Forskere laver stegt flæsk for at lære om indeklima

I de avancerede klimakamre på Aarhus Universitet har forskere brugt de seneste mange måneder på bl.a. at forfine en opskrift på stegt flæsk.

Madlavning i hjemmet er én af årsagerne til, at der ofte findes flere ultrafine partikler i et typisk dansk hjem, end der gør på H.C. Andersens Boulevard. Nu skal et nyt studie, som Realdania støtter, undersøge, om de mange partikler i hjemmet er lige så farlige som dem, vi er udsat for i trafikken.

”Vi ved, at der i perioder er meget høje niveauer af partikler indendørs, som skyldes vores egen aktivitet – faktisk meget ofte på niveau med eller over, hvad man ser i trafikerede områder i byerne. Men der har været meget lidt fokus på, hvad de partikler betyder for helbredet. Fordi vi ikke bare kan gå ind i folks huse, ved vi ikke meget om den indendørs luftforurening,” forklarer Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet.

Derfor har han sammen med et forskningshold på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i samarbejde med søsterinstituttet på Københavns Universitet, designet et helt særligt forsøg, hvor deltagere under fuldstændigt kontrollerede forhold udsættes for partikler fra stearinlys og stegeos. 

Intervalstegning

Indeklimakamrene på Aarhus Universitet udgør et helt unikt laboratorium. I de tætte, vinduesløse kamre, hvor vægge, gulv og loft er beklædt med rustfrit stål, kan man holde blandt andet temperatur og luftfugtighed konstant og meget præcist måle én faktor ad gangen. I det nye studie, hvor man vil se på, hvordan kroppen reagerer på ultrafine partikler fra stearinlys og stegeos, kan man på den måde sikre sig, at den målte effekt ikke også stammer fra f.eks. støv eller trafikos fra vejen udenfor.

Det afgøres ved lodtrækning, hvornår deltagerne udsættes for de forskellige partikler, og de ved på forsøgsdagen ikke, om de kommer ind til stegeos eller til stearinlys, eller om de skal sidde i fem timer i ren luft. Forskerne ved det heller ikke, for forsøgene er dobbeltblindede. Det er for at undgå placeboeffekt hos deltagerne og bias hos forskerne, når de laver statistik og helbredsundersøgelser.

Den slags kontrollerede, randomiserede og dobbeltblindede forsøg kræver et avanceret setup, og de nye undersøgelser kan kun lade sig gøre pga. de to adskilte kamre, forklarer ph.d.-studerende Karin Rosenkilde Laursen. 

”Når vi tester stegeos, står der fire ovne på stribe inde i det lille kammer, som kører på skift og laver stegt flæsk. Man kan næsten kalde det intervalstegning. Når vi tester stearinlys, har vi seks lys, der står og blafrer. Så kan vi via en rørforbindelse og lidt undertryk i det store kammer lede partiklerne over til deltagerne. Så medmindre de kan lugte det, er det fuldstændigt blindet,” siger hun.

Forskerne besluttede sig for stegt flæsk, fordi det er en meget almindelig ret at lave i danske hjem, men også af pragmatiske årsager:

”Vi har prøvet at lave flæskesteg og kartofler og talte kortvarigt om brød. Det skal nemlig være noget, der tager tid. Stegt flæsk skal ifølge opskriften være i ovnen i 35-40 minutter, og når den ene ovn er færdig, overtager den næste. På den måde behøver vi ikke gå ind i kamrene og forstyrre i løbet af forsøgene,” forklarer Karin Rosenkilde Laursen.

Sårbare lunger

Små børn og teenagere er særligt sårbare over for et dårligt indeklima, fordi de er i en vækstfase, hvor partikeleksponering betyder meget for lungerne og helbredet generelt.

”Vi har en forventning om, at det betyder noget for små børns udvikling af lungefunktion. Studier fra USA viser nemlig, at jo flere partikler, man er udsat for under opvæksten, jo dårligere er ens lungeudvikling,” fortæller Torben Sigsgaard.

Af både pragmatiske og etiske grunde har man valgt at se på de unge i det nye forsøg, hvor alle deltagere er mellem 15 og 25 år.

Et andet kriterie var, at deltagerne skulle have mild astma, hvilket gør dem mere sårbare for over partikeleksponering. Dermed bliver resultaterne særligt relevante for de 10 % af den danske befolkning, der har astma, men også for andre sårbare grupper såsom børn, ældre og gravide.

