Stort potentiale i at give unge i hjemløshed et hjem på kollegier og i ungdomsboliger

Som led i regeringens hjemløsereform, der træder i kraft den 1. oktober, får kommunerne travlt med at finde flere boliger til borgere i hjemløshed. Den nye rapport ’Boligtilbud til unge i hjemløshed’ giver kommunerne en række konkrete værktøjer til, hvordan de kan finde boligerne og samtidig hjælpe unge i hjemløshed med også at gøre den til et hjem.

”Unge har generelt brug for støtte til overgangen til voksenlivet. Men hvor de fleste andre får den hjælp fra deres forældre, har de her unge brug for støtte fra velfærdssystemet. Det kan fx være at deres støtteperson hjælper dem med at købe møbler, til at få styr på regningerne og til at få indrettet boligen med fx opbevaring og gardiner, så boligen bliver til et hjem. I rapporten gives der mange gode, praktiske eksempler på både typer af boliger og former for praktisk støtte. De er samlet til ni principper, som kommunerne kan skele til, når de skal hjælpe unge i egen bolig”, siger Kira West, Direktør i Hjem til Alle Alliancen.

Rapporten har set nærmere på fire konkrete boligmodeller til unge i Aalborg, Aarhus, Roskilde og København. Der er tale om to kollegier og to almene boligbyggerier, hvoraf det ene udelukkende er ungdomsboliger. Fælles for dem er, at de har været til at betale, at der har været tilknyttet bostøtte, samt at det har været muligt for de unge at indgå i fællesskaber på egne præmisser.

En af de store udfordringer for mange kommuner er, at det er svært at skaffe egnede boliger. Men her peger rapporten på, at det fx lovgivningsmæssigt er muligt at anvise unge til kollegier, selvom de ikke er studieaktive. En mulighed som øger antallet af egnede boliger.

”Rapporten understreger, at en bolig ikke bare er en bolig, når vi taler housing first. Overgangen til egen bolig, boligens karakter og dét at få etableret en følelse af hjemlighed er af afgørende betydning for den unge i processen med at komme ud af hjemløshed. Derudover skal boligen ikke bare være betalelig og have eget køkken, bad og toilet. Det er også vigtigt, at der er nem adgang til hverdagsfællesskaber med andre unge i selve boligmiljøet”, siger Mette Margrethe Elf, projektchef i den filantropiske forening Realdania, der har været med til at igangsætte analysen.

De unge giver i rapporten udtryk for, at de grundlæggende ønsker at leve et liv som alle andre unge. Mange af dem har i kortere eller længere perioder haft ophold på institutioner som krisecentre, forsorgshjem eller herberger eller har sovet på venners sofaer.

Derfor har mange af dem også brug for at have en dør, de kan lukke bag sig, samtidig med at de har et udtalt ønske om at være en del af et fællesskab af unge, som har en anden baggrund end dem selv. At ramme den balance kræver en indsats både fra den unge med hjemløseerfaring, de andre unge og ikke mindst kommunen, der skal stille den nødvendige praktiske støtte og sociale bostøtte til rådighed og have forståelse for den unges behov.

”Kommunerne har allerede i dag mulighed for at boliganvise de unge til kollegier og ungdomsboliger, også selvom de ikke er studieaktive. Når man gør det, har de unge mulighed for at indgå i positive fællesskaber med andre unge. I Aarhus har man gode erfaringer med den model, som har vist sig at have stor gavn for de unge både med og uden hjemløseerfaring. Samtidig mindsker det – i kombination med social støtte - også risikoen for, at de unge falder tilbage i hjemløshed, fordi de får nye relationer og netværk.”, siger Kira West.

Rapporten ’Boligtilbud til unge i hjemløshed’ er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Carlberg for Hjem til Alle Alliancen i forbindelse med projektet 'Investering i bedre løsninger til hjemløse unge', som er finansieret af Socialstyrelsen, Bikubenfonden, Velux Fonden og den filantropiske forening Realdania.

Læs rapporten her.