Eksperter giver bud på coronas aftryk på fremtidens bygninger, byer og fællesskaber
Ny publikation giver bud på, hvor og hvordan vi kan gentænke hverdagens rammer oven på erfaringerne fra pandemien. Vi skal reflektere over den fortættede by, vores bolig får nye funktioner og fremtidens sommerhus kan se helt anderledes ud, lyder nogle af eksperternes forudsigelser.
COVID-19 har på kort tid tvunget os til at gentænke vores boliger, arbejdspladser, kulturliv og fællesskaber. I essaysamlingen 'Refleksioner fra en pandemi' har Realdania inviteret en række eksperter til med udgangspunkt i pandemien og med et skarpt blik på fremtiden at kigge på, hvor corona kan komme til at sætte mere permanente aftryk på vores hverdag og fysiske rammer i de kommende år. Målet er at reflektere over og inspirere til, hvordan det byggede miljø kan lære af COVID-19-krisen og komme mere robust ud på den anden side med løsninger, der også mere generelt kan bidrage til livkvaliteten.
Et bud i essaysamlingen lyder f.eks., at vi skal reflektere over det fortættede bymiljø og med erfaringerne fra corona finde frem til, hvad et sundt, effektivt og behageligt byggeri egentlig er. Det er også nødvendigt med nye tekniske løsninger, så vi får et indeklima, der kan skærme os fra vira. Fremtidens bymidter skal rumme kulturtilbud, arbejdspladser, uddannelse, bolig og detailhandel, skriver eksperter, og den udvikling kan bane vejen for ’industri 4.0’ – en bølge af ren og grøn produktion i industrialiserede bymidter.
Essaysamlingen slår også ned på, at vi i vores hverdag er på vej væk fra en 150 år lang adskillelse af job og bolig, fordi dagligstuen nu og fremover i perioder skal agere skole, arbejdsplads og base for kulturelle input via skærmen. Og fremtidens sommerhus skal være meget mere end det lille primitive træhus, for i vores ’anden bolig’ har vi fået behov for bl.a. hurtigt internet og strøm til el-bilen. Der bliver dog også argumenteret for, at aftrykket af COVID-19 på hverdagens fysiske rammer vil være minimalt, og at kun håndspritten vil stå tilbage.
Det og meget mere tager en række eksperter med forskelligt udgangspunkt under kyndig behandling i udgivelsen 'Refleksioner fra en pandemi - en essaysamling om bymiljøer, bygninger og livskvalitet i lyset af COVID-19'. På opfordring fra den filantropiske forening Realdania skriver de i 21 essays om, hvordan vi kan bruge viden og data fra krisen til at komme et skridt nærmere løsninger på nogle af de udfordringer, corona satte ekstra spot på. Essay-samlingen er produceret som en del af Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, som bl.a. også omfatter et forskningssamarbejde med BUILD – Aalborg Universitet.
”Allerede nu og ikke mindst i den nuværende verdenssituation kan COVID-19 måske for mange føles som fortid. Men det er vigtigt, at vi lærer af pandemien – både af det positive og det negative – og samler den viden og de løsninger, der kan bidrage til at udvikle nye og robuste rammer for vores hverdag. I essaysamlingen reflekterer kloge mennesker fra mange hjørner af samfundet over, hvordan corona kommer til at sætte aftryk på vores fremtidige brug af de fysiske rammer for hverdagen,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Refleksioner fra en pandemi - en essaysamling om bymiljøer, bygninger og livskvalitet
Realdania ønsker med denne essaysamling at samle op på nogle af de erfaringer og refleksioner, som COVID-19 har medført i relation til vores fysiske rammer.
Vi har derfor inviteret flere end 20 forskere og videnspersoner til i anden halvdel af 2021 at skrive en række essays
-
Gør rent og hold afstand! Pandemiernes aftryk på boligbyggeri og byudvikling, Claus Bech-Danielsen (BUILD)
-
Dobbeltskærmede hjem og sociale bobler. Boligen før, under og efter corona, Marie Stender (BUILD)
-
Forankring i forandring. Hvordan skal vi bo, når arbejdet flytter hjem?, Mette Mechlenborg (BUILD)
-
Arbejdspladsen nu og i fremtiden, Eva Bjerrum (Alexandra Instituttet)
-
Fritidsboligen og det postpandemiske paradis, Anne-Mette Hjalager (SDU)
-
Rytme og resonans på landet. Iagttagelse fra mit vindue i foråret 2020, Pia Heike Johansen (SDU)
-
En levende bymidte. Handelsgaden før, nu og efter corona, Christian Achermann og Ditte Marquard Jessen (Urland/Realdania)
-
Fremtidens byliv, Jeff Risom (Gehl)
-
Bosætning og boligkøb før, under og efter COVID-19, Curt Liliegreen (Boligøkonomisk Videncenter)
-
Sådan har corona forskudt vores transportadfærd, Otto Anker Nielsen og Hjalmar Christiansen (DTU)
-
Coronatiden blev en gamechanger for danskeres kulturvaner, Jane Sandberg (ENIGMA)
-
Lad os gentænke turismen efter corona, Janne Liburd (SDU)
-
Kulturoplevelser på vandring, Johannes Nørregaard Frandsen (SDU)
-
Danskernes friluftsliv. Bølger og skævheder i udviklingen set i et sundhedsmæssigt perspektiv, Søren Andkjær (SDU)
-
Styrkerne ved et fællesskab, skabt af en krise, Søren Hermansen (Energiakademiet Samsø)
-
Foreningslivets betydning for sundhed, fællesskab og livskvalitet, Bjarne Ibsen, Jens Høyer-Kruse og Karsten Østerlund (SDU)
-
Utryghed og restriktioner. Coronamånederne set fra tv-konsultationen, Peter Qvortrup Geisling (DR)
-
Livskvalitet i den pandemiske by. Står vi ved et point of no return?, Lars Brorson Fich (AAU)
-
Pandemier kræver ny tilgang til indeklima, Peter V. Nielsen og Pawel Wargocki (BUILD/DTU)
-
Digitale teknologier er centrale i håndteringen af COVID-19-pandemien, Kaj Grønbæk (AU)
-
Corona blev en ny katalysator for byggeriet, Henrik L. Bang, Jesper Malm og Graves Simonsen (Bygherreforeningen)