Lad os sammen investere i sundere og klogere skolebørn
Blogindlæg af Jesper Nygård om skolernes indeklima bragt i danskekommuner.dk
En stor flok skoleelever i et tætpakket lokale med dårlig udluftning mange timer om dagen. Man kan få hovedpine bare ved tanken. Desværre ser hverdagen sådan ud i skoler over hele landet, og det har den gjort længe. Dårligt indeklima koster både skolebørnene og samfundet dyrt. Undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem det fysiske indeklima og symptomer på en række sygdomme, og især børn er i høj risiko for at få astma og allergi.
Det er ikke kun helbredet, som lider under dårligt indeklima. Også børnenes evne til at lære forringes, når luften i klasselokalet er for tung. Undersøgelser viser, at børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Vender man det regnestykke om, svarer det populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.
Det er en problemstilling, som de danske kommuner er opmærksomme på. Fra en stor forundersøgelse af indeklimaet i skolerne ved vi, at de fleste kommuner generelt har god viden om indeklima og om potentialet i at øge både sundhed og indlæring gennem et bedre indeklima. Halvdelen af alle kommuner har endda afsat midler til et bedre indeklima, men midlerne står ikke mål med udfordringerne. Også det er kommunerne klar over.
I Realdania ønsker vi at forbedre indeklimaet i de danske skoler i samarbejde med kommunerne. I alt har vi afsat 28 mio. kroner til forarbejdet med at afdække problematikken og til løsninger, som kan forbedre indeklimaet.
I efteråret inviterede vi alle landets kommuner til at ansøge om at blive pilotkommune og søge støtte til udvikling af strategiske indeklimaplaner. Til min store glæde kan jeg konstatere, at en tredjedel af landets kommuner her, før ansøgningsfristen udløber, har tilkendegivet deres interesse for projektet.
Det er flot, især set i lyset af, at der i mange kommuner skal prioriteres benhårdt i budgettet. I perioden fra 2009-2014 blev der brugt 18 mia. kr. på renovering og opførelse af folkeskolebygninger. Men fordi kommunerne skal prioritere, er pengene først og fremmest brugt på at energirenovere og ombygge. Og det har ikke løst de store indeklimaudfordringer, der er i klasseværelserne.
Den stramme økonomi gør det nødvendigt at prioritere, når landets skolebygninger skal renoveres, og derfor er der et behov for, at kommunerne får udviklet metoder til at skabe den balancerede prioritering.
Samtidig er der også et kæmpe efterslæb på renoveringen af kommunale bygninger, herunder skoler. State of the Nation-rapporten fra 2016, lavet for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, anslår, at renoveringsefterslæbet alene på skoleområdet er minimum 10 mia. kroner.
I samarbejde med kommunerne vil vi i Realdania i de kommende år arbejde strategisk med indeklimaet. Næste skridt er, at 5-7 pilotkommuner får op til 750.000 kr. pr. kommune til at udvikle strategiske planer for indeklimaet i skolerne. Efterfølgende skal erfaringerne fra pilotkommunerne resultere i en metodesamling, som beslutningstagere i alle landets kommuner kan bruge, når de lægger planer for skolernes løbende vedligeholdelse, renovering og udvikling på indeklimaområdet.
Vores håb er, at vi med pilotkommuneprojektet kan få udviklet en række løsningsmodeller, som kan give både motivation og inspiration til landets kommuner, når det handler om indeklima i skolerne. Det er tanken, at metoderne og erfaringerne skal kunne udrulles i alle kommuner, for alle danske skolebørn skal sidde i sunde lokaler, når de er i skole. I sidste ende er en investering i skolernes indeklima en investering i klogere og sundere skolebørn.
Det er ikke kun helbredet, som lider under dårligt indeklima. Også børnenes evne til at lære forringes, når luften i klasselokalet er for tung. Undersøgelser viser, at børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Vender man det regnestykke om, svarer det populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.
Det er en problemstilling, som de danske kommuner er opmærksomme på. Fra en stor forundersøgelse af indeklimaet i skolerne ved vi, at de fleste kommuner generelt har god viden om indeklima og om potentialet i at øge både sundhed og indlæring gennem et bedre indeklima. Halvdelen af alle kommuner har endda afsat midler til et bedre indeklima, men midlerne står ikke mål med udfordringerne. Også det er kommunerne klar over.
I Realdania ønsker vi at forbedre indeklimaet i de danske skoler i samarbejde med kommunerne. I alt har vi afsat 28 mio. kroner til forarbejdet med at afdække problematikken og til løsninger, som kan forbedre indeklimaet.
I efteråret inviterede vi alle landets kommuner til at ansøge om at blive pilotkommune og søge støtte til udvikling af strategiske indeklimaplaner. Til min store glæde kan jeg konstatere, at en tredjedel af landets kommuner her, før ansøgningsfristen udløber, har tilkendegivet deres interesse for projektet.
Det er flot, især set i lyset af, at der i mange kommuner skal prioriteres benhårdt i budgettet. I perioden fra 2009-2014 blev der brugt 18 mia. kr. på renovering og opførelse af folkeskolebygninger. Men fordi kommunerne skal prioritere, er pengene først og fremmest brugt på at energirenovere og ombygge. Og det har ikke løst de store indeklimaudfordringer, der er i klasseværelserne.
Den stramme økonomi gør det nødvendigt at prioritere, når landets skolebygninger skal renoveres, og derfor er der et behov for, at kommunerne får udviklet metoder til at skabe den balancerede prioritering.
Samtidig er der også et kæmpe efterslæb på renoveringen af kommunale bygninger, herunder skoler. State of the Nation-rapporten fra 2016, lavet for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, anslår, at renoveringsefterslæbet alene på skoleområdet er minimum 10 mia. kroner.
I samarbejde med kommunerne vil vi i Realdania i de kommende år arbejde strategisk med indeklimaet. Næste skridt er, at 5-7 pilotkommuner får op til 750.000 kr. pr. kommune til at udvikle strategiske planer for indeklimaet i skolerne. Efterfølgende skal erfaringerne fra pilotkommunerne resultere i en metodesamling, som beslutningstagere i alle landets kommuner kan bruge, når de lægger planer for skolernes løbende vedligeholdelse, renovering og udvikling på indeklimaområdet.
Vores håb er, at vi med pilotkommuneprojektet kan få udviklet en række løsningsmodeller, som kan give både motivation og inspiration til landets kommuner, når det handler om indeklima i skolerne. Det er tanken, at metoderne og erfaringerne skal kunne udrulles i alle kommuner, for alle danske skolebørn skal sidde i sunde lokaler, når de er i skole. I sidste ende er en investering i skolernes indeklima en investering i klogere og sundere skolebørn.
