Fredericia - en by indrettet til kamp

Pressemeddelelse

3. april 2018

27 kanonskud tordner ud over fæstningsbyen Fredericia hvert år den 6. juli, hvor byen fejrer et afgørende slag i Første Slesvigske Krig. Men byens dramatiske historie som fæstning går endnu længere tilbage. Den 12. april besøger Realdania By & Byg Klubben Fredericia i selskab med pensioneret generalløjtnant Kjeld Hillingsø, som fortæller om de gange, Fredericia har været i krig – fra svenskernes blodige storm i 1600-tallet til kamphandlingerne under Anden Verdenskrig.

Engang var de slesvigske krige en hovedhjørnesten i tilblivelsen af den danske nationale selvbevidsthed. I dag er mindet svundet hen til blot at være historisk lærdom. Men i Fredericia husker man de tapre landsoldater, og det militære er mere nærværende end så mange andre steder. De velbevarede og imponerende volde, de mange monumenter og de snorlige gader minder hver dag byens borgere om Fredericias oprindelse som fæstningsby. Og hvert år den 6. juli tordner 27 kanonskud ud over købstaden, når byens borgere fejrer et afgørende slag i Første Slesvigske Krig.  

Strategisk var Fredericia fæstning uhyre vigtig for Danmarks forsvar. Den vigtigste fæstning, hvis man ser bort fra hovedstaden.

Kjeld Hillingsø


Men byens historie som fæstning går endnu længere tilbage, og nu er den blevet omhyggeligt og professionelt beskrevet i en ny bog af Kjeld Hillingsø, pensioneret generalløjtnant og forhenværende formand for voldkomiteen i Fredericia. Historien er gengivet før, men bogen "Fæstningsbyen Fredericia - En by skabt til kamp" sætter begivenhederne i et større perspektiv, for fæstningen var ikke blot uhyre vigtig i en national, men også i en europæisk kontekst.

- Strategisk var Fredericia fæstning uhyre vigtig for Danmarks forsvar. Den vigtigste fæstning, hvis man ser bort fra hovedstaden. Fæstningen ligger på det smalleste sted, og man kunne fra Fredericia skyde tværs over Lillebælt og lukke adgangen igennem Lillebælt - en vigtig vandvej, fortæller Hillingsø, som deler ud af sin viden om Fredericias krigshistorie, når han sammen med Realdania By & Byg Klubben besøger byen den 12. april.


Fæstningen kom hurtigt i brug

Fredericia blev grundlagt som fæstning i 1650. Baggrunden var de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen 1618-1648 havde været hård, og på dette tidspunkt var der desuden en voldsom rivalisering mellem den danske konge Christian 4. og den svenske konge om herredømmet over Østersøen, hvilket blandt andet førte til en svensk belejring af Jylland i 1640’erne.

Den svenske besættelse i 1640’erne endte med dansk nederlag, og den nye danske konge, Frederik 3., ønskede at forstærke forsvaret af Jylland ved at anlægge en række fæstninger ved havet. En af disse fæstninger skulle beskytte overgangen fra Fyn til Jylland og blev anlagt på den dengang øde og ubeboede Bersodde ved Lillebælt.

For at tiltrække borgere, så der af fæstningen også kunne blive en by, tilbød kongen vidtstrakte privilegier. Mest kendt er nok religionsfriheden, der gav muligheder for både jøder, katolikker og reformerte at slå sig ned her.

Snart myldrede danske tropper frem overalt i ly af mørket. Der blev kæmpet indædt, mand mod mand. Efter voldsomme kampe blev slesvig-holstenernes skanser erobret, og da solen sendte sine første stråler over slagmarken den 6. juli, var kampen forbi. Danskerne havde vundet.


Byens betydning som fæstning kom hurtigt i brug. Kongen var opsat på revanche og erklærede svenskerne krig i 1657. Men det gik ikke, som den danske konge havde håbet.

- Den svenske hær belejrede og stormede byen, hvorefter den blev plyndret, som det sig hører og bør. Der var stort set ikke noget by tilbage efter den belejring og erobring, fortæller Kjeld Hillingsø. Først i 1659 opgav svenskerne fæstningen.

Efter fredsslutningen mellem Danmark og Sverige i 1660 påbegyndtes arbejdet med at genopbygge byen og fæstningen, nu under navnet Fredericia.

Det store slag 6. juli 1849

Ved midten af 1800-tallet var Fredericia igen involveret i to af de mest betydende krige for det danske rige: De Slesvigske Krige. Et af de mest kendte slag i krigen blev Udfaldet fra Fredericia, som fandt sted natten til 6. juli 1849. Her slog den danske hær de slesvig-holstenske belejrere tilbage.

