Fra påbud til godt indeklima

Selv om forskning for længst har påvist, at dårligt indeklima hæmmer børns indlæring og trivsel, har kun omkring 25% af de danske kommuner en indeklimastrategi for deres skoler eller én under udarbejdelse. Realdania vil derfor gerne være med til at facilitere en proces, hvor flere kommuner får mulighed for at arbejde strategisk med indeklimaet på deres skoler, og den 7. september inviterer vi landets kommuner til at søge støtte til strategiske indeklimaplaner. Sigtet er både at hjælpe arbejdet i gang, men også at lære fra de kommuner, der allerede arbejder strategisk med indeklima på skolerne.

Inden udsendelsen af invitationen har vi talt med Silkeborg Kommune, som på få år har skabt markante forbedringer af indeklimaet på deres skoler – og fået meget tilfredse skoleledere – ved hjælp af en ambitiøs strategisk indsats. 

Påbud var startskud

I dag er Silkeborg foran på indeklimaområdet, men for bare få år siden så det skidt ud med indeklimaet på skolerne, fortæller indeklimaspecialist Thomas Kjems Lyngvad fra Ejendomme i Silkeborg Kommune. Indsatsen startede først rigtigt, da Arbejdstilsynet kom uanmeldt forbi. 

”Vi fik pludselig en stribe påbud fra Arbejdstilsynet på fire skoler på én gang. Det var ret voldsomt, for de giver ikke mere end otte måneder til at efterkomme et påbud, og det er omfattende arbejder, der skal sættes i værk,” fortæller han.  

I stedet for at lave en hurtig lappeløsning for lige netop at efterkomme påbuddene, valgte kommunen at betragte dem som en anledning til at renovere alle deres skoler og forbedre indeklimaet for både lærere og elever. 

”Vi besluttede, at vi ikke blot ville lave tre klasselokaler og så vente på, at Arbejdstilsynet kom igen. Vi skal jo spørge politikerne om penge, hver gang der opstår sådan en situation, og det virker mærkeligt at komme to år efter og bede om penge til samme skole,” forklarer Thomas Kjems Lyngvad.

Styr på varme, luft, lyd og lys 

Kommunen gik i gang med en omfattende renovering og udviklede en strategisk tilgang, der tog hensyn til flere indeklimabehov på én gang. 

”Hvis man skal forbedre ventilationen i et klasselokale, kan man lige så godt samtidig se på, om gipsloftet eller lysstofrørene kan udskiftes for at forbedre akustik og arbejdslys, eller om man kan lave solafskærmning. På den måde får vi både styr på varmen, luften, lyden og lyset på én gang,” forklarer Thomas Kjems Lyngvad. 

Forbedringerne af indeklimaet kan også kobles med andre forbedringer og fornyelser af skolen til glæde for lærere og elever. Der kan for eksempel flyttes nogle skillevægge for at skabe en mere hensigtsmæssig inddeling af lokaler og funktioner og forbedre flowet, forklarer han.

Endelig kan renoveringsarbejdet tænkes sammen med kommunens planlagte ejendomsvedligeholdelse. Når håndværkerne alligevel er i gang, kan man for eksempel overveje, om der skal skiftes tag, gulve eller vinduer, eller om der trænger til at blive malet. 

Med den strategiske og holistiske tilgang opnår kommunen dermed både et forbedret arbejdsmiljø for lærerne, bedre indlæringsforhold for eleverne samt driftsfordele og energibesparelser for kommunen.  

Renovering uden genhusning

Det er en udfordring at gennemføre så omfattende byggesager uden at forstyrre undervisningen og uden at skulle genhuse hele skolen. Silkeborg har derfor udviklet en model, som de bruger på hver skole, hvor de renoverer 2-4 klasselokaler ad gangen. Dermed kan de klare genhusning inden for skolens egne lokaler. 

”Vi kan altid finde en gymnastiksal eller et formningslokale i kælderen, der ikke bliver brugt, eller en aula, hvor vi kan lave noget undervisning i en kortere periode. På den måde kan man arbejde sig igennem en skole, klasselokale for klasselokale, og stadig holde gang i hverdagen,” fortæller Thomas Kjems Lyngvad.

