Danske borgmestre delte klimaviden i verdensklasse ved COP28

Debatindlæg af Jesper Nygård, bragt i KTCs magasin Teknik & Miljø i januar 2024.

Forud for det var gået to uger med debatter og forhandlinger om, hvordan vi i fællesskab skal løse den globale klimakrise. Forhandlinger, som løb i flere spor, og som tusindvis af mennesker satte deres præg på. Heriblandt en delegation med tolv danske borgmestre og en regionsrådsformand.

Delegationen var inviteret til COP28 i Dubai for at deltage på topmødets første dage, hvor der var fokus på lokal klimahandling. COP-præsidentskabet havde således besluttet at indlede COP28 med et topmøde-i-topmødet med titlen ’Local Climate Action Summit’ (LCAS).

Her er Danmark – eller rettere sagt de danske kommuner – i verdensklasse. Med DK2020-samarbejdet er det i løbet af bare tre år lykkedes stort set alle danske kommuner at udarbejde og vedtage en klimahandlingsplan.

Planerne skal reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af alle sektorer. Det sker samtidig med, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at tilpasse sig til konsekvenserne af stigende havvand, ekstreme regnskyl og voldsommere temperaturudsving. Skalaen i de danske kommuners arbejde og det, at planerne integrerer reduktioner og tilpasninger, er unikt – også i global sammenhæng.

Derfor er de danske kommuners klimaplaner blevet bemærket rundt om i verden. Og derfor var delegationen, som foruden de 12 borgmestre bestod af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, CONCITO og Realdania, blevet inviteret til COP28 af Bloomberg Philanthropies.

Så på novembers sidste dag forlod delegationen den bidende, danske vinterkulde for 6½ time senere at træde ud i Dubais bagende varme for de næste dage at tale om – global opvarmning.

Session om dansk klimahandling

Det gjorde vi dels på de mange formelle og uformelle møder og sessioner, som foregår under klimatopmødet. Men højdepunktet for os i delegationen fandt sted på topmødets tredjedag, hvor jeg selv var på scenen med blandt andre borgmestre fra Lejre, Frederikshavn, Lolland og København til sessionen ’A Danish Climate Journey: Local action delivering to 76 % GHG reductions through multi-level partnerships’.

Her fortalte vi om det arbejde, der ligger bag os i DK2020-projektet. Men også om, hvordan vi i foråret omdannede DK2020 til Klimaalliancen for at markere, at vi nu går fra planlægning til handling og implementering.

To nye analyser

Vi fortalte også deltagerne om resultaterne i to nye analyser, der går i dybden med robustheden af kommunernes klimahandlingsplaner for henholdsvis drivhusgasreduktion og klimatilpasning. De viser, at kommunerne har planlagt konkrete tiltag, der kan nedbringe kommunernes drivhusgasudledninger med 73 procent i 2030 sammenlignet med 1990, og hvordan kommunerne øger klimarobustheden gennem lokale klimatilpasninger.

Der var stor interesse for vores session. Omkring 70 borgmestre, guvernører og ledere fra hele verden var til stede i lokalet, og sessionen var blandt de mest streamede på LCAS. Efterfølgende blev vi blandt andet kontaktet af en gruppe canadiske forskere, som havde fulgt med i sessionen via livestream og som gerne ville i dialog om DK2020.

Da Realdania i 2013 gik ind i C40, havde vi tårnhøje ambitioner om at gøre en forskel både globalt, nationalt og lokalt. Men vi havde ikke turdet drømme om, at vi 10 år efter havde 96 danske kommuner med en klimahandlingsplan, der er godkendt af C40 som kompatibel med Paris-aftalen. Og om 1-2 år nok også de sidste to.

Allerede nu er det verdensklasse. Og det vil være en herlig sideeffekt af vores arbejde med C40, hvis andre lande og regioner i verden om nogle få år har kopieret den model, vi har udviklet i Danmark.

Jeg tror, at vi alle i delegationen havde en fornemmelse af, at vi både med vores arbejde i de seneste år og med vores indspark på COP28 gjorde en forskel. At vi med vores viden, erfaringer og diskussioner fik sat vores aftryk på klimatopmødet og på de forhandlinger, der foregik.

Deklaration om lokal handling

Der kom da også et meget konkret resultat ud af LCAS. For i løbet af topmødets første dage blev der lanceret en deklaration med navnet CHAMP (Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships).

Den var der 64 lande, der tilsluttede sig i løbet af bare 48 timer. Og sidenhen er det tal vokset til 71 lande. Ved at gøre det har nationerne forpligtet sig til samarbejde med deres såkaldt subnationale myndigheder – altså eksempelvis kommuner og regioner – om at inddrage den lokale klimaindsats i arbejdet med de nationale forpligtelser – de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDCs).

Danmark var blandt de første, der tilsluttede sig koalitionen, som også tæller lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Brasilien og USA.

Kommuner havde vigtig rolle

Det samlede resultat af COP28 er der mange holdninger til. Men det er uden tvivl det klimatopmøde, hvor lokal klimahandling for alvor kom på dagsordenen.

Det er afgørende. For lokale klimainitiativer er nogle gange mere ambitiøse end nationale mål. Måske fordi kommunerne er tættere på borgerne og mærker de direkte konsekvenser af klimaforandringerne.

Her spillede de danske kommuner med deres unikke erfaringer en vigtig rolle. Og den feedback, vi fik på topmødet, giver bare en endnu større motivation til at arbejde målrettet videre med den lokale klimahandling i Danmark. Så vi også på de kommende klimatopmøder kan præge resten af verden til at bevæge sig i en mere grøn retning.