Både strategisk og operativt var det en genial operation, fortæller Hillingsø.

Den danske hær fulgte flankesikringsstrategien, der havde til formål at trække de fjendtlige styrker med sig. Hovedparten af de danske styrker var trukket til Fyn (under General Bülow) og til Als (under General de Meza) eller havde forskanset sig i fæstningsbyen Fredericia, som var belejret af 14.000 slesvig-holstenske soldater. De tyske tropper var således delt i tre afdelinger, der lå adskillige dagsmarcher fra hinanden, hvilket gav den danske hær en stor strategisk fordel. Med forstærkninger fra den overlegne danske flåde samledes de danske styrker på Fyn, hvorfra de sejlede til Fredericia i nattens muld og mørke. Scenen var sat til det store slag.

Slaget ved Fredericia 6. juli 1849


Snart myldrede danske tropper frem overalt i ly af mørket. Der blev kæmpet indædt, mand mod mand. Efter voldsomme kampe blev slesvig-holstenernes skanser erobret, og da solen sendte sine første stråler over slagmarken den 6. juli, var kampen forbi. Danskerne havde vundet. 

Der var på alle måder tale om en enorm logistisk opgave, der blev løst til et 12-tal. På det taktiske område mislykkedes det dog som sædvanligt for danskerne, konstaterer Hillingsø: I stedet for at skære igennem og omringe en eller to dele af de slesvig-holstenske styrker og nedkæmpe dem, maste danskerne dem ud af området og led selv unødigt mange store tab. Heriblandt den berømte General Rye.

Sejrstaler på rådhusets balkon

Sejren fik stor betydning for den danske selvopfattelse og gav en kolossal tro på egne evner. Den dag i dag fejres sejren for udfaldet hvert år den 6. juli i Fredericia. Her hyldes de faldne danske landsoldater med taler fra altanen på byens rådhus, som blev indviet på selvsamme historiske dag, 6. juli, i 1860. 

Rådhuset, som er restaureret og ejet af Realdania By & Byg, er i høj grad et udtryk for sin tid og de efterfølgende bestræbelser på at opbygge den danske folkesjæl. Det gamle rådhus har fået funktion som nationalt erindringssted og er sammen med de to berømte mindesmærker i Fredericia, Den Tapre Landsoldat og Krigergraven, omdrejningspunktet for festlighederne.

Og netop her, ved byens rådhus, skyder Realdania By & Byg Klubben sit arrangement i byen den 12. april i gang. I selskab med restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen kigger vi nærmere på rådhusets smukke sale, pladsen med krigshelten Bülows buste og krigsmonumenterne, som er synlige manifestationer på den afgørende periode i landets og byens historie. 


En skæbnesvanger dansk sejr

Selv om sejren ved Fredericia fik enorm moralsk betydning for danskerne, var problemerne dog langt fra løst. 

I 1864 blussede konflikten atter op. Preusserne omringede Fredericia og begyndte den 20. marts et kraftigt bombardement af byen. Efter Dybbøls fald den 18. april udstedte den danske krigsminister ordre om at rømme fæstningen, og de danske tropper blev fragtet til Middelfart, hvorefter fjenden besatte Fredericia og straks gik i gang med at ødelægge fæstningsanlægget. 

1864 var begyndelsen til enden for Fredericia som fæstningsby. Efter nederlaget mistede byen sin betydning som fæstning af landspolitiske årsager, og Fredericia gik herefter ind i en tornerosesøvn, som varede til 1909, hvor fæstningen officielt blev nedlagt.

Fredericia er enestående ved det store, intakte voldanlæg, der adskiller den gamle fæstningsby med det retvinklede, regelmæssige gadenet fra de nyere kvarterer mod vest og nord.


I dag er voldanlægget omdannet til en park velegnet til picnic, romantiske spadsereture og andre aktiviteter fjernt fra den brutale virkelighed, der var årsagen til voldenes tilblivelse. Men byens bastioner, volde, grave og krigsmindesmærker minder fortsat fredericianerne om, at Fredericia er en fæstningsby indrettet til kamp. Kjeld Hillingsø oplever her en meget støre forståelse for den lokale historie end i de fleste andre danske byer.

- Ikke alene oplever jeg det til dagligt, men så sandelig også den 6. juli, når der marcheres gennem byen, og man mindes udfaldet fra Fredericia, fortæller Hillingsø, som torsdag den 12. april dykker ned i fæstningsbyens dramatiske historie 12. april. 

{{ title }}

{{ description }}