1.400 gæster til åbent hus i Højer - Restaurering med respekt for bygningernes sjæl

– Vi har bestræbt os på at fastholde den ånd og stemning, der har været i de tre bygninger på det tidspunkt, da de hver især blev opført: Stuehuset i 1823, den tyskinspirerede villa i 1906 og den gamle ladebygning i 1700-tallet.

Sådan lød det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Connie Hviid, da hun overfor de mange åbent-hus-gæster og med få ord skulle beskrive den restaureringsopgave, som arkitekter, ingeniører og håndværkere blev kastet ud i, efter at Realdania By & Byg i slutningen af 2016 havde købt de tre ejendomme midt i Højer og efterfølgende udfærdiget den overordnede restaureringsplan. En plan, der betød, at det samlede Højergård efter endt restaurering skulle være hjemsted for en madlejrskole, drevet i et partnerskab mellem Arla Fonden og Tønder Kommune, og et mødested for lokale mad- og naturaktiviteter.

  

Fra historisk marskgård til moderne madlejr 

For Realdania By & Byg og for holdet af samarbejdspartnere var transformationen af en historisk marskgård til en moderne madlejr altså ikke kun et spørgsmål om at indrette nye funktioner i de eksisterende bygninger; det var i lige så høj grad et spørgsmål om at bevare en sjæl og skabe en sammenhængende arkitektonisk og historisk fortælling af høj kvalitet og med respekt og forståelse for bygningernes særegne historie og unikke bevaringsværdier. 

– Vores ambition har været at genbruge så meget som muligt i de tre bygninger, i det omfang det har kunnet lade sig gøre, og i det omfang det giver mening i forhold til bygningernes nye funktioner. Vi har forsøgt at hente inspiration i tidligere tiders enkle og snusfornuftige løsninger, som mange husejere gerne sværger til, når løsningerne kan udgøre et godt alternativ til de gængse byggemarkedsløsninger. Det er samtidig vores håb, at nogle af de løsninger og metoder, vi har taget i brug, kan inspirere til, at flere huse fra denne periode restaureres og bevares, lød det fra Connie Hviid, mens de mange besøgende gik på opdagelse i de tre historiske bygninger og i den helt nye vognport, som er tilføjet på matriklen for at genskabe oplevelsen af en firelænget gård.

   

Rygstøtte til den 300 år gamle lade

Men ét er ambitionen om at bibeholde en særlig sjæl og stemning; noget andet er at indfri ambitionen. Som eksempel på, hvordan stedets særlige ånd og stemning er fastholdt og genskabt, fremhævede Connie Hviid den gamle lade fra 1700-tallet.

Den er ganske vist ikke fredet ligesom det gamle stuehus fra 1823, og den ligger heller ikke øverst i hierarkiet af bygninger på matriklen, men den indeholder en række fine bevaringsværdier, som nu er istandsat og trukket frem i dagens lys, og samtidig kan bygningen inden længe fungere som topmoderne skolekøkken. Transformationen og nyindretningen er blandt andet lykkedes ved at give bygningen lidt rygstøtte.

– Den gamle lade er simpelthen blevet afstivet med et korset. Eller sagt på en anden måde: Hele
laden har fået et indvendigt skelet af store stålbjælker. På den måde har vi kunnet bevare de gamle ydermure med alle deres historiske spor og slitage, men uden at murene skulle bære vægten af tagkonstruktionen og andre bygningselementer. Dén vægtløftning klarer
det nye stålskelet, forklarede Connie Hviid.

I dag er det solide skelet ikke længere synligt; det er gemt bag nye indervægge, men valget af netop denne restaureringsløsning betyder, at de besøgende på Højergård den dag i dag stadig bliver mødt af den historiske lade, der står med alle de aldringstegn, som naturligt er kommet til efter flere hundrede år som opbevaringssted for afgrøder, foder, redskaber, maskiner osv. 

  

Synlige bindbjælker fra 1700-tallet 

– Det betyder, at også alle de ændringer og tilføjelser, der er sket gennem årene, er bibeholdt. Det gælder for eksempel den skønsomme blanding af vidt forskellige vinduer og døre, som – set med nutidens øjne – nogle steder kan virke malplacerede, men som er placeret lige dér, hvor de fungerede bedst, dengang laden var en praktisk bygning i tilknytning til en af egnens store og fornemme marskgårde, siger Connie Hviid.

Og når de store gamle ladeporte midt i bygningen åbnes, bliver de besøgende indenfor mødt af to imponerende undervisningskøkkener, hvor der ikke blot er plads til skaberglæde hos 60 store og små kokke; der er også plads til store armbevægelser. Den gamle lade går nemlig helt til kip, og næsten syv meter over de moderne komfurer, kogeplader og opvaskemaskiner vidner den vældige tagkonstruktion med synlige bindbjælker fra 1700-tallet om bygningens fortid som stor og rummelig ladebygning.

Ånden og stemningen er bevaret

Også Højergårds fredede stuehus fra 1823 er i stort omfang genskabt, sådan som det så ud, da det blev opført for snart to hundrede år siden, og med hjælp fra en farvearkæolog - som har skrabet sig frem til de oprindelige farver og bemalinger - er der i dag valgt farver, der dels harmonerer med de originale; dels harmonerer med stuehusets nye funktion som samlingssted for madlejrgæster. 

Også i villaen fra 1906 er alle farver og bemalinger, vægdekorationer og loftsdekorationer nu i videst muligt omfang genskabt på baggrund af farvearkæologens fund. Selv om villaen gennem årene har haft forskellige ejere og været underlagt skiftende modeluner og stilretninger, så var mange af de fine og kunstfærdige detaljer bevaret, da Realdania By & Byg overtog den i 2016.

Og netop farvesætningen i de enkelte bygninger og de enkelt rum er ifølge Connie Hviid i høj grad med til at slå en stemning an og indfange en særlig tidsånd.

– Lys og skygge, farver og stoflighed er med til at give en fornemmelse af den epoke, som huset er opført i, men farverne er i høj grad også med til give rummene en identitet og sætte de besøgende i en særlig stemning, lød det fra Connie Hviid fredag eftermiddag, hvor alle de fremmødte havde mulighed for selv at fornemme ånden og stemningen i de restaurerede bygninger.