x

Datidens GPS-system i 46 meters højde

Pressemeddelelse

24. juni 2019

Udsigten fra Det Grå Fyr i Skagen er storslået og tiltrækker hvert år tusindvis af turister. Men dengang fyret åbnede i 1858 var der ikke tid til at falde i svime, når fyrmesteren og hans ansatte havde forceret tårnets 210 trappetrin. Tværtimod. Det var hårdt arbejde at sikre fuldt blus på lanternen, datidens GPS-system, så søens folk kunne holde kursen og komme sikkert i havn.

Nyhedsbillede

Udsigten fra det gamle Skagen Grå Fyr er storslået. For enden af den stejle trappe med de 210 trin er der første parket til naturens eget skuespil og panoramaudsigt til både Skagerrak og Kattegat. 

Det er ikke uden grund, at denne udsigt hvert år tiltrækker tusindvis af turister, som foruden det 160 år gamle tårn kan gå på opdagelse i de øvrige fyrtårnsbygninger, som i 2014 blev købt af Realdania By & Byg og restaureret og omdannet til et moderne naturformidlingscenter for turister, ornitologer og forskere fra hele verden.

Udsigten var utvivlsomt lige så storslået i 1858, da fyret åbnede og den første fyrmester flyttede ind, men dengang var der ikke tid til at falde i svime, når de 210 trin var forceret. Tværtimod. Det var hårdt arbejde, når et af Danmarks højeste fyrtårne skulle have fuldt blus på lanternerne, så de søfarende kunne holde kursen og komme sikkert i havn.

Mange gange op og ned

Opgaven med at sikre lys fra solnedgang til solopgang lå hos fyrmesteren og hans folk, og døgnet rundt var der derfor et rend op og ned ad de mange trapper; først og fremmest for at bære brændsel op. 

I starten blev der brugt træ som brændsel, men det var både besværligt og tidskrævende at skaffe træ i så store mængder, og derfor blev den næste generation af fyrtårnslygter udviklet til at brænde med tran eller talg. Senere gik fyrpasserne over til at fyre med kul. Og når det ikke var brændsel, som blev båret op, så var det brænde til kakkelovnen og madpakke og kaffe til vagten.

Selv da fyrtårnet var overgået til elektricitet, skulle de 210 trin til toppen stadig tages to gange om dagen, når fyret skulle tændes og slukkes manuelt på kontaktkassen. Kontakten kunne lige så godt have siddet nede ved jorden, men personalet skulle alligevel til tops for at trække de gardiner fra, som om dagen beskyttede apparaturet mod sollyset.

Arbejdet på fyret

Ansvaret for det hele lå hos fyrmesteren, som skulle sørge for, at både bygninger og apparatur var i den bedste stand. Der måtte ikke fråses med olie og koks, men fyrmesteren skulle alligevel altid sikre det bedst mulige lys fra fyret og den kraftigste lyd fra tågehornet, ligesom han skulle føre tilsyn med de sømærker, der var lagt ud i nærhed af fyret.

Til at løse sine opgaver på Det Grå Fyr havde fyrmesteren en fyrassistent og et par fyrpassere. Fyrassistenten var i alle henseender underlagt fyrmesteren, men han var også den, der overtog pligterne, når fyrmesteren var fraværende. Fyrpasserne skulle hovedsageligt udføre det grove arbejde som at gøre rent og slæbe brænde, men de indgik også i vagtplanen.

Hver dag året rundt indfandt den vagthavende sig en halv time før solnedgang for at forberede fyrets tænding. Der blev holdt vagt så længe, fyret var tændt. Ved solopgang blev fyret slukket, og der blev skrevet en vagtrapport, som samme dag inden middag skulle indføres af fyrmesteren i fyrjournalen. 

I dagtimerne blev der pudset spejle, linser og lamper. Vægerne skulle efterses og eventuelt udskiftes, lamper fyldes med olie, ligesom lanternen og ruderne samt omdrejningsværket skulle rengøres. Lanternekammeret, de øvrige lokaler, tårnopgang, trapper og vinduer skulle rengøres. 

Småt med albuerum

Egentlige ferier var der ikke noget, der hed, i de første mange år af fyrets historie; de ansatte kunne bevilges orlov, hvis det ellers passede ind i vagtplanen. Desuden var det kun i forbindelse med store familiebegivenheder som konfirmation, bryllup og begravelse, at der blev bedt om fri, og kun såfremt der altså blev givet tilladelse fra fyrmesteren, som i øvrigt også selv var underlagt en lang række restriktioner. Alt fra interiør og materiel til arbejdsgange og vagtplaner var nemlig reguleret af højere instanser, og alt skulle sanktioneres i Marineministeriet eller hos fyringeniøren.

Trods den beskedne medarbejderstab i Skagen Grå Fyr var der alligevel ofte ganske trange kår på fyrmesterboligens to etager. Alle ansatte boede nemlig også i fyrmesterboligen sammen med deres familier. Historien fortæller, at der i 1890 boede i alt 27 mennesker på de to etager. I stueetagen med seks værelser boede fyrmesteren med kone og ni børn samt en indlogeret signalør, en kokkepige og en barnepige. På første sal boede to fyrpassere med deres koner og henholdsvis fire og tre børn samt en kokkepige og en barnepige.

Der var småt med albuerum, og der var hakkeorden og kommandoveje på dette afsidesliggende sted, underlagt naturens og vejrligets barske kræfter. Og selv om der kun er få kilometer ind til Skagen by, har der udfoldet sig et liv som på en øde ø. I alt ti fyrmestre nåede at være beskæftiget på Det Grå Fyr, fra det åbnede i 1858 og frem til 1994, hvor den sidste fyrmester lukkede og slukkede.