Italiensk skønhed i Store Heddinge
Midt på torvet i den sjællandske købstad Store Heddinge ligger en italiensk skønhed, klædt i lyse jordfarver og en karakteristisk hvid gesims. Skønheden er byens hus; det tidligere råd-, ting- og arresthus, opført i 1838. I dag er huset ikke længere tinghus, men elegancen lige så slående som for 180 år siden, takket være den restaurering, som blev gennemført, da Realdania By & Byg i 2011 købte huset. Den 29. januar inviterer Realdania By & Byg Klubben på rundvisning.
Om de modebevidste italienere siges det ofte, at deres stil er sofistikeret og elegant - skabt af kvalitetsmaterialer og fine kombinationer af klassiske og ekstravagante elementer. Det samme kan siges om Kochs Tinghus i Store Heddinge.
Her hviler en række smukke rundbuede vinduer på en bred hvidmalet gesims i sandsten. Her fremstår den pudsede mur i stueplan med øget tyngde – et virkemiddel kendt fra arkitektur i den florentinske renæssance - og her giver et fint murværk af gedigne teglsten og fremtrædende hamborgfuger husets førstesal en særlig lethed og stoflighed. Med andre ord: En italiensk skønhed midt i det jævne danske landskab.
Dansk arkitekt med forkærlighed for Italien
For at forstå, hvordan et lille stykke Italien for 180 år siden havnede i netop Store Heddinge, skal der kastes et blik på husets arkitekt. For selv om han lyder det gode danske navn, Jørgen Hansen Koch, og var udlært tømrer og senere uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i København, så nærede han en særlig forkærlighed for Italien og den florentinske og antikke bygningskunst. Midt i sin lovende arkitektkarriere påbegyndte Koch en lang dannelsesrejse – en Grand Tour – til bl.a. Rom, Wien, Triest, Venedig og siden til Vicenza og Verona, “hvor der især for Architecter er meget at see”, som han skrev i et af sine mange breve. Først fem år senere, i 1923, vendte han tilbage til Danmark, fyldt op af inspiration og med kufferten fyldt op af tegninger, skitser og notater, som alt sammen senere kom til at udgøre et væsentligt bidrag til udviklingen af den klassicistiske historicisme i Danmark.
I dansk arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt pejlemærke. Det er et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter.
Efter sin hjemkomst gik det over stok og sten med Kochs karriere. Med titler som hofbygmester, kongelig bygningsinspektør, direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi og med nære forbindelser til kongehuset var det således en både betydningsfuld og indflydelsesrig arkitekt, som i 1830’erne blev bedt om at tegne råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge – i øvrigt et af de sidste rådhuse, der blev opført inden enevældens afskaffelse.
Et hus fra en arkitektonisk brydningstid
I dansk arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt pejlemærke. Det er et af de allerførste ek-sempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil - som Kochs læremester C.F. Hansen (kendt for bl.a. store københavnerbyggerier som Christiansborg Slotskirke, Vor Frue Kirke og Københavns Domhus) om nogen repræsenterede - til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter. Herunder stilarter hentet fra Italien.Med andre ord: Råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge udgør et fornemt eksempel på denne overgangsperiode i dansk arkitekturhistorie med elementer, der både pegede bagud og fremad. Huset kom da også efterfølgende til at danne skole for udformningen af mange af de råd-, ting- og arresthuse, der skød op over hele landet i 1800-tallet.
Loftsmaleri med fabelvæsener og frugtmotiver
Facadens høje stueetage og de rundbuede vinduer på første sal, der er trukket helt ned til den høje bæltegesims - så de minder om en italiensk loggia - samt de forskellige murflader på første og anden sal er nogle af de første eksempler i Danmark på florentinsk renæssancestil med inspiration fra 1500-tallets Italien.Også indvendigt ledes tankerne i retning af sydligere himmelstrøg – bl.a. i mødet med en næsten fire meter høj dør flankeret af et antikt inspireret søjleparti, og især i den tidligere tingstue på førstesal, hvor et smukt bemalet loft i tonede grønlige og rødlige farver og med en bort af fabelvæsener og farverige, frodige frugt- og blomstermotiver sætter kolorit på det ellers afdæmpede rum.
Selvom loftsmaleriet ikke menes at være fra Jørgen Hansen Kochs tid, er det alligevel med til at fortælle historien om husets opståen i en arkitektoniske brydningstid. Koch var langt mere nedtonet i sit udtryk, end loftet i tingstuen tilsiger. Det er ikke lykkedes at finde frem til kunstneren bag loftsmaleriet, og måske er det kommet til ved den ombygning, som bygningen gennemgik i 1871, men under alle omstændigheder vidner maleriet og dets leg med historiske motiver om tiden i slutningen af 1800-tallet og en bemærkelsesværdig overgangsperiode i dansk arkitekturhistorie.