Det rene synsbedrag

I spisestuen er loftet beklædt med paneler i forskellige træsorter, mens væggene forneden er beklædt med blanklakerede udskårne egetræspaneler inddelt af rammeværk. Langs lofterne løber fine stukgesimser, og når lysindfaldet fra vinduerne rammer, dannes der fine skygger fra de mange profillister…

Tror man. 

I virkeligheden er der tale om det rene synsbedrag. Imponerende dekorationsbemalinger, som for over 100 år siden fandt vej ind i den firelængede og fredede gård i Korup, lidt nordvest for Odense. Via særlige teknikker og dygtigt håndelag formåede datidens malere at skabe unikke tredimensionelle oplevelser på både vægge og lofter og efterligne fine træsorter på paneler og døre.

I dag er de fine dekorationsbemalinger skånsomt restaureret af konservatorfirmaet Steensberg Konservering ApS, som har speciale i at rense, reparere og dermed bevare historiske bygninger og inventar. Og selv om firmaet gennem årene har stået overfor ganske mange konservatoropgaver, er det stadig muligt at blive imponeret.

- Gården i Korup har jo en historie med meget få istandsættelser. Det er usædvanligt og imponerende at møde så uberørte og velbevarede bemalinger på både vægge og lofter – flere af dem udført som imitationsmaleri og illusionsmaleri i trompe l’oeil-teknik, som jo betyder synsbedrag. Ofte støder vi på langt mere nedbrudte bemalinger, hvor vi skal rekonstruere og genskabe en stor del. Dette var bestemt ikke nødvendigt på Korup-gården, fortæller Anne Marie Steensberg.

Illusioner

Ifølge Anne Marie Steensberg bærer stuehusets dekorationer præg af at være udført lige på det tidspunkt, hvor imitationsmalerier var ved at gå af mode, men det betød til gengæld, at den håndværksmæssige og tekniske udførelse var på sit højdepunkt, hvilket tydeligt ses i Korup-gårdens stuehus, hvor alt er illusionsmalet så professionelt, at de besøgende uvilkårligt må stryge med fingerspidserne hen over profillisterne for at tjekke, om det vitterligt bare er en flad væg. 

- For at rense og bevare de mange dekorerede overflader i især spisestuen og forstuen har vi kvadratcentimeter for kvadratcentimeter gennemgået vægge, lofter, døre og paneler. Revner er blevet udfyldt, ældre afstikkende reparationer er blevet dæmpet, afskalninger er blevet limet, og skjolder er blevet udbedret med farve, fortæller Anne Marie Steensberg om konservatorarbejdet i Korup, som hele vejen igennem har været en balanceakt: 

- På den ene side skal rummenes overflader bevares, være stabile og fremstå harmoniske; på den anden side skal de stadig udstråle en vis alder. Begge dele er lykkedes, synes vi.

”Snydestuk”

Også de mange smukke stukgesimser er et mesterstykke udi synsbedrag. Med overbevisende præcision har datidens malere fremstillet troværdige, fremspringende og bølgende stukgesimser, som i virkeligheden er lige så flade som væggene, de sidder på. Imitationen af en ægte profil er skabt via utallige fint malede linjer med serier af gråtoner, skyggestriber og højlys, som til sammen giver indtrykket af en gipsprofil.
  
- I stuehusets hjørnestue var den originale ”snydestuk” malet over, da Realdania By & Byg overtog gården, men heldigvis blev der i et hjørne fundet en lille rest, og med denne som skabelon har en dygtig restaureringsmaler i dag formået at genskabe en helt ny stuk og et smukt blåt bånd hele vejen rundt i stuen. Næsten 30 malede linjer i forskellige farvetoner skulle der til, fortæller Anne Marie Steensberg.

Farver og tapeter

Holdet af konservatorer har ikke blot renset og bevaret; de har også været undersøgende og fundet frem til, hvilke farver de enkelte rum i gårdens stuehus oprindeligt har haft. 

- I stuerne har væggene ikke altid været malede, men til gengæld tapetseret med mønstrede og farvestærke tapeter. Langs paneler og ved kakkelovnskrogene fandt vi små stumper af disse ældre tapeter, som nu er registreret og arkiveret. De ældste tapeters farver har samtidig dannet grundlag for valget af de nye farver i stuerne, fortæller Anne Marie Steensberg, som i sin søgen efter farver og tapeter også kunne konstatere, at der i kakkelovnskrogene ikke var tapetseret, men til gengæld var malet et vægfelt, der kunne tåle sod og varme fra ovnene. 

Alle vægge i stuerne er nu spartel og malet med silikatfarve – undtagen i den fine stue, stadsestuen, der vender ud mod gårdspladsen. Her blev der i 1950’erne opsat et særligt mønstret tapet, som er bevaret og nu istandsat og retoucheret, så lange skjolder fra vandskader og lignende er fjernet.

- Tapetet er særligt, fordi det fortæller om en stil- og indretningsperiode, som næsten ikke er synlig længere. Da disse 50’er-kunsttapeter gik af mode, blev langt de fleste af dem fjernet, overtapetseret eller overmalet. At et kunsttapet fra 50’erne stod så uberørt og aldrig havde været overdækket, er efterhånden en sjældenhed. Derfor har tapetet fået lov til at blive siddende, også selvom der er ældre vægfarver nedenunder, bl.a. en knaldblå farve, siger Anne Marie Steensberg.

Ådring

Det er ikke kun det historiske tapet og de fine bemalinger på lofter og vægge, som i dag er renset, repareret og i nogle tilfælde genskabt. Også de fine ådringer, som i sin tid blev malet på døre, paneler og gerichter i stuehuset, er flere steder blevet udbedret, og i dag står træbemalingerne lige så naturtro som for 120 år siden.