På bare 8-10 måneder kan Silkeborg på den måde renovere en mellemstor skole. Det kan lade sig gøre, fordi de benytter de samme, afprøvede metoder til for eksempel ventilation, akustikregulering og solafskærmning hver gang, forklarer han:

”Vi undersøgte markedet på forhånd og fandt nogle løsninger, der var hurtige at implementere og ikke kræver, at man skal skille hele skolen ad. Det er absolut en hjørnesten i det her koncept, at man har afprøvede, færdige løsninger.”

Ekstra læringsbonus for skolen

I dag har Silkeborg renoveret 12 skoler med tilgangen, og både skoleledere og brugere er glade for resultaterne. 

”Det sværeste i starten var at få skolelederen til at tro på, at det kunne lade sig gøre at renovere en hel skole uden at skulle genhuse eleverne. For det var jo en idé, som vi afprøvede. Men skoledere har været rigtigt glade for renoveringerne og fortæller gladeligt andre skoleledere om det,” fortæller Thomas Kjems Lyngvad.

Det bekræfter Janne Mylin, som er skoleleder på Frisholm Skole i Silkeborg Kommune. Hun kan tydeligt mærke forbedringerne i ventilation og belysning både i klasselokaler, forberedelseslokaler og kontorer og får også positive tilbagemeldinger fra personale og ledelse. Og så har hun slet ikke set selve renoveringsarbejdet som en gene – tværtimod:

”Det gav en pædagogisk og læringsmæssig bonus, som jeg aldrig har oplevet før, at få den virkelige verden ind på skolen i mange måneder. Håndværkere fra mange forskellige brancher arbejdede i skoletiden foran eleverne, som var vildt nysgerrige og spurgte løs. Og i disse år, hvor vi mangler faglært arbejdskraft, var det formidabelt, at børnene kunne møde elektrikeren og tømreren og den kvindelige maler. Det var guld. Jeg vil absolut anbefale andre skoler at gøre arbejdet til en del af oplevelsen på skolen,” siger Janne Mylin. 

Synergi ved at kombinere forskellige puljer

Når skolerenoveringer planlægges med flere faktorer for øje, kan kommunen kombinere de forskellige puljer, der er til rådighed. Silkeborg Kommune har en centraliseret ejendomsdrift og har derfor god mulighed for at flytte pengene hen, hvor der er behov. I andre kommuner ligger dele af vedligeholdelsen på skolens budget, men Thomas Kjems Lyngvad mener dog stadig, at kommuner med mere decentral drift kan lade sig inspirere af metoden. Det handler om perspektiv og prioritering. I gennemsnit investerer Silkeborg 180.000 kroner per klasselokale. Det kan lyde af meget, men det svarer til 8-10.000 per elev, understreger han. Hvis man sammenligner det med investeringer i IT, er det ikke en voldsomt stor udgift – og så er indlæringsfordelene ved et godt indeklima bedre forskningsmæssigt belyst, og løsningerne varer længere. 

”Med den IT-mæssige udvikling sidder man ikke og vakler politisk og diskuterer, om man skal være med på bølgen. Alle elever får chromebooks eller iPads, som vi ved skal udskiftes igen om tre år. Men renoveringerne holder i måske 15-20 år, og med indeklimaet ved vi påviseligt, at det forbedrer børns indlæring. Det er der evidens for nu. Så der er ingen grund til at vente,” siger Thomas Kjems Lyngvad og fortsætter:

”Arbejdstilsynet har chokstartet det her arbejde i vores kommune. Men i stedet for chokplanlægning har vi nu tid til at planlægge et halvt år i forvejen. Jeg vil klart opfordre til, at man går i gang nu – om ikke andet så i hvert fald for at få et overblik.” 

Bliv pilotkommune og få støtte til at udvikle en strategisk indeklimaplan

Skolerenoveringerne i Silkeborg er et eksempel på, hvordan en kommune kan opnå gode resultater ved at arbejde strategisk med indeklima. Har du en god ide til, hvordan din kommune kan arbejde strategisk med indeklimaet på kommunens skoler, så kan du ansøge om at blive pilotkommune i Realdanias arbejde med kampagnen Skolernes indeklima. 

Skolernes indeklima