Vi skal tænke boligen ud af boksen

Mor og far. To Børn. Et samtalekøkken, og en hæk eller en væg, der adskiller os fra naboen. En meget stor del af de boliger, der bygges i dag, tager udgangspunkt i netop den opskrift. Kernefamilien er i høj grad stadig udgangspunktet, når vi tænker og opfører boliger i Danmark. 

Det kan undre, da samfundet og den måde, vi lever på i dag, har ændret sig markant. Ifølge Danmarks Statistik er der i dag 37 forskellige familieformer. Vi har en klimakrise, der kalder på mere bæredygtigt byggeri, for ikke at tale om den aktuelle energikrise, som er fulgt med krigen i Ukraine. Derudover ser vi også en større efterspørgsel på boliger, hvor hækken eller væggen ind til naboen er erstattet af flere fælles kvadratmeter, delekultur og et større fællesskab. 

Derfor er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet, om vores boligbyggeri understøtter den måde, vi lever på i dag. Min påstand er, at det gør det nok ikke i tilstrækkelig grad. Kigger man tilbage i tiden, har boligen altid ændret sig i takt med forandringer i samfundet og i takt med vores livsstil. Da vi fik toilet i gården og ung pige i huset. Da industrialiseringen, kloakering og fjernvarmen kom. 

I de seneste mange år har vi ikke på samme måde oplevet, at store fysiske omstændigheder har forandret sig. Det har til gengæld det levede liv. På mange måder har boligen udviklet sig i takt med vores stigende økonomiske velstand. Vi har fået samtalekøkken, et værelse til hvert barn og walk-in-closet. Der bygges masser af fine boliger i dag, men det er som om, at boligudbuddet ikke helt har fulgt med udviklingen, når det kommer til måden, vi lever vores liv på – med stigende segregering, ensomhed og pres på klimaet. Det skal vi i gang med at rette op på. 

Boliglaboratorium skal genstarte og gentænke dansk boligbyggeri

I Realdania har vi bl.a. igangsat projektet Boliglaboratorium sammen med Statens Kunstfond. Her har vi inviteret hele byggebranchen til at genstarte og gentænke det danske boligbyggeri. Og her går vi længere end bare tanker, ideer og skitser. 

Syv boligbyggerier bliver over de kommende år opført rundt omkring i landet. Byggerier, der forsøger at tænker boligen ud af boksen og give nye bud på, hvordan vi i fremtiden kan bygge mere bæredygtigt og samtidig skabe boliger, der passer til forskellige stadier og situationer i livet. 

Et eksempel er Symbiosehusene. Her skal der etableres nye boliger oven på en erhvervsbygning og på den måde give mulighed for, at en del af kvadratmeterne kan bruges i fællesskab. F.eks. at boliger og kontorer kan dele kantine eller fitnesslokale. At mødelokaler kan bruges til private arrangementer, og at tomme kontorer måske kan ombygges og blive til en børnehave. 

Lykkes det greb, kan man pludselig noget andet og mere med de bygninger, vi allerede har til rådighed. Vi vil kunne udnytte vores eksisterende bygningsmasse meget bedre – til gavn for klimaet – fordi det som regel er langt mere bæredygtigt at bruge de eksisterende bygninger end at bygge nyt, samtidig med at vi skaber rammer for mere fællesskab.

Et andet eksempel er et kommende byggeri i Carlsberg Byen, som skal give et bud på, hvordan en bolig kan se ud, når den indrettes til en singleforælder-families skiftende behov - med fællesarealer, der understøtter et hverdagsfællesskab mellem voksne, som står i samme situation. 

Et godt fællesskab giver højere livskvalitet

Fællesskab er i den grad et omdrejningspunkt i alle de syv boliger, der er en del af Boliglaboratorium, og det giver god mening. Flere undersøgelser viser nemlig, at fællesskab – også med naboerne – giver os højere oplevet livskvalitet. Endda højere end økonomiske forhold, uddannelse mv. Det skal de boliger, vi bygger i fremtiden, selvfølgelig også understøtte. 

Ensomhed er desværre et vilkår for hundredtusindvis af danskere. Både unge og ældre rammes. Til gengæld er det også et vilkår, som vi kan påvirke i den rigtige retning, hvis vi tænker og bygger vores boliger anderledes. 

Et rigtig godt eksempel er seniorbofællesskaber, som vi i Realdania nu har arbejdet med i en årrække – sammen med en stribe andre aktører. Da vi i 2016 lavede den første optælling, kunne vi se, at byggeriet af seniorbofællesskaber stort set var gået i stå og ikke længere var på tegnebrættet hos de store aktører i dansk boligbyggeri. Det til trods for, at vores tal viste, at op mod 80.000 ældre overvejede at flytte i bofællesskab, og at der mange steder var lange ventelister. 

Derfor satte vi gang i en indsats, der skulle kickstarte opførelsen af nye seniorbofællesskaber. Sammen med en række bygherrer fra den almene sektor, fra landets store pensionskasser og kommuner satte vi os for at vise markedet, at her er en god businesscase. Og ikke mindst en boligform, som har en dokumenteret positiv effekt på livskvaliteten. 

Siden er antallet af nye seniorbofællesskaber steget markant. Vi har set i omegnen af en fordobling i antallet af eksisterende og planlagte boliger i seniorbofællesskaber i Danmark. Dermed har flere ældre fået mulighed for at få opfyldt drømmen om en bolig, hvor antallet af egne kvadratmeter er lidt mindre, men hvor fællesskabet og samværet med andre seniorer til gengæld er langt større – i den fælles køkkenhave, det fælles bibliotek eller i det fælles værksted. 

Det er et langt sejt træk

Seniorbofælleskaber giver så meget menneskelig mening. Det viser vores undersøgelser, hvor hele 93 procent af beboerne i seniorbofællesskaber svarer, at de oplever øget livskvalitet, mens 76 procent oplever bedre sociale relationer.

Vores arbejde med at skubbe på en udvikling af flere seniorbofællesskaber i Danmark har været et langt, sejt træk sammen med de store bygherrer, og vi har i fællesskab rykket udbuddet af seniorbofællesskaber i en væsentlig bedre retning. 

Og sådan er det nok med justeringer af boligmarkedet: et langt, sejt træk. Netop derfor er det bare med at komme i gang med at tænke nye tanker. Og hellere i går end i morgen.