x

Bedre skolebyggeri og ny pædagogik har påvirket indeklima

Indeklimanyhedsbrev

28. august 2019

Indeklimaet i de danske folkeskoler er på flere måder blevet forringet i de seneste år pga. både ny byggeteknik og ny pædagogik. Mekanisk ventilation er løsningen på lang sigt, mener professor fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Nyhedsbillede

Indeklimaet på landets folkeskoler er blevet målbart ringere i de seneste år, viser bl.a. undersøgelser fra DTU. Én af årsagerne er, at vi i dag bygger mere lufttæt og isolerer bedre. Det er positivt for både varmeregnskab og klima, men det betyder også, at den beklumrede luft ikke kan slippe ud. Desuden er det blevet sværere at visualisere det dårlige indeklima, siger professor i luftkvalitet og indeklima Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut:

”I gamle dage havde vi termoruder uden gas i mellemrummet og uden coating, og når der blev høj fugtighed og beklumret luft, kom der dug på ruderne. Det var ret irriterende, så vi var opdraget til, at når ruderne duggede, skulle vi lufte ud. Men i dag har vi jo energiruder, som er meget bedre isoleret, og det er meget sjældent at se dug på moderne ruder. Så den positive teknologiske udvikling, ruderne har gennemgået, har fjernet et signal om luftens kvalitet. Og hvordan ved man så, hvorfor man er træt og sløv og har hovedpine?” 

En anden tendens, som mere indirekte har forværret indeklimaet i de seneste år, er pædagogisk. Efter at man har indført sammenhængende forløb, og frikvartererne ikke længere er synkroniseret, er det nemlig blevet sværere at lufte ud på faste tidspunkter. Samtidig er der kommet flere børn i klasserne de senere år, og med skolereformen er skoledagene blevet længere. Det betyder alt sammen, at børnene opholder sig alt for længe hver dag i lokaler med sundhedsskadelige niveauer af CO2. 

”Man har ændret de pædagogiske metoder i en retning, som giver et øget behov for installationer til ventilation i skolebygningerne. Og de investeringer foretog man jo ikke, dengang man ændrede skolebørnenes hverdag,” forklarer Lars Gunnarsen. 

Syv liter frisk luft 

Man kan ikke undgå at forurene luften indenfor, så et godt indeklima kræver først og fremmest, at man udskifter den forurenede luft med frisk luft. 

”Luftskifte er det, der sikrer, at forureningskilderne bliver fortyndet. Mennesker – skolebørn – udsender kropslige afsondringer. Det letteste at måle er kuldioxid, og derfor stiller arbejdstilsynet krav om, at kuldioxidkoncentrationen skal ligge under 1.000 ppm. Det svarer til syv liter luft i sekundet per person,” forklarer Lars Gunnarsen.

Varme og temperaturstigninger er også et problem i klasseværelserne, hvor børnene sidder tæt sammen i mange timer. En elev udsender ca. 100 watt, dvs. som en kraftig gammeldags elpære. 

For at undgå høje CO2-niveauer og store temperaturstigninger skal der derfor en masse luft til. Den enkleste løsning er at åbne vinduerne og skabe gennemtræk – såkaldt naturlig ventilation. Problemet er, at det giver træk og et stort varmespild om vinteren, og så kræver det meget af brugerne selv. En bedre løsning er ifølge Lars Gunnarsen at installere et centralt ventilationsanlæg. 

”Så vil man i hverdagen ikke behøve have så meget opmærksomhed på indeklimaets kvalitet. Og selv hvis man ikke holder pauser i en fast puls, vil man kunne opretholde et godt indeklima,” siger han.

Mystik i teknikrummene 

Den tekniske løsning, man bruger i dag, kaldes balanceret mekanisk ventilation. Det betyder, at der både er en ventilator til at blæse luften ind og en ventilator til at suge luften ud med. Det er et stort anlæg, og derfor kræver det også et større indgreb i gamle huse.

”Arkitektonisk bliver det selvfølgelig noget bøvl at lave balanceret mekanisk ventilation, og der er nogle visuelle værdier, der går tabt, når man laver kanalføringer,” siger Lars Gunnarsen.

En anden kritik af balanceret mekanisk ventilation er, at det kræver specialiseret teknisk viden, og at brugerne kan komme til at føle sig fremmedgjorte. 

”Der er en risiko for, at driften af skolen bliver mystisk og abstrakt – noget, der foregår i rør og teknikrum. Driftspersonalet skal have kvalifikationer, som de måske ikke havde i gamle dage, og der skal være dialog mellem skolens brugere og driftspersonale, så man sikrer, at anlæggene bliver brugt rigtigt,” forklarer han.

Selv med tekniske løsninger afhænger et godt indeklima derfor af, at brugerne justerer deres behov og adfærd, og indeklimaet skal ofte afvejes mod økonomiske, praktiske og æstetiske hensyn.

”Indeklimaets mange bundlinjer er en del af problemet: Hvilket slutmål taler vi om? Det kan jo godt være, at en varmemester gerne vil vise, at han sparer på energien, og at udgifterne til opvarmning af skolen falder. Men det har meget større værdi samfundsmæssigt, at børnene kommer ud af skolen glade og kvalificerede, end at man sparer en anelse på drift og investeringer,” siger Lars Gunnarsen. 

Politisk prioritering

Ifølge forskningen lærer eleverne ti procent mindre i skoler med dårligt indeklima end i skoler med godt indeklima. Hvis børnene går i skole i ti år, svarer det til, at de skal have ét års længere undervisning.

I de andre nordiske lande har man i høj grad investeret i tekniske installationer, men i Danmark er balanceret mekanisk ventilation blevet talt ned, ifølge Lars Gunnarsen, som mener, at det er på tide, at de folkevalgte prioriterer indeklimaet.

”Der er mange skoler i Danmark, og det koster noget at lave de her investeringer, så man kan ikke få det i morgen. Men vi skal have nogle politiske beslutninger, der sikrer, at de nødvendige ressourcer bliver tilført, så skolerne kan leve op til moderne pædagogik,” siger han.

Projektleder i Realdania Stig Hessellund er helt enig i, at der er behov for politisk fokus på problemet, samtidig med, at der skabes mere viden og gode bud på konkrete løsninger. Realdania har gennem længere tid sat fokus på børnenes indeklima, og i øjeblikket samarbejder foreningen med de danske kommuner om at skabe strategiske indeklimaplaner. 

”I fællesskab med kommunerne finder vi nye veje til det gode indeklima. Konkret ser vi på innovative løsninger inden for bl.a. balanceret mekanisk ventilation, sensorbaseret styring og adfærdsmodeller for at vurdere, hvilke løsninger der skaber bedst værdi, siger han og fortsætter: 

”Kampagnen skal hjælpe de 12 udvalgte kommuner til at kunne prioritere indeklimaet i en presset kommunal virkelighed – og erfaringerne skal inspirere alle landets kommuner til at skabe et sundt indeklima for de danske skolebørn.”  

Læs mere om Realdanias samarbejde med kommunerne om strategiske indeklimaplaner
 

 

Se filmen 'Luftskifte i indeklimaet' 

Luftskifte i indeklimaet

 

 

Kontakt

Projektleder
Stig Hessellund 
30 99 60 05
she@realdania.dk