Avancerede målinger

På besøgsdagen gennemgår de unge astmatikere nogle helbredsundersøgelser, der kan vise forskellige markører for inflammation. Før og efter eksponeringerne i kammeret tager forskerne spytprøver og blodprøver og måler næsevolumen for at se, om slimhinderne er hævede, hvilket er et tegn på irritation. Der bliver også taget målinger af lungefunktion.

Endelig udfører forskerne en meget speciel og helt ny måling, PExA, der kan vise partikler i udåndingsluften. Det er en ny metode, udviklet i Sverige, der giver mulighed for at samle partikler fra de allernederste luftveje. Tidligere var den eneste måde at opnå lignende målinger på at lave en kikkertundersøgelse af lungerne, som er en voldsomt invasiv metode. Den nye metode er derimod nem at udføre og uden større gener for forsøgspersonerne. De får blot en næseklemme på og skal bide i et mundstykke og ånde på en bestemt måde enten en halv time, eller til man har opsamlet 120 nanogram partikler.

I eksponeringskammeret, hvor deltagerne sidder i fem timer, skal de hver halve time udfylde et kort spørgeskema på en tablet for at beskrive eventuelle symptomer. Et Fitbit-armbåndsur måler deres puls undervejs – samt deres søvnkvalitet, natten efter de har været eksponeret. 

Netflix for videnskaben

I alt 36 personer skal igennem kamrene tre gange hver. De unge blev rekrutteret via opslag over hele universitetet og på Facebook og har selv henvendt sig. Der har været stor interesse for at deltage, fortæller Karin Rosenkilde Laursen.

”Man kan mærke på dem, at de synes, det er spændende, og at det er hyggeligt at være her,” siger hun.

Mens hun fortæller, sidder en pige og to drenge oppe i kammeret. Pigen ser golf på computeren, mens de to drenge henholdsvis læser til eksamen og ser Netflix.

Det er tredje og sidste gang for de tre deltagere, som allerede er blevet meget hjemmevante i kammeret, fortæller Karin Rosenkilde Laursen. De kommer tilbage for sidste gang i morgen til enkelte helbredsundersøgelser, herunder blodprøve, PExA-måling og aflevering af Fitbit-uret med data om nattens søvn.

Vigtige og brugbare resultater

Forskerholdet er spændte på resultaterne – særligt på blodprøverne og PExA-målingerne – og på at sammenligne helbredseffekterne af de ultrafine partikler fra stegeos og fra stearinlys.

”Jeg har haft møder med andre forskere, som arbejder med indeklima, og de synes alle sammen, at det her er et spændende studie, som vil give resultater, der perspektiverer problemets størrelse,” siger Torben Sigsgaard og fortsætter:

”Vi forventer at se meget tidlige tegn på, at kroppen bliver belastet af de her eksponeringer. Hvis vi ser dét, vil det være et større incitament til at begrænse antallet af stearinlys og udsættelsen for stegeos. Det kan man blandt andet gøre ved lukke døren til køkkenet, når man laver mad, og sørge for at lufte ud. Så ud fra resultaterne kan vi også komme med forslag til praktiske forbedringer af indeklimaet i hjemmene.”

Kammerforsøgene løber til udgangen af året. Derefter vil forskerne kunne analysere nogle af dataene med det samme – f.eks. målingerne af lungefunktion og svarene fra spørgeskemaerne. Andre resultater sendes til analyse i Sverige, Aarhus og København.

Fakta om forsøget

I det nye forsøg på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet tester man effekten på menneskers helbred af at blive eksponeret for de ultrafine partikler fra stearinlys og fra stegeos. Målinger i ren luft bruges som kontrol.

Forsøgets resultater skal kaste lys over, hvor skadelig den indendørs luftforurening er i danske hjem.

De unge astmatikere i forsøget gennemgår helbredsundersøgelser før og efter deres ophold i eksponeringskammeret, herunder måling af lungefunktion, måling af partikler i udåndingsluften og blodprøvetagning.

PExA er en helt ny, brugervenlig og ikke-invasiv teknologi, der giver mulighed for at analysere mikroskopiske partikler i udåndingsluften og at identificere inflammationsmarkører.

Forskerne når at teste 16 deltagere for alle tre faktorer før sommerferien. De sidste 20 deltagere skal testes mellem september og december. Efterfølgende skal prøverne analyseres – nogle af dem i Sverige, andre på Lungemedicinsk Forskningsafdeling på Aarhus Universitetshospital og Københavns Universitet. Derfor går der mindst et år, før forskerne kender alle resultater.