Åbent hus hos Knud Friis: Sådan boede den milde brutalist

Har man sagt A, må man også sige B. Og har man sagt Friis, må man også sige Moltke. Sådan er det. Og dermed har man også åbnet for fortællingen om epoken Friis & Moltke – et velfungerende og produktivt makkerpar i dansk arkitekturhistorie.  

Arkitekterne Knud Friis (1926-2010) og Elmar Moltke Nielsen (1924-1997) studerede sammen, var nære venner og stod bag tegnestuen Friis & Moltke. De samarbejdede om stort set alle opgaver, og derfor huskes de i dag sammen og ikke hver for sig.



Men nu får du imidlertid en sjælden mulighed for at se, hvad Knud Friis præsterede som solist, når Realdania By & Byg inviterer indenfor i arkitektens eget hus på Højen 13 i Brabrand. Knud Friis opførte villaen i 1958 som den perfekte bolig til sin egen familie på i alt fem personer. Han og hustruen Bodil (også kaldet Buller) boede i huset i mere end 50 år frem til 2010, hvor de døde med få måneders mellemrum.

Realdania By & Byg købte huset af arvingerne i 2011. Herefter blev det nænsomt restaureret og vanen tro lejet ud til privat beboelse med det formål at sikre, at bygningsarven kan bruges og bevares for fremtiden. I forbindelse med et lejerskifte slår Realdania By & Byg nu dørene op til åbent hus og en række særlige, guidede rundvisninger for medlemmer af Realdania By & Byg Klubben.

Fredet før tid

Knud Friis’ villa i Brabrand er en karakteristisk repræsentant for den byggestil, som makkerparret Friis & Moltke blev kendt for op gennem 60’erne og 70’erne, selv om stregerne er slået af Knud Friis alene. 

I begyndelsen af arkitekternes karrierer blev de i pressen kaldt for ”enfamiliehuse-arkitekterne”, og inden for et årti nåede de at tegne 160 huse. Senere blev de især kendt for erhvervsbyggerier og offentlige huse som fx Odder Rådhus, Vestervang og Langkær Gymnasium, entreprenørskolen i Ebeltoft og Scanticon-konferencecenter i Skåde Bakker ved Aarhus og i Denver, Colorado.

Villaen, som Knud Friis udvidede i 1970, fordi der skulle være plads til en efternøler, blev da også med god grund fredet af Kulturarvstyrelsen i 2008, selv om villaen dengang var under 50 år, som normalt er grænsen for, hvornår en fredning kan komme på tale. 


I begrundelsen understreges det, at villaen har helt særlige arkitektoniske værdier. Og at villaen ”… fremstår med klare og ukomplicerede former, et robust, ”brutalistisk” formsprog og et råt, næsten groft materialevalg som dels en arkitektonisk stærk og meget personligt fortolkning af datidens internationale strømninger i form af især moderne, japanske bygningskunst, dels som et meget velbevaret eksempel på arkitektfirmaet Friis & Moltkes nøgterne villaarkitektur, med hvilken de to arkitekter prægede villabyggeriet i efterkrigsårenes Danmark”.

Mild brutalist

Friis & Moltkes byggestil med usminket brug af rå beton og synlige konstruktioner går ofte under betegnelsen ”brutalisme”. Brutalisme som arkitektur-begreb kommer fra fransk; ”béton brut”, der betyder rå beton, hvor der ofte også er synlige aftryk af forskallingsbrædder eller støbeforme. Den berømte modernist Le Corbusier brugte begrebet om sit materialevalg. 

I Danmark blev det en mere mild og afdæmpet udgave, som Friis & Moltke stod for. Knud Friis blev kaldt ”en mild brutalist”, hvor ”mild” afspejler hans væsen. Andre kaldte byggestilen for ”kasemat-arkitektur”, fordi bygningerne består af store robuste betonkasser, der nærmest er trykket ned i landskabet og lagt ovenpå hinanden. 

 

Byggestilen fik ikke en stor fanskare i Danmark. En typisk anklage var, at byggerierne ikke forholdt sig til omgivelserne. Flere af Friis & Moltkes byggerier til offentlig brug blev opfattet som dominerende, selvtilstrækkelige, delvist nedgravede bygninger, der lukkede sig om sig selv. 

Hestestald i et villakvarter

Knud Friis erfarede selv, at robusthed og ærlighed også hører sammen i offentlighedens arkitekturkritik. Han måtte være robust, når fx kvarterets beboere sagde deres ærlige mening om villaen. Nogle konstaterede, at det vist ikke var særligt hensigtsmæssigt at opføre en hestestald i et boligkvarter. Eller at det var et hus med vaskehus vægge.

Friis måtte også lægge øre til snakken fra børnenes skolekammerater, der syntes, at det var synd for deres venner, at de var så fattige, at der ikke var råd til tapeter, væg til væg-tæpper, kakkelborde eller pyntepuder.

Villaen, der ligger på en stor grund med skovbrynskarakter, består af i alt tre parallelle længer, der ligger i nord-syd-retning. En hovedfløj, en værelsesfløj og en udhusfløj, som er bundet sammen af havemure, der indrammer en kvadratisk, brolagt gårdhave. Stenene stammer delvis fra Katedralskolen i Aarhus. Knud Friis elskede sten og granit ligeså højt som beton, fordi det var karsk og djærvt, og derfor finder man også granitbænke i haven. 



I det hele taget er kærligheden til det robuste og enkle i materialer og detaljer gennemgående træk. Ubehandlet beton, skifer på gulvene, brædder af gran på væggene i opholdsstuen og udvendigt hvidmalede mure, rå beton, og sortbejdset træværk.

Som modspil til de rustikke overflader er der glatte, farverige flader som døre, skyde-vægge og skabe. Gulvene har også stor betydning for den rumlige oplevelse, idet de i underetagen er belagt med skiferfliser i enkle forbandtmønstre og i overetagen filt (oprindeligt gråt linoleum).

Simpelthen perfekt

Et princip i villaens arkitektur er de skiftende oplevelser af rum, gårdrum, skov og udsigt. Et andet princip, som går igen i de fleste Friis & Moltke-byggerier, er, at bjælker og søjler skal frem i lyset og være en del af den rumlige virkning, akkurat som det f.eks. ses i japansk arkitektur og dansk bindingsværkstradition. 



Og netop de bærende konstruktioner og husets logik betød det hele for husets arkitektur. Knud Friis selv var ikke i tvivl:





Kilder: 
Knud Friis’ eget hus, Realdania By & Byg 
Friis & Moltke, Poul Erik Skriver 
friis-moltke.dk/ Kulturstyrelsen