofter, vægge og vinduer, der vidner om bygningens alder og karakter. 
  • Vi runder turen af med kaffe, te og kage. 

17.30: Tak for i dag!

Mere om projektet: Støberihallerne i Præstø

Med restaureringen af det gamle jernstøberi midt i Præstø har Realdania By & Byg bevaret et historisk industrianlæg fra 1800-tallet, dengang hundredvis af mindre jernstøberier rundt om i landet var med til at drive industrialiseringen fremad. I dag er der ikke mange af disse anlæg tilbage i byernes centrum, men i Præstø er byens jernstøberi bevaret og i dag indrettet til nye formål, så bygningerne kan leve videre og bidrage til historiefortællingen.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 2. november 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 3. november.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind