x

Ærlig, ydmyg og robust
- tilsat masser af mildhed

Nyhed 29. april 2024

”Ærlig, ydmyg og robust”. For Aarhus-arkitekten Knud Friis var det disse tre ord, han yndede at bruge om mange af de bygningsværker, som han sammen med arkitektkollegaen Elmar Moltke tegnede i sin lange karriere. Hans eget hus fra 1958 er indbegrebet af disse tre ord, tilsat en stor portion mildhed. Søndag den 5. maj åbnes dørene til Knud Friis’ eget hus i Brabrand.

Med sit fokus på ærlighed, ydmyghed og robusthed i valget af materialer og konstruktioner introducerede Knud Friis med sin egen villa i 1958 en ny arkitektur i Danmark. En arkitektur, der hentede sin kraft i brugen af rå og robuste materialer, synlige og ærlige konstruktioner og ydmyge og usminkede løsninger. 

Stilen, der vandt frem i midten af 1900-tallet, gik under navnet brutalisme, inspireret af det franske ord ’béton brut’, som betyder rå beton. Brutalismens bannerførere havde ingen intention om at skabe en brutal eller aggressiv arkitektur, men derimod en intention om at lade en bygning stå ”uindpakket”, med synlige konstruktioner og rå materialer, især den upudsede beton, der blev brugt både ude og inde med alle dens ujævnheder og aftryk af forskalling.

Selv om ordet ’brutalisme’ i sig selv kan lyde menneskefjendsk – ligesom også Knud Friis’ eget hus ved første øjekast kan virke lukket og utilnærmeligt – så var både brutalismen og Friis-familiens hus tænkt som det stik modsatte: Som en ærlig, ydmyg og robust byggestil, der ikke gjorde noget stads af sig og ikke skreg på opmærksomhed, men i stedet satte menneskeligt samvær og nærvær i centrum. 

Den milde brutalist

For 12 år siden købte Realdania By & Byg villaen i Brabrand, der i alle årene siden 1958 har stået som et mønstereksempel på den særegne brutalistiske stil, som Knud Friis i samarbejde med vennen og kollegaen Elmar Moltke formåede at omsætte til mange markante bygningsværker i 1950'erne og op gennem 60’erne og 70’erne.

Hos de to arkitektkolleger, som i 1954 grundlagde tegnestuen Friis & Moltke, blev elementerne ”ærlighed”, ”ydmyghed” og ”robusthed” imidlertid tilsat et fjerde afgørende element, nemlig ”mildhed”, og ikke uden grund blev Knud Friis i mange kredse omtalt som ”den milde brutalist” med reference til både hans milde og varme væsen og til hans altid årvågne blik for i arkitekturen at give plads til mennesker og natur.

I tegnestuens første årtier tegnede Friis & Moltke omkring 160 enfamiliehuse, herunder også Knud Friis’ eget hus, der blev opført i 1958 på en bakketop i Aarhus-forstaden Brabrand, og som i de efterfølgende 50 år udgjorde et levende og gæstfrit hjem for Knud Friis, hustruen Bodil og deres tre børn.

Udvikling af den danske familiebolig 

I 2008 blev villaen fredet, og i begrundelsen for fredningen hedder det bl.a., at villaen ”fremstår med klare og ukomplicerede former, et robust, ”brutalistisk” formsprog og et råt, næsten groft materialevalg som dels en arkitektonisk stærk og meget personlig fortolkning af datidens internationale strømninger i form af især moderne, japansk bygningskunst, dels som et meget velbevaret eksempel på arkitektfirmaet Friis & Moltkes nøgterne villaarkitektur, med hvilken de to arkitekter prægede villabyggeriet i efterkrigsårenes Danmark”.

Knud og Bodil Friis boede i huset frem til 2010, hvor de begge døde med kort tids mellemrum, og i 2011 købte Realdania By & Byg det intakte og velbevarede hus for at bevare et ikonisk og arkitekturhistorisk betydende bygningsværk for eftertiden. I dag står det som et autentisk vidnesbyrd og en stærk repræsentant for den arkitektur, der blev så kendetegnende for Friis & Moltke. Ærlig, ydmyg og robust i sit eget skulpturelle udtryk og et kompromisløst eksempel på arkitekternes stil og intention.

Villaen er samtidig en vigtig brik i fortællingen om udviklingen af den danske familiebolig efter anden verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og privatøkonomisk velstand var med til at skabe grundlaget for et byggeboom af boliger til mange familier – ofte med inspiration i arkitekternes egne huse.