x

Realdania By & Byg køber sjælden
værftgård i Tøndermarsken

Pressemeddelelse 20. december 2019

Med købet af en 250 år gammel gård ved Møgeltønder vil Realdania By & Byg bevare en unik gårdtype, som kun findes i Vadehavsområdet. Gården er en såkaldt værftgård. Engang var der mange af disse gårde, som er bygget på toppen af menneskeskabte forhøjninger - såkaldte værfter - men i dag er de sjældne. Den fredede gård, ’Nørre Sødam’, er en af få tilbageværende.

På toppen af en forhøjning i det åbne landskab uden for Møgeltønder ligger værftgården Nørre Sødam. I dag er den højtbeliggende placering alene en smuk og idyllisk ramme, men i midten af 1700-tallet - da gården blev bygget - var placeringen en livsnødvendig foranstaltning.

Placeringen højt oppe i landskabet var datidens form for klimasikring, der kunne beskytte bygninger, mennesker og dyr mod de stormfloder og oversvømmelser, som med jævne mellemrum ramte det flade Vadehavsområde.

Vi er meget glade for købet af værftgården, som er en yderst sjælden repræsentant for områdets særlige egnsbyggeskik. De få tilbageværende værftgårde i det flade, åbne og vidtstrakte Vadehavsområde har stor betydning for den samlede miljømæssige værdi i Tøndermarsken

Peter Cederfeld Adm. direktør, Realdania By & Byg

I dag er området ikke længere på samme voldsomme måde underlagt havets kræfter, men dengang gården blev bygget, var placeringen på værftet altafgørende for at beskytte mennesker og dyr fra vandmasserne. Dengang var der mange værfter og mange værftgårde i området; i dag er der 60 værfter og kun nogle få gårde tilbage. Nogle af de ældste værfter fra 1200-tallet er bevaret og ligger Ved Åen i Tøndermarsken, og på et af disse værfter ligger også den fredede gård Nørre Sødam - et sjældent og velbevaret eksempel på områdets unikke egnsbyggeskik med placering på et værft og med alle gårdens fire længer bygget sammen.

Et af verdens fineste naturområder

Nu er gården, der er opført i 1767, købt af Realdania By & Byg, og forude venter en nænsom restaurering, der skal bevare og sikre den historisk værdifulde gård.

- Vi er meget glade for købet af værftgården, som er en yderst sjælden repræsentant for områdets særlige egnsbyggeskik. De få tilbageværende værftgårde i det flade, åbne og vidtstrakte Vadehavsområde har stor betydning for den samlede miljømæssige værdi i Tøndermarsken. Købet af gården og den efterfølgende restaurering skriver sig ind i det igangværende Tøndermarsk Initiativ og er med til at understøtte en i forvejen positiv udvikling i et område, der hører til blandt verdens fineste naturområder, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør Peter Cederfeld.

Marskgården indgår nu i Realdania By & Bygs samling af mere end 50 historiske ejendomme, som tilsammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Hver især er ejendommene med til at levendegøre en vigtig del af dansk kulturarv og formidle viden om arkitektur, byggeskikke og materialer.

De første værfter fra 1200-tallet

Traditionen med at bygge gårde på værfter stammer fra 1100-tallet, hvor friserne indvandrede til Tøndermarsken. I begyndelsen blev gårdene anlagt på naturlige moræneknolde i marsken og senere på menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter, der lå som små kunstige "øer" i det flade og åbne Vadehavsområde.

På de fleste værfter blev der kun bygget én gård, men nogle steder blev der skabt hele landsbyer på et værft. På værftområdet Ved Åen i Tøndermarsken lå der oprindeligt flere gårde; i dag er der kun ganske få tilbage: En af dem er Nørre Sødam.

Gårdenes placering var altså nøje tilpasset de klimatiske og landskabelige forhold, men også selve byggestilen og byggematerialerne var præget af beliggenheden i det træfattige landskab. Det var vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og mange gårde blev derfor bygget i grundmur - i modsætning til resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet.

Grundmure var desuden langt mere modstandsdygtige overfor nedbrydning i det barske klima end bindingsværk og tavl, og de hyppige oversvømmelser og stormfloder var da også årsag til, at mange store gårde blev bygget i en særlig selvbærende tømmerkonstruktion. Ved denne konstruktion var det ikke murene, men solide stolper og bjælker, der bar det store stråtag. Det betød, at selv om al murværket blev skyllet ud af vandmasserne ved en stormflod, ville huset og stråtaget ikke styrte sammen.

I dag er der kun få marskgårde tilbage, hvor denne tømmerkonstruktion er bevaret, men Nørre Sødam er en af dem. Her kan stadig ses dele af denne egnskarakteristiske tagbærende konstruktion, hvor solide stolper og bjælker bærer det store stråtag.

Når Realdania By & Byg i løbet af sommeren 2020 går i gang med at restaurere gården, vil denne konstruktion selvfølgelig blive bevaret, tillige med de andre historiske bygningsdele og farver, som er bevaret, siden gåden blevet bygget i 1767.