Fra påbud til plan for indeklimaet i skolerne

Af Pernille Isaksen

I Silkeborg Kommune er der et før og et efter, når det kommer til indeklimaet i skolerne. For Søren Kristensen, der er formand for kommunens børne- og ungeudvalg, var det før præget af brandslukning, når skolernes dårlige indeklima resulterede i deciderede påbud fra Arbejdstilsynet: “Vi løb rent ud sagt fra ildebrand til ildebrand. Vi var i en situation, hvor det var de mange påbud, der i en årrække styrede vores indsats med at forbedre indeklimaet. Det var både uhensigtsmæssigt og dyrt at løse skolernes udfordringer på den måde. Vi trængte simpelthen til at komme op og få et mere strategisk overblik over, hvordan vi skulle gribe arbejdet an,” siger han.

Konsekvenserne af det dårlige indeklima mærkede man bl.a. på Sølystskolen, hvor Karina Corneliusen er skoleleder. “Det var usundt. Og det resulterede i blodrøde APV’er år efter år. Ligesom indeklimaet var et fuldstændig fast punkt på elevrådets dagsorden. Og det med god grund,” siger skolelederen.

I 2017 tog Silkeborg Kommune en beslutning, der blev et vendepunkt. Et fast beløb blev øremærket på det årlige budget til forbedringer af indeklimaet i kommunens skoler. Nok til at renovere en til to skoler om året. “Det har givet os mulighed for at arbejde mere strategisk og langsigtet, men beløbet i sig selv kan ikke stå alene. Vores indsats er i høj grad bygget op om et helt unikt værktøj, som vi selv har udviklet i kommunen, og som gør os i stand til at udpege – helt ned på klasselokale-niveau – hvor der er udfordringer, hvilke løsninger der findes, og hvilke vi skal prioritere for at opnå den bedste effekt."

"Det værktøj har givet os et tiltrængt overblik og en klar strategisk indeklimaplan, hvor alle byens skoler er tænkt ind over de kommende år,” siger udvalgsformanden.

Kommunens strategiske plan og screeningsværktøj er udviklet med støtte fra Realdania i forbindelse med indsatsen ‘Skolernes Indeklima’.  “Det har flyttet vores fokus fra at se indeklima som en driftsopgave til i stedet at blive en udviklingsopgave, hvor vi sætter nye spor og gør os nye erfaringer. At Realdania har ønsket at bakke op, har øget motivationen og givet os et ekstra skub. Og så har det givet en unik mulighed for at sparre og samarbejde med andre kommuner,” siger Søren Kristensen.

Op ad bakke at skabe god undervisning

Også på Sølystskolen i Silkeborg er der et før og et efter. Før skolen blev indeklimarenoveret var overophedede undervisningslokaler og utætte vinduer et vilkår, når skolens omkring 700 elever skulle undervises. “Vi havde bl.a. et naturfagslokale, hvor temperaturen ofte kom op på 32 grader. Mens andre lokaler kun var på 17 grader. Det siger sig selv, at det er op ad bakke at skabe god undervisning under de forhold. Derudover havde vi et forberedelsesrum til lærerne, hvor det trak så voldsomt fra vinduerne, at det var urimeligt koldt at sidde ved et vindue,” fortæller skoleleder Karina Corneliusen. 

På skolen forsøgte elever og medarbejdere på bedste vis at løse udfordringerne gennem adfærd og gennem planlægning og indretning af lokaler. Men ifølge Karina Corneliusen er det i længden en vanskelig øvelse, når de fysiske rammer spænder ben.  “Det gør noget ved motivationen. Og som fagperson, hvis kerneopgave det er at give vores børn og unge god og kompetent undervisning, bliver man let modløs, når der skal bruges uforholdsmæssigt meget tid og energi på at gøre det i fysiske rammer, som ikke fordrer god undervisning.”

Banalt og effektivt

Men i 2019 præsenterede Silkeborg Kommune en plan for en gennemgribende renovering af skolen med fokus på netop indeklimaet. Det har betydet, at adskillige faglokaler, klasselokaler, facader samt skolens store køkken står som nyt.

Derudover har skolen fået afskærmninger ved rigtig mange vinduer – en slags markise, som tager en del af det direkte sollys og dermed varmen, uden at der bliver mørkt i klasselokalerne. “Og så fik vi nye vinduer, der rent faktisk kan åbnes – og sættes på en haspe. Det lyder enormt banalt, men det har været fuldstændig fantastisk, da vi før havde store, tunge vinduer, som for manges vedkommende enten var punkterede eller slet ikke kunne åbnes. Det kan vi nu, og det betyder, at vi kan lufte ud i lokalerne,” siger Karina Corneliusen.

Adspurgt om, hvad den største forandring har været for skolens elever og medarbejdere, efter at skolen er blevet renoveret, lyder svaret fra skolelederen: “At vi ikke tænker over indeklimaet mere. Før fyldte det virkelig meget. Nu fylder det stort set intet, fordi  det bare fungerer. Det giver ro. Ro til at give vores elever den bedste undervisning i lokaler, hvor det er rart at være.”

Eleverne inddraget i Ballerup

Mens Silkeborg Kommunes strategiske plan for et bedre indeklima primært er fokuseret på skolerenoveringer, arbejder man i Ballerup Kommune vest for København også med adfærd og elevinddragelse i kampen for et bedre indeklima i kommunens skoler. Det har givet Ballerup Fælles Elevråd en helt central rolle i indsatsen, hvor elevrådets i alt 20 medlemmer, som repræsenterer kommunens syv skoler, hvert år tænker kreative indeklima-tanker.

Og undervejs er der både faglig sparring og hjælp at hente fra kommunens skoleforvaltning og ejendomsforvaltning. Ballerup Fælles Elevråd har bl.a. formuleret fem gode råd til, hvordan man som elev kan være med til at skabe et godt indeklima i klassen. De fem råd er efterfølgende blevet trykt på store plakater, som er blevet hængt op på alle byens skoler. Den nuværende formand, Aske Saltbæk, går i 8. klasse på Måløvhøj Skole. Han er ikke i tvivl om, hvad et dårligt indeklima betyder for ham i hverdagen: “Man bliver hurtigt distraheret, og det er svært at holde fokus i undervisningen. Mange elever taler om, at der er alt for varmt i klasselokalet om sommeren, eller at de hundefryser om vinteren, og at det gør, at de har svært ved at koncentrere sig. Men jeg tror ikke, at der er mange, der tænker over, at det har noget med indeklimaet at gøre – og at det langt hen ad vejen er noget, de selv kan gøre noget ved.” Netop derfor spiller eleverne en vigtig rolle, når det handler om at forbedre indeklimaet på skolerne, mener Aske Saltbæk. “Når eleverne inddrages, giver det os både en forståelse for, hvad kommunen rent faktisk gør på området, og hvordan vi selv kan gøre en forskel,” siger han.

Aske Saltbæk drømmer om, at Ballerup Fælles Elevråd i løbet af dette skoleår kan arbejde med, at hele klasser kan afprøve forskellige løsninger i klasselokalerne. På den måde kan eleverne være med til at generere ny viden, som kan udbredes til de øvrige skoler i Ballerup Kommune.

Spiste elefanten i bidder

I Silkeborg Kommune har processen med at udvikle en strategisk indeklimaplan kastet masser af læring af sig. Det handler bl.a. om vigtigheden af at samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, lyder det fra børne- og ungeudvalgsformand Søren Kristensen: “Vores økonomiske efterslæb var enormt. Vi stod så at sige med en kæmpe elefant, og vores eneste mulighed var at spise den i mindre bidder. Derfor begyndte vi at tænke på tværs af kommunens ejendomsafdeling og skoleafdeling. Hvis vi skulle igennem den her elefant, var vi nødt til at gøre det i fællesskab og med fælles økonomi – i stedet for at sidde på hver vores pengepose. Det har også haft stor betydning for skolerne. At de har haft én indgang, når det handler om indeklima.

Ud over samarbejde på tværs har indsatsen også krævet mod, mener udvalgsformanden. “Silkeborg har på mange måder haft en rock’n’roll-tilgang til indeklima. Vi har bare kastet os ud i det og har lært undervejs. Den perfekte løsning falder ikke ned fra himlen. Derfor er man nødt til at starte et sted.” I Silkeborg Kommune kommer det nye screeningsværktøj og de mange erfaringer fra arbejdet med den strategiske indeklimaplan ikke kun skolerne til gavn. Ambitionen er, at værktøjet skal videreudvikles, så det kan bruges til at lægge planer for alle kommunens daginstitutioner. Indtil da fortsætter arbejdet med kommunens skoler, hvor der er et stykke vej endnu. “Vi er i gang med en langsigtet plan for skolernes indeklima, og vi vil være fuldt beskæftigede de næste mange år. Og når vi en dag er kommet hele vejen igennem alle vores skoler, vil der være behov for nye og bedre løsninger på de skoler, vi startede med at renovere. Forbedringer af indeklimaet er en løbende opgave. Nye og bedre teknologier dukker hele tiden op. Derfor er det vigtigt, at vi er med på 
beatet og ikke stopper og tænker: ‘opgave slut’, når vi er nået igennem den sidste skole.”