Realdania afsætter 28 mio. kr. til forbedring af skolernes indeklima
Det er veldokumenteret, at indeklimaet ikke er godt i mange danske skoler, og at børn undervises mange timer i klasselokaler, som har negativ indflydelse på deres sundhed og indlæring. Realdania har netop afsat 28 mio. kr. til en kampagne, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet.
En undersøgelse foretaget af DTU for Realdania viser, at der på mange skoler rundt om i landet stadig er dårligt indeklima på trods af en stor renoveringsindsats. Realdania lancerer sin kampagne for at gøre det nemmere for kommunerne at prioritere indeklimaet i skolerenoveringerne, samt for at bidrage til udvikling af nye indeklimaløsninger til skolerne.
Det skal være nemmere for kommunerne
Ifølge Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro er det ikke en nem udfordring, kommunerne står overfor:
”Kommunerne står med mange forskellige opgaver, og det skal vi huske, hvis vi skal hjælpe dem til at prioritere indeklimaet i skolerne. Til gengæld ved vi også fra efterhånden mange undersøgelser, hvor galt indeklimaet er, og hvad det betyder for børnene. Målet for vores nye kampagne er i samarbejde med kommunerne at udvikle konkrete løsninger og metoder, som er relativt enkle at arbejde med.”
”Vi vil arbejde for, at det skal være nemmere for kommunerne at tænke hensynet til indeklimaet med. Og så vil vi synliggøre de langsigtede gevinster ved at prioritere indeklimaet, både økonomisk, uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt,” siger filantropidirektør Anne Skovbro.
Behov for ideudvikling og innovation
Henover de kommende måneder er Realdania på udkig efter de rette samarbejdspartnere, der kan hjælpe til at udpege og udvikle forskellige løsninger. På forhånd har kampagnen fokus på, hvordan renoveringsprojekter på skoler fremover kan få en stærkere indeklimaprofil. Men der er i det hele taget lagt op til en proces, hvor kommunerne inviteres ind for at tænke med.
Afsæt i DTU-undersøgelse
Grundlaget for den nye Realdania-kampagne er en række undersøgelser af skolernes indeklima foretaget af bl.a. DTU. De viser bl.a., at klasselokalerne i gennemsnit har CO2-niveauer højere, end myndighederne anbefaler i 47 % af brugstiden. Ligesom de viser, at børn, klarer sig 9 % dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.
Der er 1.276 folkeskoler i Danmark med omkring 550.000 elever og omkring 50.000 lærere.
Indeklimaet påvirker vores helbred og kan føre til en lang række forskellige sygdomme, og børn er særligt sårbare over for dårligt indeklima, fordi deres lunger ikke er helt udviklede. Der er en klar sammenhæng mellem det fysiske indeklima og symptomer på en række sygdomme. Særligt er astma og allergi ved at udvikle sig til en folkesygdom. I dag har ét ud af tre børn astma og allergi, og disse lidelser er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen.
En undersøgelse gennemført af DTU viser desuden, at det ikke kun er sundheden, det går ud over. Også børnenes indlæring rammes hårdt, når indeklimaet er dårligt. Hele 9 % dårligere klarede børnene sig således i tests, hvis de havde opholdt sig i klasselokaler med CO2-niveauer over de 1.000 ppm, som er den grænseværdi myndighederne anbefaler.
CO2-niveauer i folkeskolerne
I 2016 gennemførte DTU en række målinger finansieret af Realdania på 785 klasser fordelt på 262 grundskoler.
Målingerne viste:
- at 91 % af de 245 undersøgte klasseværelser oversteg koncentrationen af CO2 på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen den anbefalede øvre grænse på 1.000 ppm.
- at grænsen i gennemsnit var overskredet i 47 % af skoletiden i fyringssæsonen og 12 % uden for fyringssæsonen.
Ekstra overraskende var desuden undersøgelsens sammenligning med skoler i Sverige og Norge, der viste, at danske skoler har langt de største indeklimaproblemer. Forklaringen skal formentligt først og fremmest findes i konstruktionsforskelle på skolerne. Og ikke mindst i at kun ca. 30 % af skolerne i Danmark har såkaldt balanceret ventilation, mens det gælder 86 % af skolerne i Sverige og 63 % af skolerne i Norge.
