Morgenmøde: Cirkulær økonomi og risiko i byggeriet
Morgenmøde om cirkulær økonomi og risiko i byggeriet
Hvor langt er vi i Danmark inden for omstilling til cirkulær økonomi i byggeriet, og hvilke tiltag skal der til fremover for at cirkulær økonomi kan implementeres i stor skala i byggeriet? I et helt nyt roadmap af WE BUILD DENMARK, CLEAN og Teknologisk Institut skabes et overblik over vigtige indsatser i de senere år, og i årene der kommer.
På morgenmødet præsenterer Værdibyg også en ny rapport, der analyserer risiko og barrierer ift. at efterspørge og bygge med mere bæredygtige byggematerialer. Og Bygherreforeningen fortæller om mulighederne for en ny risikofond i byggeriet, der skal accelerere anvendelsen af mere bæredygtige og cirkulære materialer og løsninger i byggeriet.
Kort sagt, du får på dette morgenmøde ny viden og inspiration, når det handler om cirkulær økonomi.
Program
09.00-09.15: Ankomst, netværk, kaffe og croissanter
09.15-09.20: Velkomst og intro
Ved Vera Noldus/Realdania og Simon Kofod-Svendsen/Realdania
09.20-09.50: Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet
For første gang præsenteres Roadmap for Cirkulær økonomi (CØ), som WE BUILD DENMARK, CLEAN og Teknologisk Institut har udarbejdet for Realdania. Roadmappet indeholder bl.a. vision for CØ, og hvilke bevægelser branchen skal skabe for at realisere omstillingen.
Ved Martha Kristine Sørensen/Teknologisk Institut og Christina Grann Myrdal/WE BUILD DENMARK
09.50-10.00: Spørgsmål
10.00-10.20: Barrierer for bæredygtige byggematerialer
Værdibyg lancerer og præsenterer en ny rapport, der analyserer risiko og barrierer i forhold til at efterspørge og bygge med mere bæredygtige byggematerialer. Rapportens konklusioner peger på forskellige risiko-elementer samt potentielle løsninger til, hvordan byggebranchen kan håndtere forskellige udfordringer og barrierer.
Ved Nina Koch-Ørvad/Værdibyg og Rolf Simonsen/Værdibyg
10.20-10.30: Spørgsmål
10.30-10.50: Ny risikofond i byggeriet? En brik i den bæredygtige omstilling af byggeriet
Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri har iværksat en foranalyse af mulighederne for en ny risikofond i byggeriet. Risikofonden skal bidrage til at accelerere anvendelsen af mere bæredygtige og cirkulære materialer og løsninger i byggeriet. Hør om de foreløbige overvejelser om fonden, herunder hvilke input der er kommet i forbindelse med afdækningsarbejdet.
Ved Hanne Ullum/Bygherreforeningen
10.50-10.55: Spørgsmål
10.55-11.00: Tak for i dag
Ved Vera Noldus/Realdania og Simon Kofod-Svendsen/Realdania
Læs mere om CØ Roadmap: