Rundvisning i arkitekthus: Nyklassicisten fra Nakskov

Hvis bygningerne i den lollandske havneby Nakskov var forsynet med navneskilte på de arkitekter, som har tegnet bygningerne, så ville mange af dem bære navnet Ørnsholt – i hvert fald mange af de bygninger, der er opført i årene efter 1918.

Trods sit jyske ophav har den århusiansk fødte arkitekt Ejnar Ørnsholt nemlig om nogen sat sit præg på købstaden i bunden af Nakskov Fjord. Gennem en menneskealder slog han stregerne til en lang række af de bygninger, som i dag er med til at tegne billedet af Nakskov - faktisk i omegnen af 250 bygninger i alle afskygninger og stilarter, fra klassicisme over Bedre Byggeskik til funktionalisme.

- Med Ørnsholts mellemkomst blev der sagt farvel til nationalromantikken og goddag til nye tider med fortolkning af nyere tendenser i arkitekturen. Ejnar Ørnsholt mestrede det hele i en sublim kvalitet, lyder det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen, som står i spidsen for den forestående restaurering af Ørnsholts eget hus.

Byens biograf tegnede han i 1918. Nakskov Station tegnede han i 1925. Den Lollandske Landbostands Sparekasse i 1930, og i årene derefter stod han bag både brugsforeninger, folkebibliotek, præstegårde, etageejendomme, pensionistboliger og utallige villaer og enfamiliehuse.

Sit eget hus - som tilmed var hans allerførste bygning i Nakskov - tegnede han allerede i 1918 på hjørnegrunden Gyvelvej/Svingelsvej – en grund, som han købte af De Danske Sukkerfabrikker. Dengang var Svingelsvej endnu en ubebygget vej nord for Nakskov-banen; i dag er den knap to kilometer lange vej en af Nakskovs klassiske villaveje med flere fine huse tegnet af arkitekt Ørnsholt.

Huset på hjørnegrunden blev Ørnsholt-familiens hjem i 60 år, og huset blev samtidig startskuddet til Ejnar Ørnsholts lange karriere som en tiltagende betydende lokal arkitekt. På en spadseretur gennem Nakskov by og en udflugt til de omkringliggende områder vidner en lang række private villaer og offentlige byggerier i forskellige stilarter om Ørnsholts store spændvidde og arkitektoniske formåen og om den afgørende udvikling, han fik sat i gang i byen og i nærområdet.

Inspireret af sin samtid

Selv om huset på Svingelsvej i dag er i fremskredent forfald og trænger til ”en meget kærlig hånd”, så er det stadig tydeligt, at Ørnsholt var rundet af det klassicistiske formsprog i dette hus. Det gælder ikke mindst husets planløsning, som blev skabt nøgternt og funktionel til en ny lille familie, men som samtidig blev forsynet med fine detaljer som fx den såkaldte æggestavsstuk langs loftet i opholdsstuen. Et tegnestuerum blev der også plads til.

Også udvendigt træder den arkitektoniske kvalitet tydeligt frem i kraft af de rød-pudsede facader og den arkitektoniske taktfasthed i vinduer og skodder, samt forskallingerne i tagkanter og på kviste, de markante skorstenspiber og den fine indramning af hoveddøren med hvide pilastre.

Iøjnefaldende farver

Set med datidens øjne har Ørnsholts hus været et meget moderne hus, der skilte sig ud i sin samtid. Især de iøjnefaldende farver vakte forundring: Pudsede facader i italiensk rød, vinduer med hvide rammer og hvide skodder, men azurblå karme, samt den hvidmalede havedør og hoveddør.

Også de kridhvide forskallinger langs kanterne på det stejle tegltag og på tagets og kvistenes rygninger har skilt sig ud. Den særlige murerteknik med forskalling, dvs. fuger af (hvid) mørtel lagt udvendigt mellem tagstenene langs tagkanterne og husets rygning, kendes især fra de klassiske gulkalkede Skagenshuse, og måske har også Ørnsholts hus engang været gult ”med en sjat rød i”, som det hævdes i en ældre artikel om huset. Det skal en kommende farveundersøgelse af facaderne afdække.

- Også indvendigt var huset oprindeligt præget af iøjnefaldende farver. Vores foreløbige farveundersøgelser tyder bl.a. på, at dørkarmene har været gule og blå, og på førstesalen har vi fundet vægfarver i bl.a. dueblå og brunviolet. Nu, hvor huset er ryddet, glæder jeg mig til, at vi kan undersøge de mange farver og detaljer mere tilbundsgående, lyder det fra Frants Frandsen, som også glæder sig over, at den originale hoveddør er fundet anvendt i en nyere skillevæg i tagetagen. Som en del af restaureringen vil hoveddøren komme tilbage på sin oprindelige plads og få sin oprindelige hvide farve.

Ingen slinger i valsen

Selv om huset er et konglomerat af inspiration fra flere stilarter – klassicismen, de nye tendenser fra Bedre Byggeskik-bevægelsen i Danmark og den engelske Cottage og Arts&Crafts-bevægelse - er der ifølge Frants Frandsen ingen slinger i valsen i husets udformning. Der er ingen stilforvirring.

- Ørnsholt formåede at tolke og transformere disse stilbrydninger til sit eget arkitektoniske formsprog, og som sådan supplerer Ejnar Ørnsholts eget hus på fornem vis Realdania By & Bygs eksisterende samling af arkitekternes egne huse fra mellemkrigstiden. Hvor eksempelvis arkitekt Edvard Heibergs eget hus og PH’s eget hus – som begge indgår i Realdania By & Byg-samlingen - repræsenterer de radikale løsninger i valg af materialer, funktion og planløsninger, så repræsenterer Ejnar Ørnsholts eget hus det nyklassicistiske formsprog med mindelser om både Bedre Byggeskik og engelsk cottage, påpeger Frants Frandsen.

Et utrætteligt lokalt og regionalt arbejde

Ejnar Ørnsholt tog realeksamen 1902, blev murersvend 1905 og gik derefter på Aarhus tekniske Skole og senere på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1917.

I 1916 arbejdede han for den københavnske arkitekt Johannes Magdahl Nielsen, som på dette tidspunkt var i gang med at opføre toldkammeret i Nakskov. Ejnar Ørnsholt blev engageret som tilsynsførende på byggeriet, og den århusiansk fødte arkitekt fik så megen smag for den lollandske havneby, at han slog sig ned og året efter åbnede egen tegnestue i Nakskov. Fra 1950 kom også sønnen Laust Ørnsholt med i tegnestuen.

- Ejnar Ørnsholt er en værdig repræsentant for de lokalt etablerede arkitekter, som gennem et utrætteligt lokalt og regionalt arbejde markerede sig og satte et betydende præg på nybyggeri og byudvikling i mellemkrigstidens opblomstrende industrialisering i de danske provinsbyer. Disse arkitekter har en stor del af æren for, at de store danske og internationale arkitekturstrømninger fik udbredelse i hele Danmark, og Ejnar Ørnsholt blev om nogen Nakskovs arkitekt, siger Frants Frandsen.