Opdelingen i tre huse er en måde at teste strategierne på 1:1 og nå frem til, hvordan dagens standard kan forbedres. De tre huse lever alle sammen op til gældende energikrav og er bygget inden for en normal anlægsøkonomi. Pointen er nemlig at gøre det muligt for andre at kopiere de bedste af løsningerne.
De tre ubeboede huse har været målt og testet i et år, og de konkrete performancemålinger, som nu er samlet i den nye rapport, peger på, at der er meget stor variation i husenes indeklima.
Partikler et kæmpestort problem
De seneste års forskning har påvist, at partikler i indeklimaet har stor negativ effekt på menneskers sundhed. Og nu viser målingerne fra Sunde Boliger, at partikelniveauerne i et almindeligt dansk hjem er endnu højere end forventet.
”Vi havde en fornemmelse af, at partikelforureningen var slem, men nu har vi målt det, og niveauerne er virkeligt høje. Spredningen er også høj, og partiklerne er meget hurtigt i hele boligen. Det er et kæmpestort problem,” fortæller arkitekt Jørgen Søndermark.
I den typiske familiebolig, NOW-Tech, forsatte niveauerne med at stige helt inde i det fjerneste børneværelse op til to timer efter, at der var blevet lavet mad i køkkenet.
”Så send hellere børnene ned at lege på H.C. Andersens Boulevard, for det er sådan set sundere end at sidde inde i det børneværelse, en time efter at mor har stegt bacon,” siger Jørgen Søndermark.
Nemme løsninger
Når det handler om luftkvalitet, er der er to grundlæggende strategier: ventilation og kildekontrol – testet i Sunde Boliger med henholdsvis YES- og NO-Tech. Forsøgene viste, at ventilationssystemet i YES-Tech-huset reducerede partikelniveauerne markant. Men mere overraskende var, at det teknologiafvisende hus reducerede partikelniveauer lige så effektivt. Det handlede bare helt lavpraktisk om at kunne lukke døren til køkkenet. Selv en halvt lukket dør var næsten lige så effektiv, fordi den skabte en indsnævring.
De nye resultater kan måske inspirere til, at man tænker anderledes, når man designer en ny bolig eller renoverer. I stedet for samtalekøkkennet kan man f.eks. bare lave en mindre åbning ind til køkkenet, foreslår Jørgen Søndermark.
”Da vi lavede NO-Tech, hvor køkkenet er helt adskilt fra resten af boligen, vidste vi, at vi ville træde en masse mennesker over tæerne, for man vil gerne være en del af samtalen, når man laver mad. Der er jo en grund til, at alle vil have samtalekøkkener, og hvis det er det, alle brugerne vil have, så må man jo løse det. Her gemte sig så et lille kompromis,” forklarer han.
Det optimale hus mener han er en hybrid af YES- og NO-Tech, hvor man tager det bedste fra hver strategi. Når det handler om partikler, er det f.eks. oplagt først at tænke i kildekontrol og starte med selve indretningen af boligen og placeringen af køkkenet, når man skal bygge.
”NO-Tech har peget på nogle løsninger, som er så billige og nemme, at det er tosset ikke at gøre det. Hvis man derefter lægger YES-Techs ventilationsstrategi som et lag ovenpå, bliver luftskiftet selvfølgelig endnu bedre,” siger Jørgen Søndermark.
Huse for mennesker
Forfatterne bag rapporten håber, at der kan komme mere fokus i byggeriet og i bygningsreglementet på indeklima. Til trods for, at de seneste års forskning har påvist, at partikler i indeklimaet udgør en stor sundhedsrisiko, indgår partikler i dag slet ikke i bygningsreglementet. Energikravene fylder til gengæld meget, og det er ofte på bekostning af sundhed, mener forfatterne. I bygningsreglementet er der f.eks. grænseværdier for, hvad et ventilationsanlæg må have af elforbrug, og det minimerer luftmængden i byggeriet. Men et godt indeklima kræver netop, at luften bliver skiftet hyppigt.