5 hurtige til Jesper Møgelhøj

1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør MAK, og er senere blevet arkitekt MAA efter mange års arbejdet i faget. Jeg er senere blevet certificeret DBGN-konsulent, og jeg har ligeledes taget mange kurser i indeklima og energi for at kunne udfordre de tekniske fag.

2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

Med en dybt involveret rolle som bygningskonstruktør og arkitekt på både små og store bolig- og skoleprojekter gennem snart 20 år, har jeg ofte stået overfor svære valg mellem æstetiske, praktiske og funktionelle løsninger for at tilgodese indeklimaet samtidig med at bygningerne også skal kunne anvendes i praksis. Når man skal planlægge store skoleprojekter, fylder indeklimadelen utroligt meget. Udover at man skal lave kloge, smukke, skønne, praktiske og holdbare læringsmiljøer, så skal der også være plads til de tunge installationer, og det kræver indlevelse – og stædighed – at opnå helhedsorienterede løsninger hvis de ikke skal fremstå kluntede og tilfældige når man er færdig med at bygge. Derfor har jeg altid sat en ære i at undersøge både gode og dårlige løsninger i praksis for at finde de bedste muligheder for de konkrete projekter. Dette har ofte krævet sværdslag med de øvrige involverede rådgivere, speciel vvs- og ventilationsingeniørerne der med deres del af projekterne fylder meget. Men det er nødvendigt med en gensidig respekt og forståelse for hinandens fag, hvis man skal lykkedes med helhedsorienterede løsninger.

3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?

I forhold til folkeskoleprojekterne især har jeg arbejdet meget med udviklingen af både akustiske optimerede læringsmiljøer blandt i forbindelse med udførelsen af Dyvekeskolen for KANT Arkitekter, et forskningsprojekt for AI på Herstedvester Skole i Ballerup i samarbejde med Ballerup Kommune, AAU København, Lighting Metropolis, SWECO med fokus på belysning i læringsmiljøer og et forskningsprojekt for AI i GATE21-regi med fokus på ventilationsløsninger på Skovlunde Skole Nord i Ballerup. Derudover har jeg for AI i samarbejder med GOLDER ASSOCIATES og Greve Kommune, stået for gennemførelsen af en af de mest vellykkede PCB-saneringer indtil videre, hvor vi på Hedelyskolen i Greve har foretaget en såkaldt termisk stripning/udbagning af de gamle skolebygninger, for at fjerne PCB fra bygningsmassen og indeluften. På denne skole har vi reddet de gamle bygningen uden at skamfere dem, samtidig med at vi har etableret et moderne indeklima på en skole, man for bare 5 år siden ville have revet ned. Det er min erfaring, at det ofte er netop på de meget tekniske dele af bygningerne, at fokus på indeklimaet ligger. Det er også det, der ofte har det største økonomiske fokus fra bygherrens/driftsherrens side. Min tilgang til dette har altid været at forsøge at være med til at optimere og fastlægge de tekniske løsninger tidligt i forløbene, så der på den måde kunne frigives flere penge til arkitektur, æstetiske og funktionelle løsninger i øvrigt. Hvis man ikke er opmærksom, ender de tunge tekniske installationer med at sluge hele budgettet, eller i værste fald får lukke projekterne ned.

4. Hvad anser du for at være den/de største udfordringer i forhold til opnå et godt indeklima?

Der har været en tendens til at gøre indeklimaet til en svær størrelse, som ofte krævede en ”doktorgrad” at få til at virke i praksis. Når almindelige mennesker skal drifte en teknisk tung bygning, er der altid stor risiko for, at det bliver så svært, at bygningen i praksis ikke fungerer, som den er planlagt. Derfor må den største udfordring for fremtiden være at finde på nye innovative måder at etablere et godt og sundt indeklima i ”de maskiner vi bor i”, således at almindelige menneskers måde at anvende dem på ikke ændrer på forudsætningerne for det gode indeklima. Og samtidigt at gøre det på en måde så både bygherren, arkitekterne og ingeniørerne er glade.

5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Jeg ville meget gerne deltage i et projekt, hvor formålet var at reducere mængden af nuværende nødvendige tekniske installationer, og fokus var på at skabe flotte æstetiske og driftssikre bygninger med moderne konstruktioner og materialer. Der hvor indeklimaet bliver målt på andre parametre end kun lys, lyd og luft er blev bedre. Et projekt, hvor man i højere grad fokuserede på de gamle ”Bedre byggeskik-traditioner” med godt og smukt håndværk, sunde og gode byggematerialer, der sammen med et velplanlagt projekt og moderne byggeteknik kunne få fremtidssikrede bygninger, man kunne håbe på ville stå i mange år.