Farvearkæolog på jagt efter fortidens farver i Højer

- Vi har fundet et væld af farver, flere smukke bemalinger og sågar sjældne malerteknikker, som vi aldrig tidligere har set. Vi har gravet de allerførste farver frem, og via farverne har vi tilmed kunnet aflæse, hvordan det 200 år gamle stuehus har ændret indretning gennem årene.

Sådan lød det fra farvekonservatoren Bent Jacobsen og hans kollega Reidun Kvamsdal, da de efter ugers gravearbejde i Højer kunne afslutte deres farvearkæologiske undersøgelse af de tre bygninger, som udgør den historiske Højergård midt i marskbyen og som tilsammen repræsenterer tre århundreder: Stuehuset fra en af områdets store marskgårde, opført i 1823 i traditionel vestslesvigsk byggeskik; en villa i storslået tysk hjemstavsstil, opført i 1906, hvor Højer var på tyske hænder, samt en lade fra 1700-tallet.

For tre år siden blev det samlede Højergård købt af Realdania By & Byg for at sikre og bevare den særlige sønderjyske bygningskultur, som de tre bygninger repræsenterer, og i efteråret 2019 kunne der sættes punktum for en omfattende restaurering. I Højergård er der nu skabt en sammenhængende helhed med respekt og forståelse for de tre bygningers særegne historie og vigtigst af alt: Bygningernes sjæl er bevaret - bl.a. i kraft af de genskabte historiske farver. Fredag den 1. november åbnes dørene for alle, som har lyst til at se resultatet.

Sjældent fantasitræ

Når farvekonservator Bent Jacobsen ifører sig sine tykke specialbriller for at gå på jagt efter fortidens originale farver, har han qua sine mange år i faget ofte en forventning om, hvilke farver og hvilke malerteknikker, han støder på. Men nogle gange bliver han overrasket, og det blev han bl.a. i Højer, hvor især den 100 år gamle villa med de mange jugend-detaljer gjorde stort indtryk - ikke mindst træværket i villaens entré.

- På dørene i entréen stod træværket smukt ådret i en form for fantasitræ. Det vil sige, at relativt billigt fyrretræ i sin tid var blevet malet i en lys, grøngullig tone, så det imiterede fint træværk – ikke en efterligning af en bestemt træsort, men åretegninger efter fri fantasi. Træværket stod i sin oprindelige bemaling, og ådringen var særdeles veludført og særdeles velbevaret. Dét synes jeg var ganske imponerende efter mere end 100 år, hvor huset har været beboet af mange mennesker og haft mange funktioner, siger Bent Jacobsen om den fine ådringsteknik, der især var udbredt i det 19. århundrede, hvor ædle træsorter som for eksempel mahogni var så dyre, at håndværkerne oftest valgte at efterligne dem.

En ådring magen til den i villaens entré har Bent Jacobsen aldrig set tidligere på sin farvejagt rundt om i Danmark, og han gætter på, at den måske er udført af dygtige tyske håndværkere, som hjembragte mange teknikker og værktøjer fra deres ture på valsen rundt om i Europa.

Læs mere om Marskgården i Højer

En lille stump tapet

Hvor farvearkæologerne ofte kan være heldige, at de oprindelige bemalinger er bevaret, så sker det sjældnere med tapet. Ofte er de tapeter, som er sat op gennem tiden, forsvundet lag for lag, i takt med at nye er sat op. 

Sådan var det også i villaen, hvor de fleste af de originale tapeter var væk, bortset fra en af villaens oprindelige stuer, hvor der blev opdaget en lille stump tapet, som samtidig fik flere brikker til at falde på plads for Bent Jacobsen og hans kollega.

- Ved vores undersøgelser i villaen havde vi konstateret, at meget af træværket oprindeligt havde været malet i meget kraftige kulører – ikke bare i denne tidligere stue, men også i flere af de øvrige rum. Vi havde undret os over, hvorfra inspirationen til disse krasse kulører kom, men da vi på den lille stump tapet med gulgrøn dekoration kunne se, at der var tale om et temmelig farvestrålende tapet, så antager vi, at træværket rundt om i huset simpelthen er blevet farvesat, så det matchede forskellige tapeter, siger Bent Jacobsen, der har arbejdet som farvearkæolog i mere end 40 år og bl.a. været med til at afdække farver for Realdania By & Byg i Odense Adelige Jomfrukloster og Meldahls Rådhus i Fredericia.

I samme stue viste det sig også, at der under de neutrale loftbemalinger af nyere dato gemte sig en smuk loftdekoration i sirligt svungen jugendstil med kurvede og slyngede blade og blomsterlignende former i gråblå og gule toner. Dekorationen var så velbevaret, at den nu er blevet genskabt med limfarve i de originale kulører, ligesom også det lille udsnit af det malede tapet er bibeholdt og nu retoucheret, så det fremstår intakt.

Farver, som matcher husets fortid og fremtid 

Men ét er at finde de historiske farver; noget andet er at finde frem til en ny farvesætning, som både matcher husets fortid og husets fremtid. De to forhold skal helst gå op i en højere enhed. Realdania By & Byg har derfor brugt resultatet af farvearkæologernes arbejde som inspiration til den endelige farvesætning af de enkelte rum – under hensyntagen til rummenes nye funktion. 

- Det kan godt være, at den oprindelige farve i et rum var en smuk sart rosa, men hvis rummet for eksempel skal bruges som gennemgangsrum for skolebørn på madlejr, så nytter det ikke med så sart en farve. Og i de tilfælde, hvor flere rum er lagt sammen - som i tilfældet med den store menighedsrådssal i stuehuset, og vi som følge heraf har fundet flere forskellige farver i samme rum - så må restaureringsarkitekterne skæve til farverne i de omkringliggende rum og finde en farvemæssig fællesnævner. Det er på den måde, at der skabes balance mellem fortid og nutid; mellem historisk marskgård og moderne madlejr, siger Bent Jacobsen.