Privatliv spiller en afgørende rolle i seniorbofællesskaber

Nyhed 24. januar 2024

En ny evaluering af tre seniorbofællesskaber ser nærmere på, hvordan arkitekturen kan understøtte fællesskabet. En væsentlig læring har været, at de fysiske rammer bør understøtte beboernes privatliv. Privatlivet er nemlig en forudsætning for, at beboerne tilvælger fællesskabet.

Siden 2016 har Realdania støttet udviklingen af 11 bofællesskabsprojekter for mennesker i alderen 50+. En ny evaluering ser nærmere på, hvordan arkitekturen i tre bofællesskaber i Aalborg, Ringkøbing og Ry er med til at understøtte hverdagsfællesskaber, interessefællesskaber, privathed og boligkvalitet.

Det er arkitektvirksomheden AART, der har gennemført evalueringen, der med afsæt i syv læringer fra evalueringerne formulerer en række anbefalinger, som fremtidige bygherrer kan tage afsæt i for at skabe succesfulde bofællesskaber for seniorer. En af de væsentlige pointer er, at beboernes privatliv er en forudsætning for et godt fællesskab.

”Danskere er generelt meget private omkring deres hjem, og de fleste har brug for at have private rum, hvor man er sig selv og lader op. Det gælder også for beboerne i seniorbofællesskaber, hvor tilvalget af hverdagens fællesskaber kræver, at beboerne har mulighed for at have et privatliv,” siger Stig Hessellund, der er projektchef i den filantropiske forening Realdania.

Det er derfor bedst for beboerne, at den fysiske adgang til deres private boliger ikke er en del af fællesarealerne. Så opstår der ikke konflikter i forhold til færdslen til og fra fællesaktiviteter og adgangen til de private boliger. Dette arkitektoniske greb betyder også, at de beboere, der ikke deltager i fællesaktiviteter, kan passere uhindret. Derfor vil de heller ikke opleve et pres i forhold til at skulle deltage.

Bo mindre, del mere

Evalueringen viser også, at boligens størrelse har en afgørende betydning for fællesskabet og for beboernes tilfredshed i seniorbofællesskabet. Beboere i store boliger har ikke samme behov for fælles faciliteter. Derfor kan bofællesskaber med store boliger opleve, at beboerne ikke benytter fællesarealerne i det ønskede omfang.

Omvendt viser evalueringen, at beboere med mindre boliger er tilfredse med at dele faciliteter og fællesområder. Den tværgående evaluering viser også, at beboerne i de mindre boliger ikke oplever, at de færre kvadratmeter forringer kvaliteten af deres egen bolig.

Evalueringens afsæt

Evalueringen har undersøgt seniorbofællesskaberne ud fra fire overordnede parametre: hverdagsfællesskab, interessefællesskab, privathed og boligkvalitet.

Evalueringen kommer desuden med 16 konkrete anbefalinger til bygherrer, der skal opføre seniorbofællesskaber.

Evalueringen er udarbejdet med afsæt i de tre seniorbofællesskaber Havtorn i Ringkøbing, Balancen i Ry og Fyrkildevej i Aalborg. Arkitektvirksomheden AART har med afsæt i en arkitektonisk analyse, interviews med beboere og fysiske besøg i de tre bofællesskaber fået et solidt indblik i, hvordan de fysiske rammer understøtter hverdagsfællesskaber, interessefællesskaber, privatliv og boligens kvaliteter.

Den tværgående evaluering kan læses her: Læring på tværs af tre seniorbofællesskaber