De danske arbejdspladser skal finde en svær balance mellem jeg’et og vi’et

Den bærbare computer er klappet op på spisebordet. I baggrunden kører en tøjvask. Teams-mødet nærmer sig sin afslutning. Kollegerne får et vink på skærmen. Og i aften svares de sidste mails fra sofaen.

Lyder det bekendt?

Den hybride arbejdsplads er blevet både en fast og eftertragtet del af mange danskeres hverdag. 

Tiden, hvor vi hver dag satte os i bilen, på cyklen eller i toget for at køre væk fra vores hjem og hen på arbejdspladsen, er i opbrud. Det samme er den klassiske opdeling af hverdagen i 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile. 

Det fastslår seniorforsker på BUILD ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg, da Realdania inviterer to forskere og to praktikere til at pege på, hvad det hybride arbejdsliv, som flere danskere har taget til sig, betyder for den måde, vi indretter vores hverdags- og arbejdsliv på i fremtiden.  

Ifølge Mette Mechlenborg er der én klar begivenhed, der for alvor fik os til at gøre op med den såkaldte 8-8-8-model: nemlig corona-pandemien. 

Mange holdt fast i hjemmearbejde efter pandemien

Siden COVID-19 lukkede landet ned i 2020 har Mette Mechlenborg og hendes kolleger på instituttet BUILD ved Aalborg Universitet undersøgt pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø. 

Forskningen er en del af Realdanias indsats ’RESPOND – Rammerne for den nye hverdag’, der kigger på langtidseffekterne af corona-pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid. Alt sammen med det mål at bruge de gode løsninger fra corona til at skabe et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle.
 
”Hele vores samfund er bygget op om, at vores hjem er et særligt, privat sted. Her puster vi ud og restituerer, når vi vender hjem fra arbejde. Men under pandemien skete der noget med den opdeling. Vi fik pludselig mod på at trække arbejdet mere ind i vores private rum. Og da pandemien sluttede, havde mange lyst til at beholde den hybride arbejdsplads. Måske fordi vi under de løbende nedlukninger havde god tid til at finde os til rette i den nye måde at arbejde på. Vi fandt efterhånden vores rutiner og lærte at sætte nogle grænser for, hvornår vi var på arbejde, og hvornår vi holdt fri, selvom det foregik under samme tag. Vi nåede at blive trygge i det. Og for en dels vedkommende glade for det,” forklarer Mette Mechlenborg. 

Hun tror ikke, at arbejdslivet og hverdagslivet i fremtiden vil smelte helt sammen:

”Men vi er blevet tryggere ved, at de to godt kan kombineres. Og vi er blevet langt mere villige til at forhandle 8-8-8 modellen og lade det private rum glide mere sammen med det arbejdsmæssige.”

Den hybride arbejdsplads er ikke for alle

En anden forsker, som også har beskæftiget sig indgående med den hybride arbejdsplads post corona, er Christine Ipsen, Professor i Teknologi Implementering på DTU Engineering Technology.

Under Realdanias morgenmøde satte hun blandt andet ord på nogle af de dilemmaer, som den hybride arbejdsplads giver for både medarbejdere og ledere:

”Når vi taler om det hybride arbejdsliv, er det vigtigt at huske på, at det bestemt ikke er for alle. Det er fedt for NOGEN. Men ikke alle oplever denne arbejdsform på samme positive måde. Når medarbejdere i højere grad selv vælger, hvor og hvornår de vil arbejde, mens andre medarbejdere stadig møder ind hver dag fra 9-16, som de altid har gjort, jamen, så udvikler vi også forskellige arbejdskulturer på den samme arbejdsplads. Og det er enormt komplekst. Også for de ledere, der skal agere i det, og tage større hensyn til individuelle ønsker og præferencer,” siger Christine Ibsen og fortsætter:  

”En anden ting, der er vigtigt at have for øje, når vi taler om den hybride arbejdsplads, er, at vi i Danmark i høj grad også går på arbejde på grund af det sociale. Og det risikerer vi at miste, når vi i højere grad arbejder hver for sig. Jeg oplever, at mange danske arbejdspladser kæmper med at finde den rette balance mellem jeg’et og vi’et. For det er svært at bevare et arbejdsfællesskab, når vi kommer og går på forskellige tidspunkter. Ligesom det er vanskeligt for mange ledere at skulle opfylde og tilgodese de mange individuelle behov og ønsker i forhold til hybridarbejde. Vores forskning viser faktisk, at mange ledere føler sig meget alene i den her situation.” 

Fra stationsbygning til kontorfællesskab

Med indsatsen ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’ gik Realdania også på jagt efter løsninger, der dukkede frem under nedlukninger og restriktioner, og som også fremadrettet kan bidrage til at skabe et mere robust bygget miljø og dermed øge livskvaliteten. 

Derfor efterlyste den filantropiske forening i sommeren 2022 ideer og løsninger med kobling til det byggede miljø og med potentiale til at blive skaleret og komme ud på det kommercielle marked. 

Et af de ni projekter, der blev udvalgt og fik støtte fra Realdania, var netop en ny måde at tænke arbejdspladsen på. En såkaldt ’on demand-arbejdsplads’, som opstod i en provinsby uden for København. Kvinden bag, designer Susanne Eiler, delte også sine erfaringer på Realdanias morgenmøde.

Under pandemien videreudviklede hun et lokalt arbejds- og kontorfællesskab i en smuk, gammel stationsbygning i Sorø. Tæt på hjem – uden at være hjemme. Et nyt mødested, som adskiller sig fra hjemmekontoret, og som går på tværs af virksomheder. I dag huser Stationen.co bl.a. selvstændige, distancearbejdere, startups, ph.d.-studerende og kreative, der søger et centralt beliggende kontorfællesskab. 

”Vi er mange forskellige fagligheder, og det giver en god dynamik. Samtidig er vi et meget fleksibelt sted, hvor du kan komme og gå, som du vil – døgnets 24 timer. Og du kan både få rum til fordybelse, møder og fællesskaber,” siger Susanne Eiler.

Fremmødet er nedsat med 30 procent 

Sidste kvinde i panelet til morgenmødet, Signe Birkving Bertelsen, ser både konsekvenserne og løsningsmulighederne i en tid, hvor flere – især yngre – medarbejdere stiller krav til en mere fleksibel og hybrid arbejdsplads.

Som partner og Co-CEO på tegnestuen BRIQ, har hun specialiseret sig i indretning af byrum, men også af arbejdspladser. Her hjælper hun virksomheder med at skabe gode fysiske rammer for medarbejderne – særligt videns-virksomheder med en stor del yngre medarbejdere, som trives rigtig godt i det hybride arbejdsliv, forklarer Signe Birkving Bertelsen: 

”Derfor indretter vi i høj grad arbejdspladserne med udgangspunkt i den tendens. For bevægelsen over i et mere hybridt arbejdsliv ser vi som en blivende forandring. Hos de virksomheder vi arbejder for, er fremmødet nedsat med hele 30 procent i forhold til før corona. Til gengæld bruger medarbejderne langt mere tid i løbet af deres arbejdsdag – mellem 30 og 40 procent – på online-møder. Og det ændrer altså permanent den måde, vi skal indrette mange arbejdspladser på i dag. Det stiller krav til flere mindre rum, hvor man kan trække sig ind og sidde uden larm og forstyrrelser. Derfor kan storrumskontorer ikke stå alene længere. Samtidig skal der også være rum, som støtter op om fællesskab og det sociale.” 

Du kan høre flere spændende pointer fra morgenmødet ’Rammerne for fremtidens hverdags- og arbejdsliv’ her: 

Video ’Rammerne for fremtidens hverdags- og arbejdsliv’

Vil du vide mere, er her en række links til hjemmesider og artikler, som paneldeltagerne i mødet står bag

Link til forskningsprojektet RESPOND på BUILD:

Forskningsprojektet Respond på BUILD

Link til DTU vidensrapport om hybride arbejdsformer og det psykosociale arbejdsmiljø:

Vidensrapport om hybride arbejdsformer og det psykosociale arbejdsmiljø (pdf)
Link til artikel på videnskab.dk om DTUs forskning:

Forskere kortlægger seks pejlemærker til det gode hjemmearbejde