Aarhus vil skabe nuanceret billede af skolernes indeklima

Mange skoler rundt om i landet er gamle og nedslidte, og en betydelig del af dem er bygget før 1995, hvor der kom krav om ventilation. Det betyder, at børn og lærere i mange timer om dagen udsættes for CO2-niveauer, der overskrider myndighedernes anbefalinger, og som skader indlæring og trivsel. 

Problemet kan dog ikke løses ved blot at opsætte ventilationssystemer. Der skal en mere nuanceret tilgang til, ifølge Lene Vestervang Olsen, som er koordinerende projektleder for den tekniske og pædagogiske modernisering af skoler, dags- og fritidstilbud i Aarhus Kommune. 

”Vi kan godt lave fine fysiske rammer, men hvordan får man lærerne og pædagogerne klædt på til at arbejde i pædagogisk nyindrettede rum, så de virker efter hensigten? Det kræver en helt ny arbejdskultur,” siger hun. 

Aarhus deltager som pilotkommune i Realdanias kampagne om at udvikle strategiske indeklimaplaner for skolerne, og en af kommunens satsninger er at udvikle og søge støtte til at gennemføre et større studie for at dokumentere både udfordringer og mulige løsninger. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) står for at måle effekten på indlæring og trivsel. 

Bevægelse og ro

En del af strategiarbejdet, som skal løbe over de næste tre måneder, er at gøre status på de eksisterende skoler, hvoraf mange er både 60 og 100 år gamle. En anden del er en analyse af de to senest renoverede skoler for at lære af de nyeste byggede løsninger. Endelig udvikles et interventionsstudie på to ældre skoler for at afprøve den nyeste samlede viden i praksis. Interventionerne spænder over tekniske løsninger for akustik, lyd, lys, temperatur og luft til indretning af rummene samt til pædagogiske tiltag for at påvirke lærernes adfærd og viden. 

Netop den pædagogiske vinkel er noget af det, Lene Vestervang Olsen er mest optaget af. På kommunens senest renoverede skole, Frederiksberg Skole, oplever hun nemlig, at den nye indretning og pædagogiske tilgang har gjort en stor forskel. Her er de klassiske klasselokaler erstattet med rum, som er indrettet til forskellige formål og fag. På den måde flytter børnene sig mere rundt på skolen i løbet af dagen i stedet for at sidde i det samme lokale en hel dag. 

”Vi kan helt tydeligt se, at børnene bevæger sig meget mere, og at det er lykkedes på grund af den måde, vi har bygget skolen om på,” fortæller hun.

Samtidig viste forsøg på Frederiksberg Skole udført af Henning Larsen arkitekter, at det er muligt at skabe nogle overraskende effekter ved at kombinere forskellige små indeklimagreb. 

”Ofte har man bare loftsbelysning i lokalerne. Men vi fandt ud af, at vi hvis vi hænger pendler ned over bordene, så giver det faktisk en akustikdæmpning i sig selv. Så taler man nemlig mere sagte, fordi man sidder omkring et bord, og det skaber et rum,” siger hun. 

Forskningsresultater viser, at dårlig akustik gør det svært at høre konsonanter, og hvis børnene ikke kan høre, hvad der bliver sagt, bliver det svært at følge med, forklarer hun. Måske kan bedre akustik derfor give mindre behov for specialundervisning. 
 
”Et specialbarn koster ca. fire gange så meget, så hvis man ved at lave gode fysiske rammer kan minimere behovet for specialundervisning, vil det betyde rigtigt meget,” siger hun.  

Mere end ventilation

Når studiet er slut, håber Lene Vestervang Olsen, at de med erfaringerne fra både de gamle og de nye skoler samt interventionsstudiet vil stå med solid forskningsdokumentation for, hvad der virker.

”For vi har ikke råd til at bygge alle skoler om til nutidig standard,” siger hun og fortsætter:

”Er bygningsstrukturen faktisk med til at gøre, at børnene bevæger sig mere i løbet af dagen, så er det jo allerede en god pointe. Og kan vi så lægge de andre resultater fra interventionsstudiet oveni, så begynder vi at have noget dokumentation for, hvordan fremtidens skoler skal se ud.” 

Lene Vestervang Olsen håber også på, at resultaterne vil skabe større forståelse for, at indeklima er andet og mere end ventilation.  

”Ingeniørerne vil gerne købe store ventilationssystemer, som ofte ødelægger rummene arkitektonisk, men det advarer vi imod. For hvis vi kommer et øjeblik efter og bygger om pædagogisk, så er alle ventilationssystemerne måske sat forkert, og så skal det hele pilles ned. Det er tit udfordrende at få penge til begge dele, men vi vil gerne have, at når man laver tekniske forandringer, så kombinerer man med pædagogiske tiltag,” siger hun. 

Derfor er Lene Vestervang Olsen glad for, at Realdanias kampagne har fået folk til at tale mere sammen om indeklima både på tværs af kommuner og forvaltninger:  

”Jeg synes, kampagnen har været med til at give politisk opmærksomhed, og det er ikke uvæsentligt. At der kommer en organisation som Realdania og trækker udfordringen helt op på dét niveau, det gør, at man ikke kan lukke øjnene for det. Jeg kan tydeligt mærke, at flere byrådsmedlemmer har fået et mere nuanceret billede af indeklima.” 

12 kommuner er udvalgt til pilotprojektet 

Foreningen Realdania har udvalgt 12 kommuner, som skal sætte strategisk fokus på indeklimaet, når kommunens skoler skal renoveres. Erfaringerne skal resultere i en samling af løsninger og metoder, som alle landets skoler kan bruge eller lade sig inspirere af. Læs om de udvalgte kommuner der deltager i pilotprojektet om strategiske indeklimaplaner: 

Realdania har udvalgt 12 danske kommuner, som skal arbejde strategisk med indeklima i skolerne