x

En af Ærøskøbings turistattraktioner har fået ekstra glans

Pressemeddelelse

17. juli 2018

Som en af byens turistattraktioner er Ærøskøbings næstældste hus hver dag med til at fortælle et lille stykke Danmarkshistorie til byens og øens mange sommerturister. Med Realdania By & Bygs nylige restaurering har fortællingen fået ekstra glans, og i bogen ”Priors Hus” fortælles hele historien om huset og restaureringen.

For de tusindvis af turister, som lige nu valfarter til ferieøen Ærø og lægger vejen forbi Danmarks mindste købstad, Ærøskøbing, vil en af byens attraktioner i år have fået ekstra glans. I Søndergade, ikke langt fra byens torv, lyser et lille, gult og skævt hus op i gadebilledet.

Huset er Priors Hus, byens næstældste, med en historie, der daterer sig tilbage til 1690. For et års tid siden var husets gule farve falmet, de grønne vinduesrammer slidte, og det gamle bindingsværk var flere steder medtaget af vind og vejr og tidens tand. Men efter, at et hold af håndværkere har været i gang med at udskifte og reparere bindingsværket, genopfriske huset med historiske farver i røde, gule og grønne nuancer og udbedre det 300 år gamle murværk, fremstår huset i dag anderledes glansfuldt.

Arbejdet sluttede i foråret, og dermed blev der sat punktum for en restaurering, som tog sin begyndelse i 2016, hvor Realdania By & Byg købte det fredede og usædvanligt velbevarede hus for netop at bringe dets mange fine detaljer og farver for dagens lys og sikre, at huset fortsat kan bidrage til at fortælle historien om Ærø og købstaden Ærøskøbing. Huset er ikke offentligt tilgængeligt, men kan med jævne mellemrum opleves via Realdania By & Byg Klubben.

Okseblodsmalet hoveddør

Og der er mange historier knyttet til det lille hus. En af de mest markante er husets hoveddør: En kraftig okseblodsmalet hoveddør af egetræ med tunge smedejernsbeslag, slidt af tidens tand og af vind og vejr. 

Ikke blot giver døren de besøgende i huset en imponerende velkomst; den er også et velbevaret resultat af en forbilledlig restaurering, som for 100 år siden blev iværksat af den københavnske til-flytter, arkitekten Alexis Prior, der købte huset, restaurerede det med stor respekt for dets originalitet og sidenhen også lagde navn til huset.

Og fordi den københavnske arkitekt kerede sig om husets sjæl og historie, bevarede han naturligvis også den gamle, originale hoveddør, som 200 år tidligere var blevet bygget af lokale håndværker og behandlet med okseblod, som dengang var en fortræffelig metode til at imprægnere friskt egetræ. Døren er stadig den samme, og okseblodet sidder der stadig.

Køb eller download bogen om Priors hus og læs hele historien

En ny måde at restaurere på

Da Alexis Prior købte huset i 1917, var det i dårlig stand, og det krævede megen omtanke og mange arbejdstimer at gøre det beboeligt igen. Men i stedet for at fjerne det oprindelige materiale og de historiske lag og herefter rekonstruere - sådan som det hidtil havde været kutyme, når historiske huse skulle istandsættes - så søgte Prior at bevare så meget af husets oprindelige inventar og udseende som muligt.

Det var et stort arbejde, men indsatsen lønnede sig og blev bemærket: Med Priors nænsomme måde at reparere huset på og hans bevarende tilgang til fortidens fysiske levn blev der vist en ny vej for restaurering, og Priors Hus er derfor et af de tidligste danske eksempler på en bevarende tilgang og dermed et interessant vidnesbyrd om den evigt skiftende holdning til og debat om, hvordan historiske ejendomme bedst bevares. 

Det er således i høj grad også Priors fortjeneste, at Ærøskøbings vægtere på deres aftenture gennem den gamle købstad kan gøre holdt ud for Søndergade nr. 32 og fortælle historien om den originale, okseblodsmalede hoveddør og om husets byggestil, som har stærke rødder i den lokale byggeskik, men som samtidig - med både diele, pisel og dorns, dvs. forstue, spiseplads og karnapstue, og med hollandske fliser på væggen - trækker historiske tråde til mange ældre sønderjyske huse og dermed vidner om Ærøs historiske tilhørsforhold til de slesvigske hertugdømmer gennem ca. 450 år.

{{ title }}

{{ description }}